Fremsat den 25. januar 2023 af skatteministeren (Jeppe Bruus)

Fremsat den 25. januar 2023 af skatteministeren (Jeppe Bruus)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om afgift af naturgas og bygas m.v., lov om afgift
af stenkul, brunkul og koks m.v., lov om energiafgift af mineralolieprodukter
m.v., lov om afgift af bekæmpelsesmidler og forskellige andre love1)
(Forhøjelse af energiafgiften på fossile brændsler for erhverv efter Aftale om grøn skattereform af 8. december 2020 og
omlægning af pesticidafgiften efter Politisk aftale om sprøjtemiddelstrategi 2022-2026 m.v.)
§ 1
I lov om afgift af naturgas og bygas m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 1100 af 1. juli 2020, som ændret bl.a.
ved § 2 i lov nr. 138 af 25. februar 2020 og senest ved § 8 i
lov nr. 832 af 14. juni 2022, foretages følgende ændringer:
1. I § 10 a, 1. pkt., udgår », 10 c«.
2. I § 10 a, 1. og 2. pkt., ændres »4,5 kr./GJ« til: »8,1 kr. pr.
GJ (2015-niveau) fra og med den 1. april 2023 til og med
den 31. december 2024 og 10 kr. pr. GJ (2015-niveau) fra og
med den 1. januar 2025«, og som 3. pkt. indsættes:
»Satserne for nedsættelse af tilbagebetaling i 1. og 2. pkt.
reguleres efter § 32 a i lov om energiafgift af mineralolie-
produkter m.v.«
3. I § 10 b, stk. 1, 2. pkt., ændres »1,6 pct.« til: »7,1 kr. pr.
GJ (2015-niveau)«, og », jf. dog § 10 c« udgår.
4. I § 10 b, stk. 1, indsættes som 3.-5. pkt.:
»Ved tilbagebetaling for motorbrændstof efter § 10, stk.
3, kan afgiftspligtige vælge, at tilbagebetalingen efter 2. pkt.
kan beregnes som en reduktion af afgiftsbetalingen med
7,1 kr. pr. GJ (2015-niveau) delt med afgiftssatsen for die-
selækvivalenter i § 1, stk. 8, 2. pkt., i lov om energiafgift
af mineralolieprodukter m.v. Ved tilbagebetaling af øvrig af-
giftspligtig gas kan afgiftspligtige vælge, at tilbagebetaling
efter 2. pkt. kan beregnes som en reduktion af afgiftsbetalin-
gen med 7,1 kr. pr. GJ (2015-niveau) delt med afgiftssatsen
i § 8, stk. 4, 2. pkt., ganget med 1 over 1,2. Satserne for
tilbagebetaling i 2.-4. pkt. reguleres efter § 32 a i lov om
energiafgift af mineralolieprodukter m.v.«
5. § 10 c ophæves.
6. I § 10 d, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:
»For disse varer nedsættes tilbagebetaling af afgift efter
§ 10 med 5,7 kr. pr. GJ (2015-niveau).«
7. I § 10 d, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:
»For denne varme og disse varer nedsættes tilbagebeta-
ling af afgift efter § 10 med 5,7 kr. pr. GJ (2015-niveau).«
8. I § 10 d, stk. 3, indsættes som 3. pkt.:
»For denne varme og disse varer nedsættes tilbagebeta-
ling af afgift efter § 10 med 5,7 kr. pr. GJ (2015-niveau).«
9. I § 10 d, stk. 4, indsættes som 3. pkt.:
»For denne varme og disse varer nedsættes tilbagebeta-
ling af afgift efter § 10 med 5,7 kr. pr. GJ (2015-niveau).«
10. I § 10 d indsættes som stk. 7 og 8:
»Stk. 7. Afgiftspligtige kan vælge, at tilbagebetalingen ef-
ter stk. 1-4 kan beregnes som en reduktion af afgiftsbetalin-
gen med 5,7 kr. pr. GJ (2015-niveau) delt med afgiftssatsen i
§ 8, stk. 4, 2. pkt., ganget med 1 over 1,2.
Stk. 8. Satserne i stk. 1-4 og 7 reguleres efter § 32 a i lov
om energiafgift af mineralolieprodukter m.v.«
1) Loven indeholder bestemmelser, der som udkast har været notificeret i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2015/1535 af 9.
september 2015 om en informationsprocedure med hensyn til tekniske forskrifter samt forskrifter for informationssamfundets tjenester.
Lovforslag nr. L 15 Folketinget 2022-23 (2. samling)
Skattemin., j.nr. 2022-13734
AN015815
11. I § 10 e, stk. 1, udgår »§ 10 b, stk. 3 eller 4, eller § 10 c,
stk. 3 eller 4,«.
12. Efter § 15 indsættes:
»§ 16. Påbegyndes en afregningsperiode i en periode med
én afgiftssats og afsluttes i den umiddelbart efterfølgende
periode med en ændret afgiftssats, opgøres den ændrede
afgift af en så stor del af leverancen, som perioden med
den ændrede afgiftssats udgør i forhold til den samlede af-
regningsperiode.
Stk. 2. Foretages der måling, hvor den faktiske andel af
leverancerne før og efter en afgiftsændring opgøres, skal
målingerne anvendes ved opgørelsen, jf. stk. 1.«
§ 2
I lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 1099 af 1. juli 2020, som ændret bl.a.
ved § 3 i lov nr. 138 af 25. februar 2020 og senest ved § 9 i
lov nr. 832 af 14. juni 2022, foretages følgende ændringer:
1. I § 8 a, 1. pkt., udgår », 8 c«.
2. I § 8 a, 1. og 2. pkt., ændres »4,5 kr./GJ« til: »8,1 kr. pr.
GJ (2015-niveau) fra og med den 1. april 2023 til og med
den 31. december 2024 og 10 kr. pr. GJ (2015-niveau) fra og
med den 1. januar 2025«, og som 3. pkt. indsættes:
»Satserne for nedsættelse af tilbagebetaling i 1. og 2. pkt.
reguleres efter § 32 a i lov om energiafgift af mineralolie-
produkter m.v.«
3. I § 8 b, stk. 1, 2. pkt., ændres »1,6 pct.« til: »7,1 kr. pr. GJ
(2015-niveau)«, og », jf. dog § 8 c« udgår.
4. I § 8 b, stk. 1, indsættes som 3. og 4. pkt.:
»Afgiftspligtige kan vælge, at tilbagebetalingen efter 2.
pkt. kan beregnes som en reduktion af afgiftsbetalingen med
7,1 kr. pr. GJ (2015-niveau) delt med afgiftssatsen i § 7,
stk. 3, 2. pkt., ganget med 1 over 1,2. Satserne i 2. og 3.
pkt. reguleres efter § 32 a i lov om energiafgift af mineral-
olieprodukter m.v.«
5. § 8 c ophæves.
6. I § 8 d, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:
»For disse varer nedsættes tilbagebetaling af afgift efter
§ 8 med 5,7 kr. pr. GJ (2015-niveau).«
7. I § 8 d, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:
»For denne varme og disse varer nedsættes tilbagebeta-
ling af afgift efter § 8 med 5,7 kr. pr. GJ (2015-niveau).«
8. I § 8 d, stk. 3, indsættes som 3. pkt.:
»For denne varme og disse varer nedsættes tilbagebeta-
ling af afgift efter § 8 med 5,7 kr. pr. GJ (2015-niveau).«
9. I § 8 d, stk. 4, indsættes som 3. pkt.:
»For denne varme og disse varer nedsættes tilbagebeta-
ling af afgift efter § 8 med 5,7 kr. pr. GJ (2015-niveau).«
10. I § 8 d indsættes som stk. 7 og 8:
»Stk. 7. Afgiftspligtige kan vælge, at tilbagebetalingen ef-
ter stk. 1-4 kan beregnes som en reduktion af afgiftsbetalin-
gen med 5,7 kr. pr. GJ (2015-niveau) delt med afgiftssatsen i
§ 7, stk. 3, 2. pkt., ganget med 1 over 1,2.
Stk. 8. Satserne i stk. 1-4 og 7 reguleres efter § 32 a i lov
om energiafgift af mineralolieprodukter m.v.«
11. Efter § 12 indsættes:
»§ 13. Påbegyndes en afregningsperiode i en periode med
én afgiftssats og afsluttes i den umiddelbart efterfølgende
periode med en ændret afgiftssats, opgøres den ændrede
afgift af en så stor del af leverancen, som perioden med
den ændrede afgiftssats udgør i forhold til den samlede af-
regningsperiode.
Stk. 2. Foretages der måling, hvor den faktiske andel af
leverancerne før og efter en afgiftsændring opgøres, skal
målingerne anvendes ved opgørelsen, jf. stk. 1.«
§ 3
I lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 1349 af 1. september 2020, som
ændret bl.a. ved § 4 i lov nr. 138 af 25. februar 2020, og
§ 1 i lov nr. 1240 af 11. juni 2021 og senest ved § 12 i lov
nr. 832 af 14. juni 2022, foretages følgende ændringer:
1. I § 9 indsættes efter stk. 12 som nyt stykke:
»Stk. 13. For nyttiggjort overskudsvarme fra varme og
varer, for hvilke stk. 11 finder anvendelse, betales afgift i
overensstemmelse med reglerne for nedsættelse af tilbage-
betaling af afgift efter § 11, stk. 9-12.«
Stk. 13-15 bliver herefter stk. 14-16.
2. I § 9, stk. 15, 1. pkt., der bliver stk. 16, 1. pkt., ændres
»stk. 13« til: »stk. 15«.
3. I § 11 a, 1. pkt., udgår », 11 c«.
4. I § 11 a, 1. og 2. pkt., ændres »4,5 kr./GJ« til: »8,1 kr. pr.
GJ (2015-niveau) fra og med den 1. april 2023 til og med
den 31. december 2024 og 10 kr. pr. GJ (2015-niveau) fra og
med den 1. januar 2025«, og som 3. pkt. indsættes:
»Satserne for nedsættelse af tilbagebetaling i 1. og 2. pkt.
reguleres efter § 32 a.«
5. I § 11 b, stk. 1, 2. pkt., ændres »1,6 pct.« til: »7,1 kr. pr.
GJ (2015-niveau)«, og », jf. dog § 11 c« udgår.
6. I § 11 b, stk. 1, indsættes som 3.-5. pkt.:
»Ved tilbagebetaling for motorbrændstof, som tilbagebe-
tales efter § 11, stk. 3, kan afgiftspligtige vælge, at tilba-
gebetalingen efter 2. pkt. kan beregnes som en reduktion
af afgiftsbetalingen med 7,1 kr. pr. GJ (2015-niveau) delt
med afgiftssatsen for dieselækvivalenter i § 1, stk. 8, 2.
pkt. Ved tilbagebetaling for øvrige afgiftspligtige produkter
kan afgiftspligtige vælge, at tilbagebetaling efter 2. pkt. kan
beregnes som en reduktion af afgiftsbetalingen med 7,1 kr.
pr. GJ (2015-niveau) delt med afgiftssatsen i § 9, stk. 4, 2.
2
pkt., gange med 1 over 1,2. Satserne i 2.-4. pkt. reguleres
efter § 32 a.«
7. § 11 c ophæves.
8. I § 11 d, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:
»For disse varer nedsættes tilbagebetaling af afgift efter
§ 11 med 5,7 kr. pr. GJ (2015-niveau).«
9. I § 11 d, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:
»For denne varme og disse varer nedsættes tilbagebeta-
ling af afgift efter § 11 med 5,7 kr. pr. GJ (2015-niveau).«
10. I § 11 d, stk. 3, indsættes som 3. pkt.:
»For denne varme og disse varer nedsættes tilbagebeta-
ling af afgift efter § 11 med 5,7 kr. pr. GJ (2015-niveau).«
11. I § 11 d, stk. 4, indsættes som 3. pkt.:
»For denne varme og disse varer nedsættes tilbagebeta-
ling af afgift efter § 11 med 5,7 kr. pr. GJ (2015-niveau).«
12. I § 11 d indsættes som stk. 7 og 8:
»Stk. 7. Afgiftspligtige kan vælge, at tilbagebetalingen ef-
ter stk. 1-4 kan beregnes som en reduktion af afgiftsbetalin-
gen med 5,7 kr. pr. GJ (2015-niveau) delt med afgiftssatsen i
§ 9, stk. 4, 2. pkt., ganget med 1 over 1,2.
Stk. 8. Satserne i stk. 1-4 og 7 reguleres efter § 32 a.«
13. Efter § 16 indsættes:
»§ 17. Påbegyndes en afregningsperiode i en periode med
én afgiftssats og afsluttes i den umiddelbart efterfølgende
periode med en ændret afgiftssats, opgøres den ændrede
afgift af en så stor del af leverancen, som perioden med
den ændrede afgiftssats udgør i forhold til den samlede af-
regningsperiode.
Stk. 2. Foretages der måling, hvor den faktiske andel af
leverancerne før og efter en afgiftsændring opgøres, skal
målingerne anvendes ved opgørelsen, jf. stk. 1.«
§ 4
I lov om afgift af bekæmpelsesmidler, jf. lovbekendt-
gørelse nr. 595 af 29. april 2020, som ændret ved § 3 i
lov nr. 168 af 29. februar 2020 og § 4 i lov nr. 2616 af
28. december 2021, foretages følgende ændringer:
1. I § 1, stk. 2, nr. 1, 2 og 3, ændres »112,88 kr.« til: »140
kr.«
2. I § 1, stk. 2, nr. 4, ændres »52,75 kr.« til: »20 kr.«
§ 5
I lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1353 af 2. september 2020, som
ændret ved § 7 i lov nr. 2225 af 29. december 2020, § 9
i lov nr. 1240 af 11. juni 2021 og § 17 i lov nr. 832 af 14.
juni 2022, foretages følgende ændringer:
1. I § 2, stk. 1, indsættes som nr. 18 og 19:
»18) Karburatorvæske, 29,7 øre pr. liter.
19) For varer efter § 1, stk. 1, hvor der ikke er fastsat en
afgiftssats i nr. 1-18, gælder den sats, som gælder for
et tilsvarende brændsel, der er bestemt til anvendelse,
udbydes til salg eller anvendes til opvarmning, eller
for en tilsvarende vare, der er bestemt til anvendel-
se, udbydes til salg eller anvendes som motorbrænd-
stof eller som tilsætnings- og fyldstof i motorbrænd-
stof. For varer omfattet af 1. pkt., der anvendes til
elektricitets- og varmefremstilling på stationære mo-
torer i kraftvarmeværker, gælder den afgiftssats, som
gælder for tilsvarende fyringsolier.«
2. I § 2, stk. 2, indsættes som 3. pkt.:
»Registrerede virksomheder kan som alternativ til stk. 1,
nr. 19, vælge, at den afgiftspligtige vares CO2-udledning
beregnes eller analyseres på baggrund af akkrediterede mål-
inger eller andre målinger af tilsvarende kvalitet, jf. stk. 8,
og pålægges en afgiftssats på 170 kr. pr. ton CO2 (2015-ni-
veau).«
3. I § 2 indsættes som stk. 8:
»Stk. 8. Skatteministeren fastsætter regler for opgørelse af
CO2-udledning, herunder krav til opgørelse af CO2-udled-
ning og kontrol af afgiften efter stk. 2, 3. pkt.«
4. Efter § 13 indsættes:
»§ 13 a. Påbegyndes en afregningsperiode i en periode
med én afgiftssats og afsluttes i den umiddelbart efterfølgen-
de periode med en ændret afgiftssats, opgøres den ændrede
afgift af en så stor del af leverancen, som perioden med
den ændrede afgiftssats udgør i forhold til den samlede af-
regningsperiode.
Stk. 2. Foretages der måling, hvor den faktiske andel af
leverancerne før og efter en afgiftsændring opgøres, skal
målingerne anvendes ved opgørelsen, jf. stk. 1.«
§ 6
I lov om afgift af kvælstofoxider, jf. lovbekendtgørelse nr.
1214 af 10. august 2020, som ændret ved § 12 i lov nr. 1728
af 27. december 2018 og § 16 i lov nr. 1240 af 11. juni 2021,
foretages følgende ændringer:
1. I § 6, stk. 2, 2. pkt., udgår », jf. dog § 8, stk. 4«.
2. § 8, stk. 4, ophæves.
3. Efter § 13 indsættes:
»§ 13 a. Påbegyndes en afregningsperiode i en periode
med én afgiftssats og afsluttes i den umiddelbart efterfølgen-
de periode med en ændret afgiftssats, opgøres den ændrede
afgift af en så stor del af leverancen, som perioden med
den ændrede afgiftssats udgør i forhold til den samlede af-
regningsperiode.
Stk. 2. Foretages der måling, hvor den faktiske andel af
udledningerne før og efter en afgiftsændring opgøres, skal
målingerne anvendes ved opgørelsen, jf. stk. 1.«
3
§ 7
I lov om afgift af elektricitet, jf. lovbekendtgørelse nr.
1321 af 26. august 2020, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr.
906 af 21. juni 2022 og senest ved § 1 i lov nr. 1389 af 5.
oktober 2022, foretages følgende ændring:
1. Efter § 14 indsættes:
»§ 14 a. Påbegyndes en afregningsperiode i en periode
med én afgiftssats og afsluttes i den umiddelbart efterfølgen-
de periode med en ændret afgiftssats, opgøres den ændrede
afgift af en så stor del af leverancen, som perioden med
den ændrede afgiftssats udgør i forhold til den samlede af-
regningsperiode.
Stk. 2. Foretages der måling, hvor den faktiske andel af
leverancerne før og efter en afgiftsændring opgøres, skal
målingerne anvendes ved opgørelsen, jf. stk. 1.«
§ 8
I lov om afgift af spildevand, jf. lovbekendtgørelse nr.
478 af 14. april 2020, som ændret ved § 5 i lov nr. 168 af 29.
februar 2020, foretages følgende ændring:
1. Efter § 15 indsættes:
»§ 16. Påbegyndes en afregningsperiode i en periode med
én afgiftssats og afsluttes i den umiddelbart efterfølgende
periode med en ændret afgiftssats, opgøres den ændrede
afgift af en så stor del af udledningen, som perioden med
den ændrede afgiftssats udgør i forhold til den samlede af-
regningsperiode.
Stk. 2. Foretages der måling, hvor den faktiske andel af
udledningerne før og efter en afgiftsændring opgøres, skal
målingerne anvendes ved opgørelsen, jf. stk. 1.«
§ 9
I lov om afgift af svovl, jf. lovbekendtgørelse nr. 479 af
22. april 2020, som ændret ved § 4 i lov nr. 672 af 19.
april 2021 og § 20 i lov nr. 1240 af 11. juni 2021, foretages
følgende ændring:
1. Efter § 11 indsættes:
»§ 12. Påbegyndes en afregningsperiode i en periode med
én afgiftssats og afsluttes i den umiddelbart efterfølgende
periode med en ændret afgiftssats, opgøres den ændrede
afgift af en så stor del af leverancen, som perioden med
den ændrede afgiftssats udgør i forhold til den samlede af-
regningsperiode.
Stk. 2. Foretages der måling, hvor den faktiske andel af
udledningerne før og efter en afgiftsændring opgøres, skal
målingerne anvendes opgørelsen, jf. stk. 1.«
§ 10
I lov om afgift af ledningsført vand, jf. lovbekendtgørelse
nr. 13 af 9. januar 2023, foretages følgende ændring:
1. Efter § 21 indsættes:
»§ 22. Påbegyndes en afregningsperiode i en periode med
én afgiftssats og afsluttes i den umiddelbart efterfølgende
periode med en ændret afgiftssats, opgøres den ændrede
afgift af en så stor del af leverancen, som perioden med
den ændrede afgiftssats udgør i forhold til den samlede af-
regningsperiode.
Stk. 2. Foretages der måling, hvor den faktiske andel af
leverancerne før og efter en afgiftsændring opgøres, skal
målingerne anvendes opgørelsen, jf. stk. 1.«
§ 11
I lov nr. 168 af 29. februar 2020 om ændring af
lov om afgift af tinglysning af ejer- og panterettigheder
m.v. (tinglysningsafgiftsloven), emballageafgiftsloven, lov
om afgift af bekæmpelsesmidler og forskellige andre love
(Indeksering af de faste tinglysningsafgifter og en række
miljøafgifter og genindførelse af registreringsafgiften på
luftfartøjer m.v.), som ændret ved § 9 i lov nr. 2227 af 29.
december 2020, foretages følgende ændring:
1. § 3, nr. 5, ophæves.
§ 12
I lov nr. 906 af 21. juni 2022 om ændring af lov om afgift
af elektricitet, lov om skattefri kompensation for forhøjede
energi- og miljøafgifter og ligningsloven (Nedsættelse
af den almindelige elafgift, afskaffelse af grøn check
for ikkepensionister m.v. og forhøjelse af det maksimale
beskæftigelsesfradrag) foretages følgende ændring:
1. § 4, stk. 3 og 4, ophæves.
§ 13
I lov nr. 1268 af 13. september 2022 om ændring af
lov om afgift af elektricitet og ligningsloven (Nedsættelse
af den almindelige elafgift i fjerde kvartal 2022 og i 2023
og forhøjelse af det maksimale beskæftigelsesfradrag for
indkomstårene 2022 og 2023) foretages følgende ændring:
1. § 3, stk. 4 og 5, ophæves.
§ 14
I lov nr. 1389 af 5. oktober 2022 om ændring
af lov om afgift af elektricitet, lov om en
børne- og ungeydelse, pensionsbeskatningsloven og
selskabsskatteloven (Nedsættelse af den almindelige elafgift
i første halvår 2023, forhøjelse af børne- og ungeydelsen i
2023, fremrykning af forhøjelse af aldersopsparingens lave
loft, udvidelse af perioden for aldersopsparingens høje loft
og indførelse af skattepligt på udbytter til udenlandske stater
og deres institutioner) foretages følgende ændring:
1. § 5, stk. 4 og 5, ophæves.
4
§ 15
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. april 2023, jf. dog stk. 2
og 3.
Stk. 2. § 1, nr. 1 og 3-10, § 2, nr. 1 og 3-10, og § 3, nr. 3
og 5-12, træder i kraft den 1. januar 2025.
Stk. 3. Skatteministeren fastsætter tidspunktet for ikraft-
træden af § 5, nr. 2 og 3.
Stk. 4. Told- og skatteforvaltningen kan efter ansøgning
fra en virksomhed tillade, at virksomheden foretager en
skønsmæssig opgørelse af andelen af afgiftspligtig over-
skudsvarme for 2022, når told- og skatteforvaltningen vur-
derer, at opgørelsen svarer til den faktiske mængde afgifts-
pligtig overskudsvarme for perioden. Det er en forudsætning
for tilladelsen, at virksomheden i 2022 har haft ikke-afgifts-
pligtig overskudsvarme fra varme og varer, for hvilke § 9,
stk. 11, i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v.
finder anvendelse.
Stk. 5. § 4 finder anvendelse for varer, der fra og med
tidspunktet for lovens ikrafttræden udleveres fra eller for-
bruges i registrerede virksomheder, angives til fortoldning
eller modtages fra udlandet.
5
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets baggrund
3. Lovforslagets hovedpunkter
3.1. Forhøjelse af energiafgiften på fossile brændsler for proces
3.1.1. Gældende ret
3.1.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3.2. Forhøjelse af energiafgift for procesbrug i landbrug og lignende erhverv
3.2.1. Gældende ret
3.2.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3.3. Forhøjelse af energiafgift for mineralogiske processer m.v.
3.3.1. Gældende ret
3.3.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3.4. Omlægning af pesticidafgiften efter Politisk aftale om sprøjtemiddelstrategi 2022-2026
3.4.1. Gældende ret
3.4.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3.5. Udfyldningsbestemmelse i CO2-afgiftsloven
3.5.1. Gældende ret
3.5.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3.6. Ophævelse af afgiftsfritagelse i NOx-afgiftsloven
3.6.1. Gældende ret
3.6.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3.7. Overskudsvarmeafgift af energiprodukter anvendt til at producere tilsvarende energiprodukter
3.7.1. Gældende ret
3.7.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
4.1. Økonomiske konsekvenser for det offentlige
4.1.1. Forhøjelse af energiafgiften på fossile brændsler for proces, landbrug m.v. og mineralogiske processer m.v.
4.1.2. Omlægning af pesticidafgiften efter Politisk aftale om sprøjtemiddelstrategi 2022-2026
4.1.3. Udfyldningsbestemmelse i CO2-afgiftsloven
4.1.4. Ophævelse af afgiftsfritagelse i NOx-afgiftsloven
4.1.5. Overskudsvarmeafgift af energiprodukter anvendt til at producere tilsvarende energiprodukter
4.2. Implementeringsmæssige konsekvenser for det offentlige
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
5.1. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet m.v.
5.1.1. Forhøjelse af energiafgiften på fossile brændsler for proces, landbrug m.v. og mineralogiske processer m.v.
5.1.2. Omlægning af pesticidafgiften efter Politisk aftale om sprøjtemiddelstrategi 2022-2026
5.1.3. Udfyldningsbestemmelse i CO2-afgiftsloven
5.1.4. Ophævelse af afgiftsfritagelse i NOx-afgiftsloven
5.1.5. Overskudsvarmeafgift af energiprodukter anvendt til at producere tilsvarende energiprodukter
5.2. Administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
7. Klimamæssige konsekvenser
8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
9. Forholdet til EU-retten
9.1. Omlægning af pesticidafgiften efter Politisk aftale om sprøjtemiddelstrategi 2022-2026
9.2. Ophævelse af afgiftsfritagelse i NOx-afgiftsloven
10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
11. Sammenfattende skema
6
1. Indledning
Lovforslaget er med enkelte justeringer en genfremsættel-
se af lovforslag nr. L 8 fra folketingsåret 2022-23, 1. sam-
ling, og har samlet set til formål at gøre Danmark grønnere
ved at bidrage til et bedre klima og miljø. Det skal ske
ved at reducere CO2-udledningen, mindske sprøjtemidlers
belastning af miljø og sundhed og reducere luftforureningen
ved mindre udledning af NOx.
Dette lovforslag omfatter således de første skridt i retnin-
gen af en højere og mere ensartet afgift på CO2e-udlednin-
ger med udgangspunkt i det eksisterende afgiftssystem. Ini-
tiativerne har til formål at understøtte den grønne omstilling
af det danske energiforbrug ved at gøre det dyrere for er-
hverv at anvende fossile brændsler som en del af deres
virksomhed. Med lovforslaget foreslås det at forhøje ener-
giafgiften på fossile brændsler for erhverv med 6 kr. pr. GJ
(2021-niveau). Forhøjelsen indfases fra den 1. april 2023
til 2025. Det foreslås derudover at forhøje energiafgiften på
fossile brændsler for landbrug m.v. samt energiafgiften på
fossile brændsler til mineralogiske processer m.v. med 6 kr.
pr. GJ (2021-niveau). Disse forhøjelser træder i kraft fra
2025.
Samlet set medfører afgiftsforhøjelserne på fossile brænd-
sler for erhverv til almindelig proces, mineralogiske proces-
ser m.v. samt landbrug og gartneri m.v. reduktioner på sam-
let ca. 0,5 mio. ton CO2e.
Med lovforslaget foreslås det desuden at omlægge afgifts-
satserne i lov om afgift af bekæmpelsesmidler for at minds-
ke belastningen af sprøjtemidler.
For at reducere udledning af CO2 er det afgørende, at
der opkræves CO2-afgift af alle afgiftspligtige varer. Derfor
foreslås det, at der indføres en udfyldningsbestemmelse i lov
om kuldioxidafgift af visse energiprodukter.
Endeligt indebærer lovforslaget en ophævelse af en af-
giftsfritagelse i lov om afgift af kvælstofoxider for at li-
gestille konkurrenceforholdene mellem de store og mindre
energianlæg. Forslaget vil desuden medføre en reduktion af
den helbreds- og naturskadelige luftforurening fra NOx.
2. Lovforslagets baggrund
Den daværende regering (Socialdemokratiet), Venstre, Ra-
dikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative
Folkeparti indgik den 8. december 2020 Aftale om grøn
skattereform. Aftalen skal bidrage til, at Danmark når målet,
der følger af klimaloven, om at reducere drivhusgasudled-
ningerne med 70 pct. i 2030 i forhold til 1990 og om at opnå
klimaneutralitet senest i 2050.
Lovforslaget udmønter aftalens første fase om at forhøje
energiafgiften på fossile brændsler for erhverv til almindelig
proces, landbrug m.v. samt mineralogiske processer m.v.
med 6 kr. pr. GJ (2021-niveau). Forhøjelsen indfases fra den
1. april 2023 til 2025.
Lovforslaget skal således understøtte den grønne omstil-
ling af det danske energiforbrug ved at gøre det dyrere for
erhverv at anvende fossile brændsler som en del af deres
virksomhed.
Den daværende regering (Socialdemokratiet), Venstre,
Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venst-
re, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Nye Borger-
lige, Liberal Alliance og Kristendemokraterne indgik den
10. februar 2022 Politisk aftale om en sprøjtemiddelstrategi
2022-2026 med en dertilhørende handlingsplan.
Aftalepartierne er enige om, at hovedformålet med stra-
tegien er at opnå en rekordlav belastning fra sprøjtemid-
ler. Det er målet, at der skal anvendes så få sprøjtemidler
som muligt, og at de sprøjtemidler, der anvendes, skal være
de mindst belastende for sundhed og miljø. Som et middel
til at opfylde målsætningen foreslås det at omlægge pestici-
dafgiften for at gøre det mere attraktivt at bruge sprøjtemid-
ler med lav belastning af miljø og sundhed.
Det foreslås at indføre afgift for en række CO2-afgiftsplig-
tige varer, der i dag ikke kan opkræves afgift af. Det er
er vigtigt instrument i reduktionen af CO2-udledningen, at
der fastsættes en CO2-afgiftssats for samtlige CO2-afgifts-
pligtige varer. Ændringen sker i forlængelse af, at Skattefor-
valtningen har offentliggjort styresignal af 18. marts 2022,
hvor praksis ændres, så der ikke opkræves CO2-afgift af en
vare, hvor lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter
(herefter CO2-afgiftsloven) ikke angiver en afgiftssats, selv
om varen er afgiftspligtig.
For at ligestille konkurrenceforholdene mellem de store
og mindre energianlæg, foreslås det at ophæve afgiftsfrita-
gelsen i § 8, stk. 4, i lov om afgift af kvælstofoxider (her-
efter NOx-afgiftsloven), da det udelukkende er de mindre
energianlæg (under 30 MW), der kan anvende afgiftsfrita-
gelsen for et energiprodukt, der medgår i produktionen af et
tilsvarende energiprodukt.
Den foreslåede ordning vil medføre, at et energiprodukt,
der medgår direkte til produktion af et tilsvarende energipro-
dukt, ikke længere vil være fritaget for betaling af NOx-af-
gift. Flere NOx-udledninger vil fremover være afgiftspålagt,
hvorfor en ophævelse af afgiftsfritagelsen, vil mindske hel-
breds- og naturskadelig luftforurening til gavn folkesundhe-
den.
Endelig foreslås det at genindføre afgiftspligt for over-
skudsvarme fra energiprodukter, der anvendes til at produ-
cere tilsvarende energiprodukter, jf. § 9, stk. 11, i lov om
energiafgift af mineralolieprodukter m.v., der ved en lovtek-
nisk fejl er blevet ophævet i 2020.
3. Lovforslagets hovedpunkter
3.1. Forhøjelse af energiafgiften på fossile brændsler for
proces
3.1.1. Gældende ret
Energiafgifterne på fossile brændsler er fastlagt i lov om
afgift af naturgas og bygas (herefter gasafgiftsloven), lov om
afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. (herefter kulafgifts-
loven) og lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v.
(herefter mineralolieafgiftsloven). Afgiftssatsen for anven-
7
delse af brændsler er differentieret. Når brændslerne anven-
des erhvervsmæssigt til procesformål, er afgiften lavere end
ved almindelig anvendelse som f.eks. til rumvarme. Proces-
formål omfatter blandt andet forarbejdning og produktion af
varer.
Udgangspunktet er, at brændslerne anvendes til rumvarme
m.v., og energiprodukterne leveres med fuld afgift. Momsre-
gistrerede virksomheder kan herefter søge om godtgørelse
for afgiften af det forbrug, som anvendes til erhvervsmæs-
sig proces. Momsregistrerede virksomheder kan få godtgjort
energiafgifterne på brændsel anvendt til erhvervsmæssige
procesformål i samme omfang, som virksomhederne har fra-
dragsret for indgående moms af energiprodukter og varme
bortset fra 4,5 kr. pr. GJ, jf. gasafgiftslovens § 10 a, kulaf-
giftslovens § 8 a og mineralolieafgiftslovens § 11 a. Afgifts-
satsen på 4,5 kr. pr. GJ er ikke indekseret.
3.1.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
Det foreslås at ændre i reglerne for energiafgifter på fossi-
le brændsler for erhverv i gasafgiftslovens § 10 a, mineral-
olieafgiftslovens § 11 a og kulafgiftslovens § 8 a.
Den foreslåede ændring vil medføre, at energiafgiften på
fossile brændsler til procesformål forhøjes med 6 kr. pr. GJ
i 2021-niveau. Afgiftsforhøjelsen indfases med 4 kr. pr. GJ i
2023 stigende til 6 kr. pr. GJ i 2025.
Afgiftssatserne på 8,5 kr. og 10,5 kr. vil blive angivet i
2015-niveau og foreslås indekseret efter mineralolieafgifts-
lovens § 32 a.
Ændringen vil medføre, at virksomheder fremover skal
betale en højere afgift ved anvendelse af fossile brændsler til
erhvervsmæssigt procesformål. Virksomhederne skal således
fra den 1. april 2023 betale 8,7 kr. pr. GJ (2023-niveau) i
energiafgift for fossile brændsler anvendt til proces. Denne
afgift stiger fra den 1. januar 2025 til 10,7 kr. pr. GJ (2023-
niveau).
3.2. Forhøjelse af energiafgift for procesforbrug i landbrug
og lignende erhverv
3.2.1 Gældende ret
Momsregistrerede virksomheder, der til proces forbruger
afgiftspligtige brændsler til jordbrug, husdyrbrug, gartneri,
frugtavl, skovbrug, fiskeri, dambrug, eller pelsdyravl kan
opnå godtgørelse for den fulde afgift nedsat med 1,6 pct.
Nedsættelsen svarer til en afgiftssats på ca. 1,5 kr. pr. GJ.
Dette forbrug vedrører f.eks. opvarmning af staldbygnin-
ger og korntørring af egne produkter i landbruget.
Udgangspunktet er, at momsregistrerede virksomheder,
der til proces forbruger afgiftspligtige brændsler til jordbrug,
husdyrbrug, gartneri, frugtavl, skovbrug, fiskeri, dambrug,
eller pelsdyravl, kan opnå godtgørelse for den fulde afgift
nedsat med 1,6 pct. Som en særlig undtagelse fra dette ud-
gangspunkt gælder for væksthuse, at for de varer og varme,
som anvendes til opvarmning af sådanne med et overdækket
areal på mindst 200 m2 i gartnerier bortset fra væksthuse,
hvorfra der foregår detailsalg, at godtgørelsen af afgiften
nedsættes med EU’s minimumsafgifter.
For momspligtige aktiviteter ydes desuden afgiftsgodtgø-
relse for afgiftsmærket landbrugsdiesel, jf. gasafgiftslovens
§ 10, stk. 3, 1. og 2. pkt., og mineralolieafgiftslovens § 11,
stk. 3, 1. og 2. pkt. Godtgørelsen kan nås for den fulde afgift
nedsat med 1,6 pct. Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1.1 i de
almindelige bemærkninger til lovforslaget.
3.2.2 Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
Det foreslås at ændre i reglerne for energiafgifter på fossi-
le brændsler for landbrug og lignende erhverv i gasafgiftslo-
vens § 10 b, mineralolieafgiftslovens § 11 b og kulafgiftslo-
vens § 8 b.
Den foreslåede ændring vil medføre, at energiafgiften på
fossile brændsler til procesformål til landbrug m.v. forhøjes
med 6 kr. pr. GJ (2021-niveau).
Afgiftsforhøjelsen vil betyde, at afgiften omlægges fra at
være en procentnedsættelse af godtgørelsen af afgiften til at
være en nedsættelse på 7,5 kr. pr. GJ (2021-niveau). Reduk-
tionen af afgiftsgodtgørelsen vil derfor ikke længere være
afhængig af den betalte afgiftssats.
Den foreslåede ændring vil indebære, at godtgørelse af
afgiften omlægges fra at være en procentnedsættelse til at
tage udgangspunkt i energiindholdet (GJ), og vil kræve, at
de godtgørelsesberettigede virksomheder har kendskab til
energiindholdet i de godtgørelsesberettigede produkter.
Energiindholdet (GJ) er ikke altid kendt for virksomhe-
derne, hvorfor det vil være administrativt nemmere, hvis
virksomhederne forsat kan beregne godtgørelsen som en
procentvis nedsættelse af den samlede tilbagebetaling. Der
foreslås derfor en alternativ opgørelsesmetode til beregning
af procentvis nedsættelse af tilbagebetalingen, som er balan-
ceret ud fra afgiftssatsen for elpatronordningen. For at tage
hensyn til, at der er højere afgifter på motorbrændstoffer
end på brændsler, indsættes desuden en særlig opgørelses-
metode for motorbrændstoffer omfattet af gasafgift eller
mineralolieafgift, som er balanceret ud fra afgiftssatsen for
dieselækvivalenter i mineralolieafgiftsloven.
Endelig foreslås det, at de særlige regler om væksthuse i
gasafgiftslovens § 10 c, kulafgiftslovens § 8 c og mineraloli-
eafgiftslovens § 11 c, ophæves. På den baggrund vil der ikke
længere gælde særlige godtgørelsesregler for opvarmning
af væksthuse med et overdækket areal på mindst 200 m2
i gartnerier, hvor der ikke sker detailsalg. Varer og varme,
som anvendes i væksthuse i gartnerier, vil blive afgiftspålagt
efter reglerne for landbrug, gartneri m.v. i gasafgiftslovens
§ 10 b, kulafgiftslovens § 8 b og mineralolieafgiftslovens
§ 11 b. Afgiftsforhøjelsen træder i kraft fra den 1. januar
2025. Det fremgår af Aftale om grøn skattereform af 8.
december 2020, at afgiftsforhøjelserne for landbrug og gart-
neri m.v. først indfases i 2025, da disse brancher er særligt
energiintensive og konkurrenceudsatte.
Afgiftssatsen på 7,5 kr. vil for alle opgørelsesmetoder bli-
8
ve angivet i 2015-niveau og foreslås indekseret efter mine-
ralolieafgiftslovens § 32 a.
3.3. Forhøjelse af energiafgift for mineralogiske processer
m.v.
3.3.1 Gældende ret
Momsregistrerede virksomheder, der til mineralogiske
processer, metallurgiske processer, kemisk reduktion og
elektrolyse forbruger afgiftspligtige brændsler, kan opnå
fuld godtgørelse af deres energiafgift af forbruget. Mineral-
ogiske processer er den oftest forekommende proces af disse
fire procesformer. Begrebet "mineralogiske processer mv."
anvendes derfor i denne sammenhæng som samlebetegnelse
for alle fire procesformer.
Kemisk reduktion er en elektronoptagelse. Det betyder,
at et atom, molekyle eller en ion optager elektroner som
led i en produktionsproces. Til kemisk reduktion anvendes
afgiftspligtige brændsler som f.eks. kulprodukter, idet bræ-
ndslet anvendes som reduktionsmiddel (særligt formål). Det
er alene i disse situationer, at brændslerne omfattes af frita-
gelsen.
Elektrolyse er en måde at udskille et stof, f.eks. alumini-
um, ved hjælp af elektricitet.
Metallurgiske processer kan f.eks. omfatte smeltning af
metal i en ovn, hvor metallets indre fysiske struktur foran-
dres.
Mineralogiske processer er beskrevet i CO2-afgiftslovens
bilag 1, nr. 19-13, 29 og 30. Eksempelvis er fremstilling af
cement en mineralogisk proces. Processen sker f.eks. ved
hjælp af opvarmning i en ovn. Visse øvrige krav skal desu-
den være opfyldt, før der er tale om en mineralogisk proces i
energiafgiftsmæssig henseende.
3.3.2 Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
Det foreslås at ændre i reglerne for energiafgifter på fossi-
le brændsler til mineralogiske processer m.v. i gasafgiftslo-
vens § 10 d, mineralolieafgiftslovens § 11 d og kulafgiftslo-
vens § 8 d.
Den foreslåede ændring vil medføre, at energiafgiften på
fossile brændsler til mineralogiske processer m.v. forhøjes
med 6 kr. pr. GJ i 2021-niveau. Afgiftssatsen er i dag 0 kr.
Den foreslåede ændring vil derfor betyde, at afgiftsfritagel-
sen afskaffes.
Afgiftsforhøjelsen vil blive indført ved, at tilbagebetalin-
gen af godtgørelse for energiafgifter nedsættes med 6 kr. pr.
GJ i 2021-niveau.
En godtgørelse, som tager udgangspunkt i energiindholdet
(GJ), vil kræve, at de godtgørelsesberettigede virksomheder
har kendskab til energiindholdet i de godtgørelsesberettige-
de produkter.
Da energiindholdet ikke altid er kendt, vil det være ad-
ministrativt nemmere for virksomhederne, hvis virksomhe-
derne kan beregne godtgørelsen som en procentvis nedsæt-
telse af den samlede tilbagebetaling. Der foreslås derfor
en alternativ opgørelsesmetode til beregning af procentvis
nedsættelse af tilbagebetalingen, som er balanceret ud fra
afgiftssatsen for elpatronordningen.
Afgiftsforhøjelsen træder i kraft den 1. januar 2025. Det
fremgår af Aftale om grøn skattereform af 8. december
2020, at afgiftsforhøjelserne for mineralogiske processer
m.v. først indfases i 2025, da denne branche er særligt ener-
giintensive og særligt konkurrenceudsatte.
Afgiftssatsen på 6 kr. vil for alle opgørelsesmetoder blive
angivet i 2015-niveau og foreslås indekseret efter mineral-
olieafgiftslovens § 32 a.
Tabel 1. Foreslåede satsændringer for fossile brændsler til proces, landbrug m.v. og mineralogi m.v.
Gældende sats Foreslået sats Virkning fra
Kr. pr. GJ 2015-niveau 2023-pris
Proces, 2023 4,51) 8,1 8,7 1. april 2023 - 31. december 2024
Proces, 2025 4,51) 10 10,7 1. januar 2025 og frem
Landbrug mv. ca. 1,52) 7,1 7,6 1. januar 2025 og frem
Mineralogiske processer mv. 0 5,7 6,1 1. januar 2025 og frem
1) Indekseres ikke. 2) For forbrug af brændsler, herunder motorbrændstoffer samt rumopvarmning og varmt vand i staldbygninger, i landbrug, skovbrug og gartneri udgør afgiften en
procentdel af den høje sats for rumvarme/transport, svarende til typisk ca. 1,5 kr. pr. GJ Afgiften følger indekseringen.
3.4. Omlægning af pesticidafgiften efter Politisk aftale om
sprøjtemiddelstrategi 2022-2026
3.4.1 Gældende ret
Efter lov om afgift af bekæmpelsesmidler (herefter be-
kæmpelsesmiddelafgiftsloven) er plantebeskyttelsesmidler
pålagt en afgift pr. kilogram eller liter aktivstof.
Det fremgår af bekæmpelsesmiddelsafgiftslovens § 1, stk.
1, at afgiftspligten omfatter bekæmpelsesmidler, der er god-
kendt efter kapitel 7 i lov om kemikalier eller efter Europa-
Parlamentets og Rådets forordning nr. 1107/2009/EF af 21.
oktober 2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler
9
og om ophævelse af Rådets direktiv 79/117/EØF og 91/414/
EØF.
Afgiften er en mængdeafgift pr. liter eller pr. kilogram
middel. Det fremgår af bekæmpelsesmiddelafgiftslovens
§ 1, stk. 2, nr. 1-4, at afgiften for det enkelte plantebeskyt-
telsesmiddel bestemmes på baggrund af summen af midlets
sundhedsbelastning (112,88 kr. pr. kilogram eller liter mid-
del pr. belastningsenhed), miljøeffektbelastning (112,88 kr.
pr. kilogram eller liter middel pr. belastningsenhed), miljø-
adfærdsbelastning (112,88 kr. pr. kilogram eller liter middel
pr. belastningsenhed) og aktivstofkoncentration/basisafgift
(52,75 kr. pr. kilogram eller liter aktivstof).
Det fremgår af § 1, stk. 4, at kriterierne for fastlæggel-
se af plantebeskyttelsesmidlernes sundhedsbelastning, mil-
jøeffektbelastning, og miljøadfærdsbelastning fremgår af be-
kæmpelsesmiddelsafgiftslovens bilag 1. Belastningsværdier-
ne er baseret på afgørelser, som Miljøstyrelsen træffer, når
produkterne godkendes, samt oplysning om aktivstoffernes
egenskaber. Den differentierede afgift udregnes af Miljøsty-
relsen og offentliggøres på Miljøstyrelsens hjemmeside.
Afgiftssatserne er ved lov nr. 168 af 29. februar 2020
indekseret og forhøjes fra den 1. januar 2024 med 5,50 pct.
Denne forhøjelse indeholder en indeksering, som omfatter
årene 2023-2025, svarende til 1,8 pct. årligt.
3.4.2 Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
Det foreslås at foretage en provenuneutral omlægning af
afgiften med en nedsættelse af basisafgiften til 20 kr. pr.
kilogram aktivstof og en forhøjelse af belastningsdelen be-
stående af sundhedsbelastning, miljøeffektbelastning og mil-
jøadfærdsbelastning til 140 kr.
Formålet med ændringen af afgiften for bekæmpelsesmid-
ler er, at det vil blive mere attraktivt at bruge plantebeskyt-
telsesmidler med lav belastning af sundhed og miljø.
3.5. Udfyldningsbestemmelse i CO2-afgiftsloven
3.5.1. Gældende ret
Der skal efter CO2-afgiftsloven betales afgift af varer,
der er afgiftspligtige efter mineralolieafgiftsloven, bortset
fra bioolier m.v. og metanol omfattet af nævnte lovs § 1,
stk. 1, nr. 19 og 20, såfremt metanolen er af ikke-syntetisk
oprindelse.
Der følger af CO2-afgiftslovens § 1, stk. 1, at der endvi-
dere skal betales afgift af varer, der er afgiftspligtige efter
kulafgiftsloven og gasafgiftsloven, bortset fra gas fremstillet
af biomasse omfattet af gasafgiftslovens § 1, stk. 1, 2. pkt.
Det fremgår af CO2-afgiftslovens § 1, stk. 2, at der svares
afgift af biogas, der anvendes som motorbrændstof i statio-
nære stempelmotoranlæg med en indfyret effekt på over
1.000 kW.
Af CO2-afgiftslovens § 2, stk. 1, fremgår afgiftssatserne
for CO2-afgiftspligtige varer i 2015-niveau. Oplistningen
indeholder dog ikke alle CO2-afgiftspligtige varer omfattet
af CO2-afgiftslovens § 1, stk. 1, blandt andet ikke varer, der
er afgiftspligtige efter mineralolieafgiftslovens udfyldnings-
bestemmelse i § 1, stk. 2. For disse CO2-afgiftspligtige varer
fremgår der heller ikke andre steder i CO2-afgiftsloven en
afgiftssats.
Tidligere har det været praksis at opkræve CO2-afgift af
afgiftspligtige varer, herunder de afgiftspligtige varer, som
ikke direkte er nævnt i § 2, stk. 1, dog ikke karburator-
væske. Skatteforvaltningen ændrede dog med styresignalet
SKM2022.131.SKTST af 18. marts 2022 praksis, således at
der ikke opkræves CO2-afgift af en vare, hvor CO2-afgifts-
loven ikke angiver en afgiftssats, selvom varen er omfattet
af det afgiftspligtige vareområde efter CO2-afgiftsloven.
Skatteforvaltningens praksisændring skete på baggrund
af Skatterådets bindende svar af 23. februar 2021
(SKM2021.284.SR), hvor Skatterådet fandt, at der ikke kun-
ne opkræves CO2-afgift af et CO2-afgiftspligtigt opløsnings-
middel. Skatterådets afgørelse er begrundet med, at der i
CO2-afgiftsloven for den afgiftspligtige vare ikke er fastsat
en afgiftssats.
3.5.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
Det foreslås at genindføre den praksis, der var
gældende indtil Skatteforvaltningens styresignal SKM
2022.131.SKTST, ved at indsætte nye numre i CO2-afgifts-
lovens § 1, stk. 2, som fastsætter en afgift for de afgiftsplig-
tige produkter, der i dag mangler en sats. Bestemmelsen
vil finde anvendelse, såfremt der ikke findes en specifik
afgiftssats for den pågældende afgiftspligtige vare i loven.
Forslaget vil medføre, at der for karburatorvæske skal
betales CO2-afgift og at der for de øvrige energiprodukter,
hvor der ikke findes en afgiftssats i CO2-afgiftslovens § 2,
skal betales afgift efter den sats, der gælder for det tilsvaren-
de brændsel til opvarmning eller motorbrændstof. Bestem-
melsens opbygning svarer til den udfyldningsbestemmelse,
der gælder for afgiftspligtige varer efter mineralolieafgifts-
lovens § 1, stk. 2.
Der er en høj grad af proportionalitet mellem energiind-
holdet i produkterne omfattet af det foreslåede § 2, stk. 1,
nr. 19, og deres beregnede CO2-udledning i kg. Graden af
sammenhæng kan dog variere, hvilket er baggrunden for,
at der samtidig foreslås en mulighed for at analysere det
enkelte produkt og betale CO2-afgift heraf. Denne mulighed
skal sættes i kraft ved bekendtgørelse af skatteministeren.
Efter forslaget vil der således skulle betales CO2-afgift af
afgiftspligtige varer, der i dag ikke er fastsat en CO2-afgifts-
sats for.
De CO2-afgiftspligtige varer, der omfattes af udfyldnings-
bestemmelsen, er tilsvarende varer til opvarmning eller mo-
torbrændstof, som er omfattet af udfyldningsbestemmelsen i
mineralolieafgiftslovens § 1, stk. 2. Af varer, der anvendes
til elektricitets- og varmefremstilling på stationære motorer
i kraftvarmeværker, betales der CO2-afgift efter den sats,
der gælder for tilsvarende fyringsolier. Dermed vil de om-
10
handlede varer omfattet af udfyldningsbestemmelsen blive
behandlet ligesom et tilsvarende produkt oplistet i CO2-af-
giftslovens § 2, stk. 1, nr. 1-18, og dermed ens, uanset om
der beregnes CO2-afgift eller energiafgift.
Det foreslås desuden som alternativ til udfyldningsbe-
stemmelsen at indføre en mulighed for, at virksomheder
kan vælge at opgøre CO2-udledningen fra den enkelte af-
giftspligtige vare omfattet af den foreslåede § 2, stk. 1, nr.
18. Såfremt denne metode anvendes, skal afgiften beregnes
som 170 kr. pr. ton CO2 (2015-niveau). Denne sats indekse-
res efter mineralolieafgiftslovens § 32 a. De øvrige afgifts-
satser i CO2-afgiftsloven er balanceret ud fra samme afgift
pr. ton CO2. Det foreslås, at denne mulighed skal sættes i
kraft ved bekendtgørelse af skatteministeren.
Endeligt foreslås det, at skatteministeren fastsætter regler
om de nærmere vilkår for anvendelsen af opgørelsesmeto-
den. Det omfatter blandt andet regler om krav til opgørelser
af CO2-udledning og kontrol af afgiften omfattet af den
foreslåede § 2, stk. 1, nr. 19.
3.6. Ophævelse af afgiftsfritagelse i NOx-afgiftsloven
3.6.1. Gældende ret
Det følger af § 1 i NOx-afgiftsloven, at der svares afgift
ved udledning af kvælstofoxider, herunder NO2-ækvivalen-
ter, til luften ved forbrænding. NO2 er en gasart, der er er
helbredsskadelig og medvirker til forsuring af klimaet.
Det fremgår af § 1, stk. 2, nr. 1-4, i hvilke tilfælde, der
er pligt til at foretage måling af udledning af NO2-ækviva-
lenter til luften ved forbrænding. NO2-ækvivalenter opgøres
som den registrerede mængde i overensstemmelse med disse
målinger.
Det fremgår af § 1, stk. 2, nr. 1, 1. pkt., at for energianlæg
med en nominel termisk indfyret effekt større end 30 MW,
for stempelmotorer eller turbiner dog større end 10 MW,
regnet for hvert anlæg og mindre end 100 MW i samlet
nominel termisk indfyret effekt er der pligt til at foretage
måling af udledning.
Det fremgår af § 1, stk. 2, nr. 1, 2. pkt., at for hvert
energianlæg med en nominel indfyret effekt større end 30
MW, for stempelmotorer eller turbiner større end 10 MW,
skal der uafhængigt af brændselstype foretages AMS-måling
(Automatisk Målende System) af udledning af NOx regnet
som NO2-ækvivalenter eller foretages måling ved en anden
metode, der giver en tilsvarende sikkerhed for, at målingen
af den udledte mængde af NOx regnet som NO2-ækvivalen-
ter bliver som ved AMS-målingen. AMS er fast installeret
måleudstyr til automatisk måling og registrering af emissio-
ner.
Det fremgår af § 1, stk. 2, nr. 1, 3. pkt., at i tilfælde, hvor
der til én skorsten er tilsluttet flere kedler, der hver især er
mindre end de 30 MW, men tilsammen større end 30 MW, er
der ikke krav om måling.
Det fremgår af § 1, stk. 2, nr. 2, 1. pkt., at der er pligt til at
foretage måling af udledning af NO2-ækvivalenter til luften
ved forbrænding for energianlæg med en samlet nominel
termisk indfyret effekt på 100 MW eller derover.
Det fremgår af § 1, stk. 2, nr. 3, 1. pkt., at der er pligt til at
foretage måling af udledning af NO2-ækvivalenter til luften
ved forbrænding for affaldsforbrændingsanlæg.
Det fremgår af § 1, stk. 2, nr. 4, 1. pkt., at der er pligt
til at foretage måling af udledning af NO2-ækvivalenter til
luften ved forbrænding for industrianlæg, hvor den årlige
udledning af NO2-ækvivalenter til luften ved forbrænding
overskrider 200 t NOx.
Det fremgår af § 2, stk. 2, at hvor der ikke sker måling af
udledning af NO2-ækvivalenter til luften ved forbrænding,
betales der afgift ved levering, udlevering og forbrug af
varer som angivet i NOx-afgiftslovens bilag 1.
Mindre energianlæg med en nominel termisk indfyret ef-
fekt på under 30 MW er ikke forpligtet til at foretage måling
efter § 1, stk. 2. Virksomheder, der ikke er forpligtet til at
foretage måling, kan vælge at opgøre afgiften på baggrund
af måling i overensstemmelse med § 1, stk. 2, eller betale
afgift ved levering, udlevering og forbrug af varer, som
angivet i bilag 1 i NOx-afgiftsloven.
Det fremgår af NOx-afgiftsloven § 8, stk. 1-4, hvilke va-
rer, der er fritaget for betaling af afgift.
Det følger af § 8, stk. 4, at et energiprodukt, der med-
går direkte til produktion af et tilsvarende energiprodukt,
er fritaget for afgift. Det er endvidere en betingelse for af-
giftsfritagelsen, at energiproduktet er produceret inden for
virksomhedens område. Afgiftsfritagelsen gælder ikke for
energiprodukter, der anvendes som motorbrændstof.
Afgiftsfritagelsen omfatter udelukkende forbruget af et
energiprodukt, hvis afgiften i forlængelse af forbruget i
øvrigt opgøres i overensstemmelse med den leverede, ud-
leverede og forbrugte mængde varer, jf. § 1, stk. 4. Der
gives ikke fritagelse, hvor der sker måling af de udledte
mængder NO2-ækvivalenter til opgørelse af afgiften. Det er
således udelukkende mindre energianlæg, som betaler afgift
ved levering, udlevering og forbrug af varer, som angivet
i NOx-afgiftslovens bilag 1, der anvender fritagelsen i § 8,
stk. 4.
Afgiftsfritagelsen i § 8, stk. 4, er afledt af artikel 21,
nr. 3, 1. pkt., i energibeskatningsdirektivet (Rådets direktiv
2003/96/EF af 27. oktober 2003). Det fremgår af artikel 21,
nr. 3, 1. pkt., at forbrug af energiprodukter på et område,
der tilhører en virksomhed, der producerer energiprodukter,
ikke betragtes som en afgiftsudløsende begivenhed, hvorved
afgiften forfalder, hvis forbruget består i energiprodukter,
der produceres på virksomhedens område.
3.6.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
Skatteministeriet har løbende været i dialog med Kom-
missionen om fortolkning af energibeskatningsdirektivets
anvendelsesområde, herunder om sammenhængen mellem
afgiftsfritagelsen i NOx-afgiftslovens § 8, stk. 4, og artikel
21, nr. 3, 1. pkt., i energibeskatningsdirektivet, og som følge
11
heraf konkurrenceforholdene mellem store og små energian-
læg.
For at undgå usikkerhed på området foreslås det at ophæ-
ve afgiftsfritagelsen i NOx-afgiftslovens § 8, stk. 4.
Den foreslåede ordning vil medføre, at der altid skal beta-
les afgift ved levering, udlevering og forbrug af varer som
angivet i bilag I i NOx-afgiftsloven.
Derved vil konkurrenceforholdene mellem de store og
mindre energianlæg blive ligestillet, ligesom forslaget vil
mindske helbreds- og naturskadelig luftforurening til gavn
folkesundheden.
3.7. Overskudsvarmeafgift af energiprodukter anvendt til at
producere tilsvarende energiprodukter
3.7.1. Gældende ret
Energiafgifterne, herunder overskudsvarmeafgiften, er re-
guleret i gasafgiftsloven, kulafgiftsloven og mineralolieaf-
giftsloven.
Brændsler anvendes som oftest til produktion af var-
me. Ved brændsler forstås energiprodukter, som er omfattet
af gasafgiftsloven, kulafgiftsloven eller mineralolieafgiftslo-
ven. Afgiftssatsen på brændslerne afhænger af, om brænds-
lerne anvendes til proces (hvor afgiften typisk er lavere),
dvs. til opvarmning ved vareproduktion og lignende, eller til
rumvarme (hvor afgiften typisk er højere).
Når der sker nyttiggørelse af spildvarme fra brændselsba-
seret procesforbrug, og den genindvundne varme anvendes
som rumvarme, betegnes denne i afgiftsmæssig forstand
som overskudsvarme.
Den afgiftspligtige overskudsvarme kommer typisk fra
energiintensive vareproduktionsprocesser i forbindelse med
momspligtig virksomhed og energiintensivt udstyr i forbin-
delse med momspligtig servicevirksomhed.
Reglerne om overskudsvarme findes parallelt i mineraloli-
eafgiftsloven, gasafgiftsloven og kulafgiftsloven.
Efter gældende ret betales afgift af varmt vand eller var-
me, der er opstået som biprodukt ved en virksomheds for-
brug af mineralolieprodukter til procesformål, jf. mineraloli-
eafgiftslovens § 11, stk. 9, 1. pkt. Denne afgift kaldes over-
skudsvarmeafgiften. Som udgangspunkt gælder der i dag
en overskudsvarmeafgift på 24,5 kr. pr. GJ varme (2015-ni-
veau). Det svarer f.eks. til, at overskudsvarmeafgiften udgør
26,2 kr./GJ i 2023.
Afgiften angives og indgår som et fradrag i virksomhe-
dens godtgørelsesberettigede energiafgifter. Afgiften angi-
ves og betales således ikke separat af den afgiftspligtige
virksomhed, som det ellers er tilfældet med almindelige
energiafgifter. Overskudsvarmeafgiften har til formål at give
virksomhederne incitament til at drive en energieffektiv pro-
duktion.
Det følger af mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 1, stk.
4, 2. pkt., og stk. 5, at virksomheder, der er momsregistre-
ret, i visse tilfælde kan få tilbagebetalt mineralolieafgift af
de af virksomheden forbrugte afgiftspligtige produkter efter
mineralolieafgiftslovens § 11 a (procesafgift). Det er dette
forbrug, der betegnes virksomhedens procesforbrug, og det
omfatter eksempelvis forbrug af afgiftspligtige produkter til
fremstilling af varer, der er bestemt for afsætning, og som
i forarbejdningen udsættes for temperaturændringer såsom
opvarmning, kogning, ristning, destillation, sterilisation, pa-
steurisering, dampning, tørring, inddampning, fordampning
eller kondensering i særlige rum med en driftstemperatur på
mindst 45 grader, jf. mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 5, nr.
1 og 2.
Den almindelige sats på afgiftspligtige produkter omfattet
af mineralolieafgiftsloven er balanceret omkring 63,9 kr. pr.
GJ (2023-niveau), jf. mineralolieafgiftslovens § 1.
Der er således en stor forskel på afgiftsniveauet afhængigt
af, om produkterne anvendes til procesformål eller til var-
meproduktion. Overskudsvarmeafgiften har til formål at ud-
ligne denne forskel, så den svarer til den afgift, der betales
ved almindelig varmeproduktion.
Reglerne for beskatning af brændselsbaseret overskud-
svarme blev ændret ved lov nr. 138 af 25. februar 2020
og efterfølgende ændret ved lov nr. 2606 af 28. december
2021. Reglerne er for hovedpartens vedkommende trådt i
kraft den 1. januar 2022.
Ved § 4, nr. 1, i lov nr. 2606 af 28. december 2021 blev
mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 9, 1. pkt., nyaffattet, så
der som udgangspunkt gælder en overskudsvarmeafgift på
24,5 kr. pr. GJ varme (2015-niveau). Satsen reguleres årligt
efter udviklingen i nettoprisindekset, jf. mineralolieafgiftslo-
ven § 32 a. Dette indebærer, at afgiftsniveauet stiger i takt
med øvrige prisstigninger som følge af inflation.
Nogle undtagelser til dette udgangspunkt blev ophævet
ved lov nr. 138 af 25. februar 2020, mens der fortsat gælder
enkelte undtagelser.
Der var således til og med den 31. december 2021 særlige
regler for nyttiggjort overskudsvarme hidrørende fra varme
og varer, der er omfattet af en særlig afgiftsfritagelse for
energiprodukter, der medgår direkte til produktion af et til-
svarende energiprodukt, jf. mineralolieafgiftslovens dagæl-
dende § 9, stk. 13.
Med lov nr. 138 af 25. februar 2020 blev mineralolieaf-
giftslovens § 9, stk. 13-15, ophævet. Ophævelsen trådte i
kraft den 1. januar 2022, jf. § 1 i bekendtgørelse nr. 2099 af
22. november 2021.
Med ophævelsen af mineralolieafgiftslovens § 9, stk. 13,
1. pkt., blev ikke blot den særlige afgiftssats for nyttiggjort
overskudsvarme vedrørende eget kraftvarmeanlæg fra varme
og varer ophævet. Selve afgiftspligten for varme og varer,
der er omfattet af en særlig afgiftsfritagelse for energipro-
dukter, der medgår direkte til produktion af et tilsvarende
energiprodukt (raffinaderibestemmelsen), blev ligeledes util-
sigtet ophævet.
Gasafgiftslovens § 8, stk. 10, indebærer på tilsvarende
vis særlige regler for nyttiggjort overskudsvarme fra varme
og varer, der er omfattet af en afgiftsfritagelse for energipro-
dukter, der medgår direkte til produktion af et tilsvarende
energiprodukt. I § 8, stk. 10, 1. pkt., fastlægges pligten til
at betale afgift for nyttiggjort overskudsvarme fra varme og
12
varer, for hvilke § 8, stk. 8, finder anvendelse. § 8, stk.
8, omhandler, at et energiprodukt, der medgår direkte til
produktion af et tilsvarende energiprodukt, er fritaget for
afgift. Det fremgår af § 8, stk. 10, 1. pkt., at afgiften skal
betales i overensstemmelse med reglerne for tilbagebetaling
af afgift efter hovedreglen om overskudsvarmeafgift i § 10,
stk. 9-12.
I gasafgiftslovens § 8, stk. 10, 2.-4. pkt., reguleres afgifts-
satsen for afgift efter 1. pkt.
Ved lov nr. 138 af 25. februar 2020 blev § 8, stk. 10, 2.-4.
pkt., ophævet. Ophævelsen trådte i kraft den 1. januar 2022,
jf. § 1 i bekendtgørelse nr. 2099 af 22. november 2021.
Ved lov nr. 138 af 25. februar 2020 har man således i en
afgiftslov beholdt afgiftspligten for nogle produkter, mens
man for sammenlignelige produkter i en anden afgiftslov har
ophævet afgiftspligten, da denne stod i samme punktum som
selve afgiftssatsen, der skulle ophæves. Der er således tale
om en fejl.
3.7.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
Det foreslås at genindføre en hjemmel til at opkræve afgift
for overskudsvarme fra varme og varer, for hvilket mineral-
olieafgiftslovens § 9, stk. 11, finder anvendelse. § 9, stk. 11,
omhandler energiprodukter anvendt til produktion af tilsva-
rende energiprodukter.
Med forslaget vil der fra og med den 1. april 2023 igen
skulle betales afgift for overskudsvarme fra varme og va-
rer, for hvilke mineralolieafgiftslovens § 9, stk. 11, finder
anvendelse. Gældende ret vil dermed blive bragt i overens-
stemmelse med hensigten bag Aftale om øget udnyttelse af
overskudsvarme af den 28. marts 2019 indgået mellem den
daværende regering (Venstre, Liberal Alliance og Det Kon-
servative Folkeparti), Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet,
Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og
Alternativet. Hensigten var således alene at ophæve de sær-
lige afgiftssatser, men ikke at ophæve selve hjemmelsgrund-
laget for beskatning af nyttiggjort overskudsvarme hidrøren-
de fra varme og varer, der medgår direkte til produktion af et
tilsvarende energiprodukt.
4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-
kvenser for det offentlige
4.1. Økonomiske konsekvenser for det offentlige
4.1.1. Forhøjelse af energiafgiften på fossile brændsler for
proces, landbrug m.v. og mineralogiske processer m.v.
Forslaget medfører en forhøjelse af energiafgiften på fos-
sile brændsler for erhverv med 6 kr. pr. GJ samt indeksering
af gældende satser. Forhøjelsen indfases fra den 1. april
2023 til 2025. For industrien med almindelige processer,
som i dag betaler 4,5 kr. pr. GJ, skal virksomhederne betale
8,7 kr. pr. GJ (2023-priser) fra den 1. april 2023 og 10,7 kr.
pr. GJ fra 2025 (2023-priser). Tilsvarende vil landbrug og
gartneri m.v., der i dag betaler ca. 1,5 kr. pr. GJ, fra 2025
skulle betale 7,6 kr. pr. GJ (2023-priser). For virksomheder
med mineralogiske processer m.v., der i dag er afgiftsfrita-
get, vil energiafgiften udgøre 6,1 kr. pr. GJ fra 2025 (2023-
priser). Afgifterne vil blive indekseret.
Forslaget skønnes at medføre et umiddelbart merprovenu
for staten på 90 mio. kr. i 2023 stigende til 385 mio. kr.
fra 2025, jf. tabel 4.1. Efter tilbageløb og adfærd skønnes
merprovenuet at udgøre ca. 70 mio. kr. i 2023 stigende til
ca. 260 mio. kr. fra 2025. Opgjort i varig virkning skønnes
virkning efter tilbageløb og adfærd usikkert at udgøre ca.
125 mio. kr. Selv om der indføres indeksering af energiafgif-
terne til proces, er den varige virkning mindre end provenuet
i 2025, da grundlaget er faldende over tid.
Tabel 4.1. Provenumæssige konsekvenser af forhøjelse af energiafgifter for proces, landbrug m.v. og mineralogi m.v.
Finansår
Mio. kr. (2023-niveau) 2023 2024 2025 2026 Varigt 2023
Umiddelbar virkning 90 115 385 385 190 90
Virkning efter tilbageløb 80 105 355 355 170 -
Virkning efter tilbageløb og adfærd 70 85 260 260 125 -
4.1.2. Omlægning af pesticidafgiften efter Politisk aftale om
sprøjtemiddelstrategi 2022-2026
Forslaget om omlægning af pesticidafgiften vurderes at
være provenuneutralt efter indregning af tilbageløb og ad-
færdseffekter.
4.1.3. Udfyldningsbestemmelse i CO2-afgiftsloven
Forslaget om at indsætte manglende satser i CO2-afgifts-
loven skønnes at medføre et ikke-nævneværdigt merprove-
nu.
4.1.4. Ophævelse af afgiftsfritagelse i NOX-afgiftsloven
Forslaget om ophævelse af afgiftsfritagelse i NOx-afgifts-
loven skønnes med usikkerhed at medføre et merprovenu
efter tilbageløb og adfærd på under 5 mio. kr. årligt.
4.1.5. Overskudsvarmeafgift af energiprodukter anvendt til
at producere tilsvarende energiprodukter
Forslaget vurderes at have ikke-nævneværdige provenu-
mæssige konsekvenser. Forslaget omfatter alene en mindre
andel af den samlede overskudsvarme. Det drejer sig i langt
overvejende grad om overskudsvarme fra raffinaderier. En
13
væsentlig del af overskudsvarme fra raffinaderier kommer
fra afgiftsfritagede anlæg. Overskudsvarme fra anlæg etab-
leret før april 1995, der var bevilliget afgiftsfritagelse for
leverancer af fjernvarme efter en nu ophævet procedure, er
således afgiftsfritaget, når visse betingelser er opfyldt.
4.2. Implementeringsmæssige konsekvenser for det offentli-
ge
Lovforslaget skønnes isoleret set at medføre administrati-
ve udgifter for Skatteforvaltningen på 1,1 mio. kr. i 2023,
0,8 mio. kr. i 2024, 1,4 mio. kr. i 2025 og 1,0 mio. kr. fra
2026 og frem. Udgifterne kan primært henføres til kontrol
og vejledning.
Lovforslaget vedrørende omlægning af pesticidafgiften ef-
ter Politisk aftale om sprøjtemiddelsstrategi 2022-2026 vur-
deres i hovedtræk at overholde principperne for digitalise-
ringsklar lovgivning. Forslaget vurderes ikke at overholde
princip 1 om enkle og klare regler, da afgiftssatsen på grund
af sin kompleksitet ikke kan digitaliseres fuldt ud i Skatte-
forvaltningens angivelsessystemer, da der ikke er tale om
en enkelt fast sats, men en individuel sats på de enkelte pro-
dukter, som fastsættes af Miljøstyrelsen ud fra effektparame-
tre. Afvigelsen af princippet sker for at tilgodese hensynet
til miljøbeskyttelsen og det politiske ønske om at fremme
brugen af mindre skadelige sprøjtemidler. Disse hensyn vil
ikke kunne tilgodeses i samme grad på anden vis. Dette
forhold finder ligeledes anvendelse på gældende ret.
Lovforslagets øvrige dele vurderes at overholde princip-
perne for digitaliseringsklar lovgivning. Forslaget om ind-
sættelse af manglende satser skønnes at medføre implemen-
teringsmæssige konsekvenser til systemtilpasninger på i alt
0,1 mio. kr. Lovforslaget om ophævelse af afgiftsfritagelse i
NOx-afgiftsloven skønnes at medføre implementeringsmæs-
sige konsekvenser til vejledning på 0,1 mio. kr. i 2023. For-
slaget her derudover ikkenævneværdige implementerings-
mæssige konsekvenser.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
5.1. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet m.v.
5.1.1. Forhøjelse af energiafgiften på fossile brændsler for
proces, landbrug m.v. og mineralogiske processer m.v.
Lovforslaget belaster erhvervene med umiddelbart ca. 90
mio. kr. (2023-niveau) i 2023, stigende til ca. 385 mio. kr.
årligt i 2025.
5.1.2. Omlægning af pesticidafgiften efter Politisk aftale om
sprøjtemiddelstrategi 2022-2026
Den økonomiske belastning af erhvervet, før forbruget af
plantebeskyttelsesmidler tilpasses afgiftsomlægningen, er 10
mio. kr. Der forventes specifikt en substitution til midler
med lavere miljø- og sundhedsmæssig belastning og dermed
vil den økonomiske belastning af erhvervet falde til et ni-
veau tilsvarende niveauet før afgiftsomlægningen. Provenu-
et forventes at være højere i 2022, hvorefter provenuet vil
sænkes igen efter tilpasning i forbruget af plantebeskyttel-
sesmidler og ophør af hamstringseffekten. Hovedafgrøder
påvirkes forskelligt af afgiftsomlægningen grundet plantebe-
skyttelsesmidlernes forskellige belastning af miljø og sund-
hed. For raps, kartofler og ærter bliver afgiftsniveauet sam-
let set øget, mens afgiftsniveauet falder for bl.a. vårsæd, roer
samt græs og kløver.
5.1.3. Udfyldningsbestemmelse i CO2-afgiftsloven
Lovforslaget om indsættelse af manglende satser i CO2-
afgiftsloven udgør en videreførelse af gældende praksis før
styresignalet SKM2022.131.SKTST. Forslaget skønnes at
indebære ikke-nævneværdige økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet.
5.1.4. Ophævelse af afgiftsfritagelse i NOX-afgiftsloven
Lovforslaget vurderes at have økonomiske konsekvenser
for erhvervslivet på under 5 mio. kr. årligt.
5.1.5. Overskudsvarmeafgift af energiprodukter anvendt til
at producere tilsvarende energiprodukter
Lovforslagets element om tilretning af afgift for overskud-
svarme fra varme og varer, der medgår direkte til produk-
tion af et tilsvarende energiprodukt, vurderes ikke at medfø-
re nævneværdige økonomiske konsekvenser for erhvervsli-
vet. Forslaget omfatter alene en mindre andel af den sam-
lede overskudsvarme. Det drejer sig i langt overvejende
grad om overskudsvarme fra raffinaderier. En væsentlig del
af overskudsvarme fra raffinaderier kommer fra afgiftsfrita-
gede anlæg. Overskudsvarme fra anlæg etableret før april
1995, der var bevilliget afgiftsfritagelse for leverancer af
fjernvarme efter en nu ophævet procedure, er afgiftsfritaget,
når visse betingelser er opfyldt.
5.2. Administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Lovforslaget har administrative konsekvenser for er-
hvervslivet. Disse konsekvenser vurderes at være under 4
mio. kr., hvorfor de ikke kvantificeres nærmere.
Forslaget om indsættelse af manglende satser i CO2-af-
giftsloven indebærer, at der indsættes en udfyldningsbestem-
melse, hvorefter virksomheder kan opgøre den korrekte
CO2-afgift på baggrund af, hvordan det konkrete produkt
behandles i energiafgiftslovene. Denne del vil således ikke
medføre nævneværdige administrative konsekvenser.
Som alternativ til den foreslåede udfyldningsbestemmelse
kan erhvervslivet i stedet anvende den alternative opgørel-
sesmetode, der følger af lovforslagets § 5, nr. 2, hvilket
kan indebære flere omkostninger for erhvervslivet. Der vil
være krav om, at virksomheden skal anvende akkrediterede
målinger eller målinger af tilsvarende kvalitet til brug i stø-
kiometriske beregninger og i røggasanalyse, som vil blive
fastsat nærmere i bekendtgørelse.
Der vil således ikke være krav om at anvende akkreditere-
de målinger, når målinger af tilsvarende kvalitet anvendes i
stedet. En akkrediteret måling koster ca. 20.000 kr.
14
6. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget vurderes ikke at indebære administrative
konsekvenser for borgerne.
7. Klimamæssige konsekvenser
Det vurderes, at den del af lovforslaget, der omhandler
forhøjelse af energiafgiften på fossile brændsler til alminde-
lig proces, landbrug m.v. og mineralogiske processer m.v. i
alt vil medføre en CO2-reduktion på samlet ca. 0,5 mio. tons
CO2 til og med 2025.
Forhøjelsen af energiafgifterne på fossile brændsler til
erhverv, vurderes desuden at understøtte FN’s verdensmål
for bæredygtig udvikling, delmål 7.2, om at andelen af ved-
varende energi i det globale energimix inden 2030 øges
væsentligt.
De øvrige dele af lovforslaget vurderes ikke at have kli-
mamæssige konsekvenser.
8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Lovforslagets element om omlægning af pesticidafgiften
har til formål at mindske afgiftstrykket fra lavrisikomid-
ler, hvor der typisk bruges større mængder aktivstof, og
samtidig reducere pesticidbelastningen. Det sker ved at
mindske basisafgiften på plantebeskyttelsesmidler, mens be-
lastningsafgiften ved en forhøjelse i højere grad målrettes
miljø- og sundhedshensyn. Derved styrkes det økonomiske
incitament til at anvende plantebeskyttelsesmidler med en
lavere belastning af miljø og sundhed frem for mere be-
lastende alternativer til samme formål. De mest anvendte
plantebeskyttelsesmidler, som er godkendt til økologi, for-
ventes at falde i afgiften. Baseret på en vurdering fra Miljø-
ministeriet forventes det, at afgiftsomlægningen vil have en
mindre positiv miljøeffekt, da den styrker incitamentet til
dels at mindske brugen af de mere belastende plantebeskyt-
telsesmidler, dels at skifte til mindre belastende midler, hvor
det er muligt. Det forventes, at omlægningen vil bidrage
til et fald i pesticidbelastningen pr. ha på maksimalt fem
procent ift. det nuværende niveau.
Elementet i lovforslaget om ophævelse af afgiftsfritagelse
i NOx-afgiftsloven vil give et incitament til at bruge fær-
re brændsler og derigennem reducere NOx-udledninger. Re-
duktionen af NOx skønnes med usikkerhed at være under
0,1 mio. kilogram NOx. Mindre NOx-udledning vil mindske
helbreds- og naturskadelig luftforurening til gavn for folke-
sundheden.
De øvrige dele af lovforslaget vurderes ikke at have miljø-
og naturmæssige konsekvenser.
9. Forholdet til EU-retten
9.1. Omlægning af pesticidafgiften efter Politisk aftale om
sprøjtemiddelstrategi 2022-2026
Danmark er i henhold til Rammedirektivet for en bæ-
redygtig anvendelse af pesticider forpligtet til at have
en national pesticidhandlingsplan med henblik på at ned-
bringe belastningen fra sprøjtemidler på miljø og sund-
hed. Lovforslaget gennemfører dele af sprøjtemiddelsstrate-
gi 2022-2026.
Lovforslaget notificeres som udkast i overensstemmelse
med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2015/1535 af
9. september 2015. Da der er tale om en skattemæssig foran-
staltning, er forslaget ikke omfattet af en stand still periode.
Den eksisterende afgift på pesticider er godkendt efter
EU᾽s statsstøtteregler. Den nærværende lovændring medfø-
rer ikke ændringer af forhold indeholdt i statsstøttegodken-
delsen, hvorfor omlægningen af afgiften på plantebeskyttel-
sesmidler ikke skal notificeres efter statsstøttereglerne.
9.2. Ophævelse af afgiftsfritagelse i NOX-afgiftsloven
På baggrund af kommunikation med Europa-Kommissio-
nen er det vurderingen, at der er usikkerhed om den gæl-
dende afgiftsfritagelse i NOx-afgiftsloven er konkurrence-
forvridende. Med lovforslaget foreslås det derfor at fjerne
afgiftsfritagelsen i NOx-afgiftslovens § 8, stk. 4, og lade
et energiprodukt, der medgår direkte til produktion af et til-
svarende energiprodukt, herunder blandt andet raffinaderier,
omfatte af afgiften.
Lovforslagets øvrige dele vurderes på det foreliggende
grundlag ikke at indeholde EU-retlige aspekter.
10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra og med den
29. juni 2022 til og med den 18. august 2022 været sendt i
høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:
Advokatsamfundet, Affald Plus, Akademikerne, Alumini-
um Danmark, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, ARI (Af-
falds- og ressourceindustrien under DI), Biobrændselsfor-
eningen, Blik- og Rørarbejderforbundet, Borger- og rets-
sikkerhedschefen i Skatteforvaltningen, Brancheforeningen
for Decentral Kraftvarme, Brancheforeningen for Flaske-
genbrug, Brancheforeningen for Husstandsvindmøller, Bran-
cheforeningen for Skov, Have og Park-Forretninger, Brint-
branchen, Bryggeriforeningen, Business Danmark, CEPOS,
Cevea, DAKOFA, Danmarks Fiskeriforening, Danmarks
Frie Autocampere, Danmarks Jordbrugsforskning, Dan-
marks Naturfredningsforening, Danmarks Skibskredit, Dan-
marks Vindmølleforening, Dansk Affaldsforening, Dansk
Erhverv, Dansk Fjernvarme, Dansk Gartneri, Dansk Gaste-
knisk Center, Dansk Landbrugsrådgivning, Dansk Maskin-
handlerforening, Dansk Metal, Dansk Methanolforening,
Dansk Retursystem A/S, Dansk Skovforening, Dansk Sol-
celleforening, Dansk Told- og Skatteforbund, Danske Ad-
vokater, Danske Energiforbrugere (DENFO), Danske Halm-
leverandører, DANVA, Det Økologiske Råd, DI, DI Trans-
port, Digitaliseringsstyrelsen, Drivkraft Danmark, Eksport-
rådet, EmballageIndustrien, Energi Danmark, Energinet
Energistyrelsen, Energitilsynet, Erhvervsstyrelsen – Områ-
de for Bedre Regulering (OBR), FH - Fagbevægelsens
Hovedorganisation, Finans Danmark, Finansforbundet, For-
brugerrådet Tænk, Foreningen af Danske Skatteankenævn,
Foreningen af Rådgivende Ingeniører, Foreningen Biogas-
branchen, Foreningen Danske Kraftvarmeværker, Forenin-
15
gen Danske Revisorer, Forsikring & Pension, Forsikrings-
mæglerforeningen, Frie Funktionærer, FSE, FSR - danske
revisorer, GAFSAM, GRAKOM, Greenpeace Danmark,
Green Power Denmark, HK-Kommunal, HK-Privat, HOF-
OR, HORESTA, Investering Danmark, Justitia, Kapitalmar-
ked Danmark, KL, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen,
Kraka, Kræftens Bekæmpelse, Landbrug & Fødevarer,
Landsforeningen for Bæredygtigt Landbrug, Landsforenin-
gen Polio-, Trafik- og Ulykkesskadede, Landsskatteretten,
Lederne Søfart, Ledernes Hovedorganisation, Lokale Pen-
geinstitutter, Mellemfolkeligt Samvirke, Miljøstyrelsen, Mi-
neralolie Brancheforeningen, Nasdaq OMX Copenhagen
A/S, Nationalbanken, Nationalt Center for Miljø og Energi,
Naturstyrelsen, Noah, Nordisk Folkecenter for Vedvarende
Energi, Nærbutikkernes Landsforening, Olie Gas Danmark
(ODM), Oxfam IBIS, Plastindustrien, Rejsearbejdere.dk,
Rejsearrangører i Danmark, Restaurationsbranchen.dk, SE-
GES, Serviceforbundet, Sikkerhedsstyrelsen, SKAD - Auto-
skade- og Køretøjsopbyggerbranchen i Danmark, Skattean-
keforvaltningen, SMVdanmark, SRF Skattefaglig Forening,
Søfartsstyrelsen, Vedvarende Energi, VELTEK, Vin og Spi-
ritus Organisationen i Danmark, Vindmølleindustrien, Visit-
Denmark, WWF, Ældre Sagen og Økologisk Landsforening.
Lovforslagets § 3, nr. 1 og 2, om tilretning af overskud-
svarmeafgift af energiprodukter anvendt til at producere
tilsvarende energiprodukter og § 14 har ikke været i hø-
ring. Det vurderes, at ændringerne har begrænset virkning.
11. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør
»Ingen«)
Negative konsekvenser/merudgifter (hvis
ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør »Ingen«)
Økonomiske konsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Forhøjelsen af energiafgifterne på fossi-
le brændsler skønnes med usikkerhed at
medføre et merprovenu for staten efter til-
bageløb og adfærd på ca. 260 mio. kr. i
2025. Varigt skønnes et merprovenu på ca.
125 mio. kr.
Ophævelsen i NOX-afgiftsloven skønnes
med usikkerhed at medføre et merprovenu
efter tilbageløb og adfærd for staten på
under 5 mio. kr.
Indsættelse af satser i CO2-afgiftsloven
vurderes at medføre et merprovenu efter
tilbageløb og adfærd for staten på ca. 0,1
mio. kr.
Ingen.
Implementeringskonsekvenser
for stat, kommuner og regioner
Ingen. Lovforslaget vurderes isoleret set at med-
føre administrative udgifter for Skattefor-
valtningen på 1,1 mio. kr. i 2023, 0,8 mio.
kr. i 2024, 1,4 mio. kr. i 2025 og 1,0 mio.
kr. fra 2026 og frem. Udgifterne kan pri-
mært henføres til kontrol og vejledning.
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet
Ingen. Forhøjelsen af energiafgifterne på fossile
brændsler belaster erhverv med umiddel-
bart ca. 385 mio. kr. (2023-niveau) i 2025.
For omlægningen af pesticidafgiften er
den økonomiske belastning af erhvervet,
før forbruget af sprøjtemidler tilpasses af-
giftsomlægningen, 10 mio. kr. Der forven-
tes en substitution og dermed vil den øko-
nomiske belastning af erhvervet falde til et
niveau tilsvarende niveauet før afgiftsom-
lægningen.
Ophævelsen i NOX-afgiftsloven vurderes
16
at belaste erhvervslivet med under 5 mio.
kr. årligt.
Administrative konsekvenser
for erhvervslivet
Lovforslaget medfører administrative kon-
sekvenser for erhvervslivet på under 4
mio. kr.
Administrative konsekvenser
for borgerne
Ingen. Ingen.
Klimamæssige konsekvenser Forhøjelsen af energiafgifterne vil medfø-
re en CO2-reduktion på ca. 0,5 mio. tons
CO2.
Ingen.
Miljø- og naturmæssige konse-
kvenser
Ophævelsen i NOX-afgiftsloven vurderes
at reducere NOx-udledninger. Reduktio-
nen af NOx skønnes med usikkerhed at
være under 0,1 mio. kilogram NOx.
Omlægningen af pesticidafgiften vil
mindske afgiftstrykket fra lavrisikomid-
ler, og samtidig reducere pesticidbelastnin-
gen. Det sker ved at mindske basisafgiften
på pesticider, mens belastningsafgiften ved
en forhøjelse i højere grad målrettes miljø-
hensyn.
Ingen.
Forholdet til EU-retten Omlægningen af pesticidafgiften notificeres som udkast i overensstemmelse med Euro-
pa-Parlamentets og Rådets direktiv 2015/1535 af 9. september 2015. Da der er tale om
en skattemæssig foranstaltning, er forslaget ikke omfattet af en stand still periode.
Den eksisterende afgift på pesticider er godkendt efter EU᾽s statsstøtteregler. Den nær-
værende lovændring medfører ikke ændringer af forhold indeholdt i statsstøttegodken-
delsen, hvorfor omlægningen af afgiften på plantebeskyttelsesmidler ikke skal notificeres
efter statsstøttereglerne.
Er i strid med de fem principper
for implementering af erhvervs-
rettet EU-regulering/ Går videre
end minimumskrav i EU-regu-
lering (sæt X)
Ja Nej
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Det fremgår af gasafgiftslovens § 10 a, 1. pkt., at tilbage-
betaling af afgift efter § 10 nedsættes med 4,5 kr. pr. GJ, jf.
dog §§ 10 b, 10 c og 10 d.
Der gælder særlige regler for tilbagebetaling af afgift for
væksthuse, jf. gasafgiftslovens § 10 c. Tilbagebetalingen
skal nedsættes med EU᾽s minimumsafgifter for varer og
varme, der anvendes til opvarmning af væksthuse med et
overdækket areal på mindst 200 m2 i gartnerier bortset fra
væksthuse, hvorfra der foregår detailsalg.
Med lovforslagets § 1, nr. 5, foreslås det at ophæve de
særlige regler for væksthuse, som herefter vil blive afgifts-
pålagt efter gasafgiftslovens § 10 b.
Det foreslås i § 10 a, 1. pkt., at henvisningen til § 10 c,
ophæves. Det foreslåede er dermed en konsekvensændring.
Til nr. 2
I gasafgiftslovens § 1, stk. 2 og 3, fremgår afgiftssatserne,
herunder for gas til opvarmning og for gas, der anvendes
eller er bestemt til anvendelse som motorbrændstof.
Det fremgår af gasafgiftslovens § 10, stk. 1, nr. 1, at
momsregistrerede virksomheder kan få tilbagebetalt gasaf-
gift af virksomhedens mængde af forbrugt afgiftspligtigt
gas. Det fremgår af gasafgiftslovens § 10, stk. 1, nr. 2 og
3, at momsregistrerede virksomheder kan få tilbagebetalt
afgiften af den gas, der er medgået til fremstilling af varme,
der er forbrugt i virksomheden, og som er leveret særskilt
til virksomheden fra et fjernvarmeværk eller anden moms-
17
registreret varmeproducent, og af den gas, der er medgået
til fremstilling af kulde, der er forbrugt i virksomheden og
leveret til virksomheden fra en momsregistreret kuldeprodu-
cent.
Det følger af gasafgiftslovens § 10, stk. 2, at tilbagebe-
talingen sker i samme omfang, som virksomheden har fra-
dragsret for indgående moms for gas og varme dog med en
række undtagelser. Efter gasafgiftslovens § 10, stk. 3, kan
der ligeledes ske tilbagebetaling af gas, som udelukkende
anvendes som motorbrændstof til momsregistreret virksom-
hed til en udtømmende række formål, herunder jordbrug,
husdyrbrug og gartneri. Tilbagebetalingen reguleres nærme-
re i gasafgiftslovens § 10, stk. 4-17, hvorefter der ikke kan
ske godtgørelse for rumvarme m.v.
Det fremgår af gasafgiftslovens § 10 a, 1. pkt., at tilbage-
betaling af afgift til procesformål efter § 10 nedsættes med
4,5 kr. pr. GJ, jf. dog §§ 10 b-10 d.
Det fremgår af § 10 a, 2. pkt., at afgiftspligtige kan væl-
ge, at tilbagebetalingen efter 1. pkt. kan beregnes som en
reduktion af afgiftsbetalingen med 4,5 kr. pr. GJ delt med
afgiftssatsen i § 8, stk. 4, 2. pkt., ganget med 1 over 1,2.
Udgangspunktet er, at gas leveres med fuld afgift til ikke-
registrerede virksomheder. Tilsvarende leveres varme med
afgift for de brændsler, som er medgået til varmefremstillin-
gen. Momsregistrerede virksomheder kan herefter søge om
godtgørelse for afgiften af det forbrug, som anvendes til
erhvervsmæssig proces, jf. gasafgiftslovens § 10, stk. 1-15,
og §§ 10 a-10 e.
Afgiftssatserne i gasafgiftslovens § 10 a, 1. og 2. pkt., er
ikke indekseret. Det betyder, at processatsen er fastlåst på
4,5 kr. pr. GJ uanset de årlige stigninger i prisniveauet.
Det foreslås at ændre afgiftssatsen i gasafgiftslovens
§ 10 a, 1. og 2. pkt., fra 4,5 kr./GJ til 8,1 kr. pr. GJ (2015-
niveau) fra og med den 1. april 2023 til og med den 31.
december 2024 og 10 kr. pr. GJ (2015-niveau) fra og med
den 1. januar 2025.
Det foreslås i § 10 a, 3. pkt., at afgiftssatserne for nedsæt-
telse af tilbagebetaling i 1. og 2. pkt. indekseres. Afgifts-
satserne vil blive reguleret efter mineralolieafgiftslovens
§ 32 a.
Ændringen vil medføre, at afgiften for fossile brændsler
anvendt til proces vil være 8,7 kr. pr. GJ (2023-niveau) i
perioden fra og med den 1. april 2023 til og med den 31.
december 2024 og 10,7 kr. pr. GJ (2023-niveau) fra og med
den 1. januar 2025.
Ændringen vil desuden medføre, at processatserne i gasaf-
giftslovens § 10 a, 1. og 2. pkt., fremover vil blive regule-
ret årligt svarende til udviklingen i nettoprisindekset, som
offentliggøres af Danmarks Statistik, jf. lov om beregning
af et nettoprisindeks. Reguleringen fremgår nærmere af mi-
neralolieafgiftslovens § 32 a.
Den gældende afgiftssats foreslås dermed forhøjet med 4
kr. pr. GJ i 2023 stigende til 6 kr. pr. GJ i 2025, som det
følger af Aftale om grøn skattereform.
Tilbagebetaling af afgift efter gasafgiftslovens § 10 vil
dermed skulle nedsættes med 8,7 kr. pr. GJ fra den 1.
april 2023 og 10,7 kr. pr. GJ i 2025 (2023-niveau), jf. dog
§§ 10 b, 10 c og 10 d.
Afgiftspligtige virksomheder kan alternativt vælge, at til-
bagebetalingen efter § 10 a, 1. pkt., kan beregnes som en
reduktion af afgiftsbetalingen med 8,7 kr. pr. GJ fra den 1.
april 2023 og 10,7 kr. pr. GJ fra 2025 (2023-niveau) delt
med afgiftssatsen i § 8, stk. 4, 2. pkt., ganget med 1 over
1,2, jf. lovforslagets § 1, nr. 10.
Til nr. 3
Det fremgår af gasafgiftslovens § 10 b, stk. 1, 1. pkt.,
at tilbagebetaling af afgift til procesformål ikke nedsættes
med satsen i § 10 a, når forbruget udelukkende vedrører
afgiftspligtig virksomhed efter momsloven med jordbrug,
husdyrbrug, gartneri, frugtavl, skovbrug, fiskeri, dambrug
eller pelsdyravl.
Det fremgår af gasafgiftslovens § 10 b, stk. 1, 2. pkt.,
at tilbagebetaling af afgift nedsættes med 1,6 pct, jf. dog
§ 10 c, der omhandler opvarmning af væksthuse.
Det foreslås i gasafgiftslovens § 10 b, stk. 1, 2. pkt., at
ændre afgiftssatsen fra at være en procentsats til at være en
GJ-sats således, at den nuværende sats på 1,6 pct. ændres til
7,1 kr. pr. GJ (2015-niveau).
Det vil medføre, at tilbagebetalingen af afgift nedsættes
med 7,1 kr. pr. GJ (2015-niveau) fra og med den 1. januar
2025.
Brugen af opgørelsesmetoden med en sats for motor-
brændstof anvendt til landbrug m.v. kan f.eks. se således
ud for nedsættelse af gasafgift (2021-niveau), hvis naturgas
med en nedre brændværdi på 0,0396 GJ pr. Nm3 anvendes:
Tilbagebetaling af afgiften nedsættes således nedsættes
med 29,9 øre pr. Nm3 (2021-niveau).
Med lovforslagets § 1, nr. 4, foreslås det i gasafgiftslovens
§ 10 b, stk. 1, 5. pkt., at satsen i § 10 b, stk. 1, 2. pkt.,
indekseres. Afgiftssatsen vil således blive reguleret efter mi-
neralolieafgiftslovens § 32 a.
Gasafgiftslovens § 10 c foreslås med lovforslagets § 1,
nr. 5, ophævet. Ophævelsen vil medføre, at varer og varme,
som anvendes i væksthuse i gartnerier, vil blive afgiftspålagt
efter gasafgiftslovens § 10 b, der gælder for jordbrug, hus-
dyrbrug, gartneri, frugtavl, skovbrug, fiskeri, dambrug eller
pelsdyravl.
Det foreslås i § 10 b, stk. 1, 2. pkt., at henvisningen til
§ 10 c udgår.
Ændringen er en konsekvens af, at det med lovforslagets
§ 1, nr. 5, forslås, at gasafgiftslovens § 10 c, ophæves.
Til nr. 4
Det fremgår af § 10 b, stk. 1, at nedsættelsen af tilbage-
betaling af afgift efter § 10 a ikke finder anvendelse for
forbrug vedrørende rumopvarmning og varmt vand i stald-
18
bygninger, forbrug omfattet af tilbagebetaling efter § 10,
stk. 3 og 5, nr. 3, 2.-4. pkt., og andet forbrug, når det ude-
lukkende vedrører afgiftspligtig virksomhed efter mervær-
diafgiftsloven med jordbrug, husdyrbrug, gartneri, frugtavl,
skovbrug, fiskeri, dambrug og pelsdyravl. For dette forbrug
nedsættes tilbagebetaling af afgift efter § 10 med 1,6 pct., jf.
dog § 10 c.
Med den foreslåede ændring af § 10 b, stk. 1, 2. pkt.,
jf. lovforslagets § 1, nr. 3, omlægges afgiften således, at
den ændres fra at være en procentnedsættelse af godtgørel-
sen af afgiften til at tage udgangspunkt i energiindholdet
(GJ). Ændringen vil kræve, at de godtgørelsesberettigede
virksomheder har kendskab til energiindholdet i de godtgø-
relsesberettigede produkter.
Da energiindholdet ikke altid er kendt, vil det være ad-
ministrativt nemmere for virksomhederne, hvis virksomhe-
derne fortsat kan beregne godtgørelsen som en procentvis
nedsættelse af den samlede tilbagebetaling.
Det foreslås i § 10 b, stk. 1, at det som 3. pkt. indsættes,
at ved tilbagebetaling af motorbrændstof, som tilbagebetales
efter § 10, stk. 3, skal afgiftspligtige kunne vælge, at tilbage-
betalingen efter 2. pkt. kan beregnes som en reduktion af
afgiftsbetalingen med 7,1 kr. pr. GJ (2015-niveau) delt med
afgiftssatsen for dieselækvivalenter i § 1, stk. 8, 2. pkt., i
mineralolieafgiftsloven.
Da afgiften for motorbrændstof, herunder primært farvet
diesel, der ydes godtgørelse for til landbrug, jf. gasafgiftslo-
vens § 10, stk. 3, er væsentligt højere end de øvrige ener-
giafgifter, medfører den foreslåede procentvise nedsættelse
af tilbagebetalingen, at der for disse afgifter skal betales
uforholdsmæssig høj afgift.
Det foreslås derfor at indføre en særlig mulighed for at
beregne godtgørelsen som procentvis nedsættelse af den
samlede tilbagebetaling af motorbrændstoffer, hvor der tages
hensyn til, at afgiften er højere, hvorfor den procentvise
nedsættelse af tilbagebetaling bør være lavere.
Afgiftssatserne indekseres årligt, hvorfor procentsatsen til-
svarende skal reguleres årligt.
Afgiftssatsen for dieselækvivalenter, jf. mineralolieafgifts-
lovens § 1, stk. 8, 2. pkt., indekseres årligt, hvorfor den øn-
skede procentsats kan beregnes ved at dividere 7,5 kr. pr. GJ
(2021-niveau) med satsen for dieselækvivalenter. Der findes
ikke en sats for dieselækvivalenter i gasafgiftsloven, hvor-
for satsen for dieselækvivalenter fra mineralolieafgiftsloven
bruges for både gasafgiftsloven og mineralolieafgiftsloven.
Brugen af opgørelsesmetoden med en procentsats for mo-
torbrændstof kan f.eks. se således ud for nedsættelse af
gasafgift efter satsen i gasafgiftslovens § 1, stk. 3, 1. pkt.
(2021-niveau):
Tilbagebetaling af afgiften på 310,2 øre pr. Nm3 skal såle-
des nedsættes med 29,7 øre pr. Nm3.
Det foreslås i § 10 b, stk. 1, at der som 4. pkt. indsættes,
at ved tilbagebetaling af øvrige afgiftspligtige produkter skal
afgiftspligtige kunne vælge, at tilbagebetaling efter 2. pkt.
kan beregnes som en reduktion af afgiftsbetalingen med 7,1
kr. pr. GJ (2015-niveau) delt med afgiftssatsen i § 8, stk. 4,
2. pkt., ganget med 1 over 1,2.
Da afgiften for øvrige afgiftspligtige produkter er balan-
ceret efter samme afgiftsniveau for energiindholdet (GJ),
kan der anvendes en fælles beregningsmetode for den pro-
centvise nedsættelse af tilbagebetalingen for disse produk-
ter. Bestemmelsens opbygning er tilsvarende den opgørel-
sesbestemmelse, virksomheder kan vælge at bruge ved pro-
centvis nedsættelse af tilbagebetaling for erhvervsmæssig
brændselsgodtgørelse efter gasafgiftslovens § 10 a, 2. pkt.
Afgiftssatserne indekseres årligt, hvorfor procentsatsen til-
svarende skal reguleres årligt.
Afgiftssatsen for den andel, der ikke godtgøres ved brug
af energi i forbindelse med elpatronordningen, fremgår af
gasafgiftslovens § 8, stk. 4, 2. pkt. Afgiftssatsen indekseres
årligt, hvorfor procentsatsen kan beregnes ved at dividere
7,5 kr. pr. GJ (2021-niveau) med satsen for godtgørelse
for elpatronordningen, hvorefter der ganges med 1 divideret
med 1,2 for at kalibrere den samlede sats.
Brugen af opgørelsesmetoden med procentsats for øvrige
afgiftspligtige produkter kan f.eks. se således ud, for ned-
sættelse af gasafgift efter satsen i gasafgiftslovens § 1, stk. 2
(2021-niveau):
Tilbagebetaling af afgiften på 248,6 øre pr. Nm3 skal såle-
des nedsættes med 29,7 øre pr. Nm3.
Det foreslås i § 10 b, stk. 1, at det som 5. pkt. indsættes, at
afgiftssatsen i 2.-4. pkt. indekseres. Afgiftssatserne vil blive
reguleret efter mineralolieafgiftslovens § 32 a.
Indekseringsniveauet for 2025, hvor afgiften foreslås ind-
ført, kendes ikke, hvorfor det ikke er muligt at fastsætte,
hvad afgiftsniveauet vil være i 2025-niveau, når afgiften vil
skulle træde i kraft den 1. januar 2025.
Den foreslåede ændring vil medføre, at processatserne i
gasafgiftslovens § 10 b, 2. pkt., fremover vil blive regule-
ret årligt svarende til udviklingen i nettoprisindekset, som
offentliggøres af Danmarks Statistik, jf. lov om beregning
af et nettoprisindeks. Reguleringen fremgår nærmere af mi-
neralolieafgiftslovens § 32 a.
Til nr. 5
Det fremgår af gasafgiftslovens § 10 c, stk. 1, at tilbagebe-
taling af afgift nedsættes med EU᾽s minimumsafgifter for
varer og varme, der anvendes til opvarmning af væksthuse
med et overdækket areal på mindst 200 m2 i gartnerier
bortset fra væksthuse, hvorfra der foregår detailsalg. EU’s
minimumsafgifter fremgår af bilag 8 i gasafgiftsloven.
Det fremgår af gasafgiftslovens § 10 c, stk. 2, at en for-
holdsmæssig del af afgiften kan henregnes under stk. 1 i
de tilfælde, hvor samme anlæg forsyner såvel anvendelser
19
omfattet af stk. 1 som andre anvendelser i virksomheden,
når en sådan fordeling kan opgøres. Gasafgiftslovens § 10,
stk. 5, nr. 4, finder tilsvarende anvendelse.
Det foreslås, at § 10 c ophæves.
Den foreslåede ophævelse vil medføre, at de særlige reg-
ler om varer og varme til opvarmning af væksthuse med et
overdækket areal på mindst 200 m2 i gartnerier, hvor der
ikke foregår detailsalg, som er en undtagelse til gasafgiftslo-
vens § 10 b, udgår.
Den foreslåede ophævelse af § 10 c vil medføre, at
ved opvarmning af væksthuse med et overdækket areal på
mindst 200 m2 i gartnerier, hvor der ikke foregår detailsalg,
vil der blive afgiftspålagt efter gasafgiftslovens § 10 b.
Den foreslåede ændring vil ikke udgøre en afskaffelse af
særlige lempede regler for væksthuse, idet væksthuse efter
den foreslåede ændring fortsat vil blive afgiftspålagt efter de
lempede regler for landbrug m.v. i § 10 b.
Fordelingsreglen i § 10 c, stk. 2, vil med den foreslåede
ændring stadig finde anvendelse, idet der er en identisk
bestemmelse i § 10 b, stk. 2. Det vil således fortsat være
muligt, at afgift af varer og varme til væksthuse kan fordeles
forholdsmæssigt, når fordelingen kan opgøres.
Til nr. 6
Det fremgår af gasafgiftslovens § 10 d, stk. 1, at tilba-
gebetaling af afgift for varer til kemisk reduktion ikke ned-
sættes med satsen i § 10 a. Det betyder, at der ydes fuld
tilbagebetaling af afgift for disse varer.
Det foreslås i gasafgiftslovens § 10 d, stk. 1, at indsætte
som 2. pkt., at for disse varer nedsættes tilbagebetaling af
afgift efter § 10 med 5,7 kr. pr. GJ (2015-niveau).
Det vil medføre, at tilbagebetalingen af afgift af varer
til kemisk reduktion nedsættes med 5,7 kr. pr. GJ (2015-ni-
veau) fra og med den 1. januar 2025.
Varer til kemisk reduktion vil således ikke længere være
fuldt afgiftsfritaget.
Der foreslås i gasafgiftslovens § 10 d at indsætte et nyt
stk. 8, der indekserer de foreslåede satser i § 10 d, stk. 1-4
og 7, jf. lovforslagets § 1, nr. 6-10. Der henvises i øvrigt til
de specielle bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 10.
Indekseringsniveauet for 2025, hvor afgiften foreslås ind-
ført, kendes ikke, hvorfor det ikke er muligt at fastsætte,
hvad afgiftsniveauet vil være i 2025-niveau, når afgiften vil
skulle træde i kraft den 1. januar 2025.
Til nr. 7
Det fremgår af gasafgiftslovens § 10 d, stk. 2, at tilbage-
betaling af afgift for varme og varer, der anvendes i elektro-
lyse, ikke nedsættes med satsen i § 10 a. Det betyder, at der
ydes fuld tilbagebetaling af afgift for den varme og de varer,
som anvendes til elektrolyse.
Det foreslås i gasafgiftslovens § 10 d, stk. 2, at indsætte
som 2. pkt., at for denne varme og disse varer nedsættes
tilbagebetaling af afgift efter § 10 med 5,7 kr. pr. GJ (2015-
niveau).
Det vil medføre, at tilbagebetalingen af afgift af varme og
varer, der anvendes i elektrolyse, nedsættes med 5,7 kr. pr.
GJ (2015-niveau) fra og med den 1. januar 2025.
Varme og varer, der anvendes i elektrolyse, vil således
ikke længere være fuldt afgiftsfritaget.
Der foreslås i gasafgiftslovens § 10 d at indsætte et nyt
stk. 8, der indekserer de foreslåede satser i § 10 d, stk. 1-4
og 7, jf. lovforslagets § 1, nr. 6-10. Der henvises i øvrigt til
de specielle bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 10.
Indekseringsniveauet for 2025, hvor afgiften foreslås ind-
ført, kendes ikke, hvorfor det ikke er muligt at fastsætte,
hvad afgiftsniveauet vil være i 2025-niveau, når afgiften vil
skulle træde i kraft den 1. januar 2025.
Til nr. 8
Det fremgår af gasafgiftslovens § 10 d, stk. 3, 1. pkt., at
tilbagebetaling af afgift for varme og varer, der anvendes
direkte til opvarmning i metallurgiske processer, ikke ned-
sættes med satsen i § 10 a. Det betyder, at der ydes fuld
tilbagebetaling af afgift for den varme og de varer, som
direkte anvendes til opvarmning i metallurgiske processer.
Det fremgår af § 10 d, stk. 3, 2. pkt., at opvarmningen
skal foregå i anlæg, og at de anvendte materialer gennem
opvarmningen i anlæggene skal forandre kemisk eller indre
fysisk struktur.
Det foreslås i gasafgiftslovens § 10 d, stk. 3, at indsætte
som 3. pkt., at for denne varme og disse varer nedsættes
tilbagebetaling af afgift efter § 10 med 5,7 kr. pr. GJ (2015-
niveau).
Det vil medføre, at tilbagebetalingen af afgift af varme og
varer, der anvendes direkte til opvarmning i metallurgiske
processer, nedsættes med 5,7 kr. pr. GJ (2015-niveau) fra og
med den 1. januar 2025.
Varme og varer, der anvendes direkte til opvarmning i
metallurgiske processer, vil således ikke længere være fuldt
afgiftsfritaget.
Det foreslåede vil ikke medføre en ændring af kravet i
§ 10 d, stk. 3, 2. pkt., om, at opvarmningen skal foregå i
anlæg, og at de anvendte materialer gennem opvarmningen i
anlæggene skal forandre kemisk eller indre fysisk struktur.
Der foreslås i gasafgiftslovens § 10 d at indsætte et nyt
stk. 8, der indekserer de foreslåede satser i § 10 d, stk. 1-4
og 7, jf. lovforslagets § 1, nr. 6-10. Der henvises i øvrigt til
de specielle bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 10.
Indekseringsniveauet for 2025, hvor afgiften foreslås ind-
ført, kendes ikke, hvorfor det ikke er muligt at fastsætte,
hvad afgiftsniveauet vil være i 2025-niveau, når afgiften vil
skulle træde i kraft den 1. januar 2025.
Til nr. 9
Det fremgår af gasafgiftslovens § 10 d, stk. 4, 1. pkt., at
tilbagebetaling af afgift for varme og varer, der anvendes
direkte til opvarmning i mineralogiske processer, ikke ned-
sættes med satsen i § 10 a. Det betyder, at der ydes fuld
20
tilbagebetaling af afgift for den varme og de varer, som
direkte anvendes til opvarmning i mineralogiske processer.
Det fremgår af § 10 d, stk. 4, 2. pkt., at opvarmningen
skal foregå i anlæg, og at de anvendte materialer gennem
opvarmningen i anlæggene skal forandre kemisk eller indre
fysisk struktur.
Det foreslås i gasafgiftslovens § 10 d, stk. 4, at indsætte
som 3. pkt., at for denne varme og disse varer nedsættes
tilbagebetaling af afgift efter § 10 med 5,7 kr. pr. GJ (2015-
nivau).
Det vil medføre, at tilbagebetalingen af afgift af varme og
varer, der direkte anvendes til opvarmning i mineralogiske
processer, nedsættes med 5,7 kr. pr. GJ (2015-niveau) fra og
med den 1. januar 2025.
Varme og varer, der anvendes direkte til opvarmning i
mineralogiske processer, vil således ikke længere være fuldt
afgiftsfritaget.
Det foreslåede vil ikke medføre en ændring af kravet i
2. pkt. om, at opvarmningen skal foregå i anlæg, og at de
anvendte materialer gennem opvarmningen i anlæggene skal
forandre kemisk eller indre fysisk struktur.
Der foreslås i gasafgiftslovens § 10 d at indsætte et nyt
stk. 8, der indekserer de foreslåede satser i § 10 d, stk. 1-4
og 7, jf. lovforslagets § 1, nr. 6-10. Der henvises i øvrigt til
de specielle bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 10.
Indekseringsniveauet for 2025, hvor afgiften foreslås ind-
ført, kendes ikke, hvorfor det ikke er muligt at fastsætte,
hvad afgiftsniveauet vil være i 2025-niveau, når afgiften vil
skulle træde i kraft den 1. januar 2025.
Til nr. 10
Den foreslåede ændring i § 10 d, stk. 1-4, jf. lovforslagets
§ 1, nr. 6-9, hvorefter at afgiftsfritagelsen for kemisk reduk-
tion, elektrolyse, metallurgiske processer og mineralogiske
processer afskaffes, og tilbagebetalingen nedsættes med 5,7
kr. pr. GJ (2015-niveau), vil kræve, at de godtgørelsesberet-
tigede virksomheder har kendskab til energiindholdet i de
godtgørelsesberettigede produkter.
Da energiindholdet ikke altid er kendt, vil det være admi-
nistrativt nemmere for virksomhederne, hvis virksomheder-
ne kan beregne godtgørelsen som en procentvis nedsættelse
af den samlede tilbagebetaling.
Det foreslås i § 10 d, at der indsættes som stk. 7, at
afgiftspligtige kan vælge, at tilbagebetalingen efter stk. 1-4
kan beregnes som en reduktion af afgiftsbetalingen med 5,7
kr. pr. GJ (2015-niveau) delt med afgiftssatsen i § 8, stk. 4,
2. pkt., ganget med 1 over 1,2.
Afgiftsniveauet for de afgiftspligtige produkter, der kan
opnås godtgørelse for efter reglerne for mineralogiske pro-
cesser m.v., er balanceret efter et fælles afgiftsniveau baseret
på brændværdien. Der kan derfor anvendes en fælles bereg-
ningsmetode for den procentvise nedsættelse af tilbagebe-
talingen for disse produkter. Bestemmelsens opbygning er
tilsvarende den opgørelsesbestemmelse, virksomheder kan
vælge at bruge ved procentvis nedsættelse af tilbagebetaling
for erhvervsmæssig brændselsgodtgørelse efter gasafgiftslo-
vens § 10 a, 2. pkt. Afgiftssatserne indekseres årligt, hvorfor
procentsatsen tilsvarende skal reguleres årligt.
Afgiftssatsen for den andel, der ikke godtgøres ved brug
af energi i forbindelse med elpatronordningen, fremgår af
gasafgiftslovens § 8, stk. 4, 2. pkt. Afgiftssatsen indekseres
årligt, hvorfor procentsatsen kan beregnes ved at dividere
6 kr. pr. GJ (2021-niveau) med satsen for godtgørelse for el-
patronordningen, hvorefter der ganges med 1 divideret med
1,2 for at kalibrere den samlede sats.
Brugen af opgørelsesmetoden med procentsats kan f.eks.
se således ud, for nedsættelse af gasafgift efter satsen i gas-
afgiftslovens § 1, stk. 2 (2021-niveau):
Tilbagebetaling af afgiften på 248,6 øre pr. Nm3 skal såle-
des nedsættes med 23,8 øre pr. Nm3.
Det foreslås i gasafgiftslovens § 10 d at indsætte et nyt
stk. 8, således at de foreslåede satser i § 10 d, stk. 1-4 og 7,
jf. lovforslaget § 1, nr. 6-10, indekseres. Afgiftssatserne vil
blive reguleret efter mineralolieafgiftslovens § 32 a.
Det vil medføre, at satserne for nedsættelse af tilbagebe-
taling for mineralogiske processer m.v. i gasafgiftslovens
§ 10 d, stk. 1-4 og 7, fremover vil blive reguleret årligt sva-
rende til udviklingen i nettoprisindekset, som offentliggøres
af Danmarks Statistik, jf. lov om beregning af et nettoprisin-
deks.
Til nr. 11
Det fremgår af gasafgiftslovens § 10 e, stk. 1, at beløb pr.
GJ vedrørende nyttiggjort overskudsvarme fra biogas m.v.
omfattet af § 1, stk. 2, 3. pkt., hvor beløbet beregnes efter
§ 10, stk. 9, § 10 b, stk. 3 og 4, eller § 10 c, stk. 3 eller 4,
kan fastsættes til 1,3 kr. pr. GJ overskudsvarme, jf. dog stk.
3.
Gasafgiftslovens § 10 b, stk. 3 og 4, og § 10 c, stk. 3 og
4, blev ophævet i bekendtgørelse nr. 2099 af 22. november
2021, jf. § 5 i lov nr. 138 af 2020. Bekendtgørelsen trådte i
kraft den 1. januar 2022.
Det foreslås i § 10 e, at henvisningen til § 10 b, stk. 3 eller
4, eller § 10 c, stk. 3 eller 4, udgår.
Ændringen er en konsekvens af, at § 10 b, stk. 3 og 4, og
§ 10 c, stk. 3 og 4, er ophævet ved bekendtgørelse nr. 2099
af 22. november 2021, jf. § 5 i lov nr. 138 af 2020. Bekendt-
gørelsen trådte i kraft den 1. januar 2022, hvorfor forslaget
ikke indebærer ændringer i retstilstanden.
Til nr. 12
Registrerede virksomheder skal efter udløbet af hver af-
giftsperiode angive mængden af de varer, hvoraf virksomhe-
den skal betale afgift, jf. gasafgiftslovens § 6, jf. § 15. Le-
vering af varer kan ske løbende over en afregningsperio-
de. Disse leveringer kan i visse tilfælde ske i en afregnings-
periode, hvor afgiftssatsen ændres. Afregningen af de leve-
21
rancer, der leveres i en afregningsperiode, hvor afgiftssatsen
ændres, er reguleret i de enkelte ændringslove.
Det foreslås som gasafgiftslovens § 16, stk. 1, at når en af-
regningsperiode påbegyndes i en periode med én afgiftssats
og afsluttes i den umiddelbart efterfølgende periode med en
ændret afgiftssats, opgøres den ændrede afgift af så stor en
del af leverancen, som perioden med den ændrede afgifts-
sats udgør i forhold til den samlede afregningsperiode. Det
betyder, at den ændrede afgift for leverancer, for hvilke af-
regningsperioden påbegyndes inden ændringen af en afgifts-
sats og afsluttes efter ændringen af afgiftssatsen, opgøres af
så stor en del af leverancen, som perioden med den ændrede
afgiftssats indtil afregningsperiodens afslutning udgør i for-
hold til den samlede afregningsperiode. Såfremt der eksem-
pelvis træder en ændret afgiftssats i kraft fra og med den 1.
januar 2024 og der i afregningsperioden, som eksempelvis
udgør både december 2023 (31 dage) og januar 2024 (31
dage), er leveret 2.000 kWh i hele afregningsperioden, vil
der skulle betales den ændrede afgift for 2024 af 1.000 kWh.
Bestemmelsen vil finde anvendelse for alle fremtidige af-
giftsændringer fra og med lovens ikrafttræden den 1. april
2023. Bestemmelsen vil gælde for fremtidige ændringer,
uanset om afgiftssatsen er højere eller lavere end den tid-
ligere afgiftssats. Bestemmelsen vil også finde anvendelse
for de årlige afgiftsændringer som følge af indeksering af
afgiftssatsen.
Den foreslåede ændring vil medføre en regelforenkling,
da bestemmelser for leverancer ved ændringer af afgiftssat-
sen fremadrettet vil fremgå af gasafgiftsloven og således
ikke som overgangsbestemmelser til den enkelte ændrings-
lov. Formålet med ændringen er, at det vil gøre det lettere
for bl.a. borgere og virksomheder at orientere sig i og an-
vende gældende ret.
Det foreslås som gasafgiftslovens § 16, stk. 2, at når der
foretages måling, hvor den faktiske andel af leverancerne
før og efter en afgiftsændring opgøres, skal målingerne an-
vendes ved opgørelsen, jf. stk. 1.
Det vil betyde, at virksomheder, som undtagelse til ho-
vedreglen i det foreslåede stk. 1, skal beregne afgift af
den faktiske andel af afgiftspligtige leverancer før og efter
en afgiftsændring, når der foretages måling af leverancer-
ne. Virksomheden skal således via måling have oplysning
om mængden af afgiftspligtige leverancer før og efter en
afgiftsændring for at kunne anvende denne undtagelse.
Den foreslåede ændring vil medføre, at afgiften skal be-
regnes af den mængde, der faktisk er forbrugt på tidspunktet
for afgiftsændringen, når forbruget er målt og kan opgøres
for perioden før og efter en afgiftsændring.
Reglerne vil gælde for registrerede virksomheder, herun-
der forbrugsregistrerede virksomheder.
Til § 2
Til nr. 1
Det fremgår af kulafgiftslovens § 8 a, 1. pkt., at tilbagebe-
taling af afgift efter § 8 nedsættes med 4,5 kr. pr. GJ, jf. dog
§§ 8 b, 8 c og 8 d.
Der gælder særlige regler for tilbagebetaling af afgift for
væksthuse, jf. kulafgiftslovens § 8 c. Tilbagebetalingen skal
nedsættes med EU᾽s minimumsafgifter for varer og varme,
der anvendes til opvarmning af væksthuse med et overdæk-
ket areal på mindst 200 m2 i gartnerier bortset fra væksthu-
se, hvorfra der foregår detailsalg. Med lovforslagets § 2, nr.
5, foreslås det at ophæve den særlige regel for væksthuse,
som herefter vil blive afgiftspålagt efter kulafgiftslovens
§ 8 b.
Det foreslås i § 8 a, 1. pkt., at henvisningen til § 8 c,
ophæves. Det foreslåede er dermed en konsekvensændring.
Til nr. 2
Der betales afgift af anvendelsen af kul m.v. på baggrund
af brændværdien eller energiindholdet, jf. kulafgiftslovens
§ 1, stk. 1. Afgiftssatserne fremgår af kulafgiftslovens § 1,
stk. 2 og 4.
Det fremgår af kulafgiftslovens § 8, stk. 1, nr. 1, at moms-
registrerede virksomheder kan få tilbagebetalt kulafgift for
så vidt angår den del af virksomhedens mængde af forbrugte
afgiftspligtige varer. Det fremgår af kulafgiftslovens § 8,
stk. 1, nr. 2 og 3, at momsregistrerede virksomheder kan
få tilbagebetalt afgiften af den kul, der er medgået til frem-
stilling af varme, der er forbrugt i virksomheden, og som
er leveret fra en virksomhed, der er momsregistreret for
levering af varme, og af de varer, der er forbrugt i virksom-
heden og leveret til virksomheden fra en momsregistreret
kuldeproducent.
Efter kulafgiftslovens § 8, stk. 2, sker tilbagebetalingen
i samme omfang, som virksomheden har fradragsret for
indgående moms for varer og varme dog med en række und-
tagelser. Der gælder f.eks. ingen fradragsret for aktiviteter
nævnt i momslovens § 37, stk. 7 og 8, samt for aktiviteter
efter kulafgiftslovens § 8, stk. 3.
Der kan ligeledes ske tilbagebetaling af afgiften for kul
for aktiviteter, der fremgår af kulafgiftslovens § 8, stk.
4. Tilbagebetalingen reguleres nærmere i kulafgiftslovens
§ 8, stk. 5-14, hvorefter der ikke kan ske godtgørelse for
rumvarme m.v.
Det fremgår af § 8 a, 1. pkt., at tilbagebetaling af afgift til
procesformål efter § 8 nedsættes med 4,5 kr. pr. GJ, jf. dog
§§ 8 b-8 d.
Det fremgår af § 8 a, 2. pkt., at afgiftspligtige kan væl-
ge, at tilbagebetalingen efter 1. pkt. kan beregnes som en
reduktion af afgiftsbetalingen med 4,5 kr. pr. GJ delt med
afgiftssatsen i § 7, stk. 3, 2. pkt., ganget med 1 over 1,2.
Udgangspunktet er, at kul leveres med fuld afgift. Moms-
registrerede virksomheder kan herefter søge om godtgørelse
for afgiften af det forbrug, som anvendes til erhvervsmæssig
proces, jf. kulafgiftslovens §§ 8 b-8 d.
Afgiftssatserne i kulafgiftslovens § 8 a, 1. og 2. pkt., er
ikke indekseret. Det betyder, at processatsen er fastlåst på
4,5 kr. pr. GJ uanset de årlige stigninger i prisniveauet.
22
Det foreslås at ændre afgiftssatsen i § 8 a, 1. og 2. pkt., fra
4,5 kr. pr. GJ til 8,1 kr. pr. GJ (2015-niveau) fra og med den
1. april 2023 til og med den 31. december 2024 og 10 kr. pr.
GJ (2015-niveau) fra og med den 1. januar 2025.
Det foreslås i § 8 a, 3. pkt., at afgiftssatserne for nedsæt-
telse af tilbagebetaling i 1. og 2. pkt. indekseres. Afgifts-
satserne vil blive reguleret efter mineralolieafgiftslovens
§ 32 a.
Forslaget vil medføre, at afgiften for fossile brændsler
anvendt til proces vil være 8,7 kr. pr. GJ (2023-niveau) i
perioden fra og med den 1. april 2023 til og med den 31.
december 2024 og 10,7 kr. pr. GJ (2023-niveau) fra og med
den 1. januar 2025.
Forslaget vil desuden medføre, at processatserne i kulaf-
giftslovens § 8 a, 1. og 2. pkt., fremover vil blive reguleret
årligt svarende til udviklingen i nettoprisindekset, som of-
fentliggøres af Danmarks Statistik, jf. lov om beregning af
et nettoprisindeks. Reguleringen fremgår nærmere af mine-
ralolieafgiftslovens § 32 a.
Den gældende afgiftssats foreslås dermed forhøjet med 4
kr. pr. GJ i 2023 stigende til 6 kr. pr. GJ i 2025, som det
følger af Aftale om grøn skattereform.
Tilbagebetaling af afgift efter kulafgiftslovens § 8 skal
dermed kunne nedsættes med 8,7 kr. pr. GJ fra den 1.
april 2023 og 10,7 kr. pr. GJ i 2025 (2023-niveau), jf. dog
§§ 8 b-8 d.
Afgiftspligtige virksomheder kan alternativt vælge, at til-
bagebetalingen efter § 8 a, 1. pkt., kan beregnes som en
reduktion af afgiftsbetalingen med 8,7 kr. pr. GJ fra den 1.
april 2023 og 10,7 kr. pr. GJ fra 2025 (2023-niveau) delt
med afgiftssatsen i § 7, stk. 3, 2. pkt., ganget med 1 over
1,2, jf. lovforslagets § 2, nr. 10.
Til nr. 3
Det fremgår af kulafgiftslovens § 8 b, stk. 1, 1. pkt.,
at tilbagebetaling af afgift til procesformål ikke nedsættes
med satsen i § 8 a, når forbruget udelukkende vedrører
afgiftspligtig virksomhed efter momsloven med jordbrug,
husdyrbrug, gartneri, frugtavl, skovbrug, fiskeri, dambrug
eller pelsdyravl.
Det fremgår af kulafgiftslovens § 8 b, stk. 1, 2. pkt., at
tilbagebetaling af afgift nedsættes med 1,6 pct, jf. dog § 8 c,
der omhandler opvarmning af væksthuse.
Det foreslås i kulafgiftslovens § 8 b, stk. 1, 2. pkt., at
ændre afgiftssatsen fra at være en procentsats til at være en
GJ-sats således, at den nuværende sats på 1,6 pct. ændres til
7,1 kr. pr. GJ (2015-niveau).
Det vil medføre, at tilbagebetaling af afgift nedsættes med
7,1 kr. pr. GJ (2015-niveau) fra og med den 1. januar 2025.
Med lovforslagets § 2, nr. 4, foreslås det i kulafgiftslovens
§ 8 b, stk. 1, 4. pkt., at satsen i § 8 b, stk. 1, 2. pkt.,
indekseres. Afgiftssatsen vil således blive reguleret efter mi-
neralolieafgiftslovens § 32 a.
Kulafgiftslovens § 8 c foreslås med lovforslagets § 2, nr.
5, ophævet. Ophævelsen vil medføre, at varer og varme,
som anvendes i væksthuse i gartnerier, vil blive afgiftspålagt
efter kulafgiftslovens § 8 b, der gælder for jordbrug, hus-
dyrbrug, gartneri, frugtavl, skovbrug, fiskeri, dambrug eller
pelsdyravl.
Det foreslås i § 8 b, stk. 1, 2. pkt., at henvisningen til § 8 c
udgår.
Ændringen er en konsekvens af, at det med lovforslagets
§ 2, nr. 5, foreslås, at kulafgiftslovens § 8 c ophæves.
Til nr. 4
Det fremgår af kulafgiftsloven § 8 b, stk. 1, at nedsættel-
sen af tilbagebetaling af afgift efter § 8 a ikke finder an-
vendelse for forbrug vedrørende rumopvarmning og varmt
vand i staldbygninger, forbrug omfattet af tilbagebetaling
efter § 8, stk. 4, nr. 3, 2.-4. pkt., og andet forbrug, når
det udelukkende vedrører afgiftspligtig virksomhed efter
merværdiafgiftsloven med jordbrug, husdyrbrug, gartneri,
frugtavl, skovbrug, fiskeri, dambrug eller pelsdyravl. For
dette forbrug nedsættes tilbagebetalingen af afgift efter § 8
med 1, 6 pct., jf. dog § 8 c.
Med den foreslåede ændring af § 8 b, stk. 1, 2. pkt.,
jf. lovforslagets § 2, nr. 3, omlægges afgiften således, at
den ændres fra at være en procentnedsættelse af godtgørel-
sen af afgiften til at tage udgangspunkt i energiindholdet
(GJ). Ændringen vil kræve, at de godtgørelsesberettigede
virksomheder har kendskab til energiindholdet i de godtgø-
relsesberettigede produkter.
Da energiindholdet ikke altid er kendt, vil det være ad-
ministrativt nemmere for virksomhederne, hvis virksomhe-
derne fortsat kan beregne godtgørelsen som en procentvis
nedsættelse af den samlede tilbagebetaling.
Det foreslås i § 8 b, stk. 1, at der som 3. pkt. indsættes,
at ved tilbagebetaling efter 2. pkt., skal afgiftspligtige kunne
vælge, at tilbagebetaling efter 2. pkt. kan beregnes som en
reduktion af afgiftsbetalingen med 7,1 kr. pr. GJ (2015-ni-
veau) delt med afgiftssatsen i kulafgiftslovens § 7, stk. 3, 2.
pkt., ganget med 1 over 1,2.
Da afgiften for afgiftspligtige produkter er balanceret efter
samme afgiftsniveau for energiindholdet (GJ), kan der an-
vendes en fælles beregningsmetode for den procentvise ned-
sættelse af tilbagebetalingen for disse produkter. Bestem-
melsens opbygning er tilsvarende den opgørelsesbestemmel-
se, virksomheder kan vælge at bruge ved procentvis nedsæt-
telse af tilbagebetaling for erhvervsmæssig brændselsgodt-
gørelse efter kulafgiftslovens § 8 a, 2. pkt.
Afgiftssatserne indekseres årligt, hvorfor procentsatsen til-
svarende skal reguleres årligt.
Afgiftssatsen for den andel, der ikke godtgøres ved brug
af energi i forbindelse med elpatronordningen, fremgår af
kulafgiftslovens § 7, stk. 3, 2. pkt. Afgiftssatsen indekseres
årligt, hvorfor procentsatsen kan beregnes ved at dividere
7,5 kr. pr. GJ (2021-niveau) med satsen for godtgørelse
for elpatronordningen, hvorefter der ganges med 1 divideret
med 1,2 for at kalibrere den samlede sats.
Brugen af opgørelsesmetoden med procentsats kan f.eks.
23
se således ud for nedsættelse af kulafgift efter satsen i kulaf-
giftslovens § 1, stk. 4, nr. 1 (2021-niveau):
Tilbagebetaling af afgiften på 1.758 kr. pr. ton skal således
nedsættes med 210,1 kr. pr. ton.
Det foreslås i § 8 b, stk. 1, at der indsættes som 4. pkt.,
at afgiftssatsen i 2. og 3. pkt. indekseres. Afgiftssatserne vil
blive reguleret efter mineralolieafgiftslovens § 32 a.
Indekseringsniveauet for 2025, hvor afgiften indføres,
kendes ikke, hvorfor det ikke er muligt at fastsætte, hvad
afgiftsniveauet vil være i 2025-niveau, når afgiften vil skulle
træde i kraft den 1. januar 2025.
Den foreslåede ændring vil medføre, at processatserne i
kulafgiftslovens § 8 b, 2. pkt., fremover vil blive reguleret
årligt svarende til udviklingen i nettoprisindekset, som of-
fentliggøres af Danmarks Statistik, jf. lov om beregning af
et nettoprisindeks. Reguleringen fremgår nærmere af mine-
ralolieafgiftslovens § 32 a.
Til nr. 5
Det fremgår af kulafgiftslovens § 8 c, stk. 1, at tilbagebe-
taling af afgift nedsættes med EU᾽s minimumsafgifter for
varer og varme, der anvendes til opvarmning af væksthuse
med et overdækket areal på mindst 200 m2 i gartnerier
bortset fra væksthuse, hvorfra der foregår detailsalg. EU’s
minimumsafgifter fremgår af bilag 8 i kulafgiftsloven.
Det fremgår af kulafgiftslovens § 8 c, stk. 2, at en for-
holdsmæssig del af afgiften kan henregnes under stk. 1 i
de tilfælde, hvor samme anlæg forsyner såvel anvendelser
omfattet af stk. 1 som andre anvendelser i virksomheden,
når en sådan fordeling kan opgøres. Kulafgiftslovens § 8,
stk. 4, nr. 4, finder tilsvarende anvendelse.
Det foreslås, at § 8 c ophæves.
Den foreslåede ophævelse vil medføre, at de særlige reg-
ler om varer og varme til opvarmning af væksthuse med et
overdækket areal på mindst 200 m2 i gartnerier, hvor der
ikke foregår detailsalg, som er en undtagelse til kulafgiftslo-
vens § 8 b, udgår.
Den foreslåede ophævelse af § 8 c vil medføre at der
ved opvarmning af væksthuse med et overdækket areal på
mindst 200 m2 i gartnerier, hvor der ikke foregår detailsalg,
vil blive afgiftspålagt efter kulafgiftslovens § 8 b.
Den foreslåede ændring vil ikke udgøre en afskaffelse af
særlige lempede regler for væksthuse, idet væksthuse efter
den foreslåede ændring fortsat vil blive afgiftspålagt efter de
lempede regler for landbrug m.v. i § 8 b.
Fordelingsreglen i § 8 c, stk. 2, vil med den foreslåede
ændring stadig finde anvendelse, idet der er en identisk
bestemmelse i § 8 b, stk. 2. Det vil således fortsat være
muligt, at afgift af varer og varme til væksthuse kan fordeles
forholdsmæssigt, når fordelingen kan opgøres.
Til nr. 6
Det fremgår af kulafgiftslovens § 8 d, stk. 1, at tilbagebe-
taling af afgift for varer til kemisk reduktion ikke nedsættes
med satsen i § 8 a. Det betyder, at der ydes fuld tilbagebeta-
ling af afgift for disse varer.
Det foreslås i kulafgiftslovens § 8 d, stk. 1, at indsætte
som 2. pkt., at for disse varer nedsættes tilbagebetaling af
afgift efter § 8 med 5,7 kr. pr. GJ (2015-niveau).
Det vil medføre, at tilbagebetalingen af afgift af varer
til kemisk reduktion nedsættes med 5,7 kr. pr. GJ (2015-ni-
veau) fra og med den 1. januar 2025.
Varer til kemisk reduktion vil således ikke længere være
fuldt afgiftsfritaget.
Der foreslås i kulafgiftslovens § 8 d at indsætte et nyt stk.
8, der indekserer de foreslåede satser i § 8 d, stk. 1-4 og 7,
jf. lovforslagets § 2, nr. 6-10. Der henvises i øvrigt til de
specielle bemærkninger til lovforslagets § 2, nr. 10.
Indekseringsniveauet for 2025, hvor afgiften indføres,
kendes ikke, hvorfor det ikke er muligt at fastsætte, hvad
afgiftsniveauet vil være i 2025-niveau, når afgiften vil skulle
træde i kraft den 1. januar 2025.
Til nr. 7
Det fremgår af kulafgiftslovens § 8 d, stk. 2, at tilbagebe-
taling af afgift for varme og varer, der anvendes i elektroly-
se, ikke nedsættes med satsen i § 8 a. Det betyder, at der
ydes fuld tilbagebetaling af afgift for den varme og de varer,
som anvendes til elektrolyse.
Det foreslås i kulafgiftslovens § 8 d, stk. 2, at indsætte
som 2. pkt., at for denne varme og disse varer nedsættes
tilbagebetaling af afgift efter § 8 med 5,7 kr. pr. GJ (2015-
niveau).
Det vil medføre, at tilbagebetalingen af afgift af varme og
varer, der anvendes i elektrolyse, nedsættes med 5,7 kr. pr.
GJ (2015-niveau) fra og med den 1. januar 2025.
Varme og varer, der anvendes i elektrolyse, vil således
ikke længere være fuldt afgiftsfritaget.
Der foreslås i kulafgiftslovens § 8 d at indsætte et nyt stk.
8, der indekserer de foreslåede satser i § 8 d, stk. 1-4 og 7,
jf. lovforslagets § 2, nr. 6-10. Der henvises i øvrigt til de
specielle bemærkninger til lovforslagets § 2, nr. 10.
Indekseringsniveauet for 2025, hvor afgiften indføres,
kendes ikke, hvorfor det ikke er muligt at fastsætte, hvad
afgiftsniveauet vil være i 2025-niveau, når afgiften vil skulle
træde i kraft den 1. januar 2025.
Til nr. 8
Det fremgår af kulafgiftslovens § 8 d, stk. 3, 1. pkt., at
tilbagebetaling af afgift for varme og varer, der anvendes
direkte til opvarmning i metallurgiske processer, ikke ned-
sættes med satsen i § 8 a. Det betyder, at der ydes fuld
tilbagebetaling af afgift for den varme og de varer, som
direkte anvendes til opvarmning i metallurgiske processer.
Det fremgår af § 8 d, stk. 3, 2. pkt., at opvarmningen
skal foregå i anlæg, og at de anvendte materialer gennem
24
opvarmningen i anlæggene skal forandre kemisk eller indre
fysisk struktur.
Det foreslås i kulafgiftslovens § 8 d, stk. 3, at indsætte
som 3. pkt., at for denne varme og disse varer nedsættes
tilbagebetaling af afgift efter § 8 med 5,7 kr. pr. GJ (2015-
niveau).
Det vil medføre, at tilbagebetalingen af afgift af varme og
varer, der anvendes direkte til opvarmning i metallurgiske
processer, nedsættes med 5,7 kr. pr. GJ (2015-niveau) fra og
med den 1. januar 2025.
Varme og varer, der anvendes direkte til opvarmning i
metallurgiske processer, vil således ikke længere være fuldt
afgiftsfritaget.
Det foreslåede vil ikke medføre en ændring af kravet i
§ 8 d, stk. 3, 2. pkt., om, at opvarmningen skal foregå i
anlæg, og at de anvendte materialer gennem opvarmningen i
anlæggene skal forandre kemisk eller indre fysisk struktur.
Der foreslås i kulafgiftslovens § 8 d at indsætte et nyt stk.
8, der indekserer de foreslåede satser i § 8 d, stk. 1-4 og 7,
jf. lovforslagets § 2, nr. 6-10. Der henvises i øvrigt til de
specielle bemærkninger til lovforslagets § 2, nr. 10.
Indekseringsniveauet for 2025, hvor afgiften indføres,
kendes ikke, hvorfor det ikke er muligt at fastsætte, hvad
afgiftsniveauet vil være i 2025-niveau, når afgiften vil skulle
træde i kraft den 1. januar 2025.
Til nr. 9
Det fremgår af kulafgiftslovens § 8 d, stk. 4, 1. pkt., at
tilbagebetaling af afgift for varme og varer, der anvendes
direkte til opvarmning i mineralogiske processer, ikke ned-
sættes med satsen i § 8 a. Det betyder, at der ydes fuld
tilbagebetaling af afgift for den varme og de varer, som
direkte anvendes til opvarmning i mineralogiske processer.
Det fremgår af § 8 d, stk. 4, 2. pkt., at opvarmningen
skal foregå i anlæg, og at de anvendte materialer gennem
opvarmningen i anlæggene skal forandre kemisk eller indre
fysisk struktur.
Det foreslås i kulafgiftslovens § 8 d, stk. 4, at indsætte
som 3. pkt., at for denne varme og disse varer nedsættes
tilbagebetaling af afgift efter § 8 med 5,7 kr. pr. GJ (2015-
nivau).
Det vil medføre, at tilbagebetalingen af afgift af varme og
varer, der direkte anvendes til opvarmning i mineralogiske
processer, nedsættes med 5,7 kr. pr. GJ (2015-niveau) fra og
med den 1. januar 2025.
Varme og varer, der anvendes direkte til opvarmning i
mineralogiske processer, vil således ikke længere være fuldt
afgiftsfritaget.
Det foreslåede vil ikke medføre en ændring af kravet i
2. pkt. om, at opvarmningen skal foregå i anlæg, og at de
anvendte materialer gennem opvarmningen i anlæggene skal
forandre kemisk eller indre fysisk struktur.
Der foreslås i kulafgiftslovens § 8 d at indsætte et nyt stk.
8, der indekserer de foreslåede satser i § 8 d, stk. 1-4 og 7,
jf. lovforslagets § 2, nr. 6-10. Der henvises i øvrigt til de
specielle bemærkninger til lovforslagets § 2, nr. 10.
Indekseringsniveauet for 2025, hvor afgiften indføres,
kendes ikke, hvorfor det ikke er muligt at fastsætte, hvad
afgiftsniveauet vil være i 2025-niveau, når afgiften vil skulle
træde i kraft den 1. januar 2025.
Til nr. 10
Den foreslåede ændring i § 8 d, stk. 1-4, som affattet
ved lovforslagets § 2, nr. 6-9, således at afgiftsfritagelsen
for kemiske reduktion, elektrolyse, metallurgiske processer
og mineralogiske processer afskaffes, og tilbagebetalingen
nedsættes med 5,7 kr. pr. GJ (2015-niveau), vil kræve, at
de godtgørelsesberettigede virksomheder har kendskab til
energiindholdet (GJ) i de godtgørelsesberettigede produkter.
Da energiindholdet ikke altid er kendt, vil det være admi-
nistrativt nemmere for virksomhederne, hvis virksomheder-
ne kan beregne godtgørelsen som en procentvis nedsættelse
af den samlede tilbagebetaling.
Det foreslås i § 8 d, at der indsættes som stk. 7, at afgifts-
pligtige kan vælge, at tilbagebetalingen efter stk. 1-4 kan
beregnes som en reduktion af afgiftsbetalingen med 5,7 kr.
pr. GJ (2015-niveau) delt med afgiftssatsen i § 7, stk. 3, 2.
pkt., ganget med 1 over 1,2.
Afgiftsniveauet for de afgiftspligtige produkter, der kan
opnås godtgørelse for efter reglerne for mineralogiske pro-
cesser m.v., er balanceret efter et fælles afgiftsniveau baseret
på energiindholdet (GJ). Der kan derfor anvendes en fælles
beregningsmetode for den procentvise nedsættelse af tilba-
gebetalingen for disse produkter. Bestemmelsens opbygning
er tilsvarende den opgørelsesbestemmelse, som virksomhe-
der kan vælge at bruge ved procentvis nedsættelse af tilba-
gebetaling for erhvervsmæssig brændselsgodtgørelse efter
kulafgiftslovens § 8 a, 2. pkt. Afgiftssatserne indekseres
årligt, hvorfor procentsatsen tilsvarende skal reguleres årligt.
Afgiftssatsen for den andel, der ikke godtgøres ved brug
af energi i forbindelse med elpatronordningen fremgår af
kulafgiftslovens § 7, stk. 3, 2. pkt. Afgiftssatsen indekseres
årligt, hvorfor procentsatsen kan beregnes ved at dividere
6 kr. pr. GJ (2021-niveau) med satsen for godtgørelse for el-
patronordningen, hvorefter der ganges med 1 divideret med
1,2 for at kalibrere den samlede sats.
Brugen af opgørelsesmetoden med procentsats kan f.eks.
se således ud, for nedsættelse af kulafgift efter satsen i kul-
afgiftslovens § 1, stk. 4, nr. 1 (2021-niveau):
Tilbagebetaling af afgiften på 1.758 kr. pr. ton skal således
nedsættes med 168,1 kr. pr. ton.
Det foreslås i kulafgiftslovens § 8 d at indsætte et nyt stk.
8, således at de ændrede satser i § 8 d, stk. 1-4 og 7, jf.
lovforslagets § 2, nr. 6-10, indekseres. Afgiftssatserne vil
blive reguleret efter mineralolieafgiftslovens § 32 a.
Det vil medføre, at satserne for nedsættelse af tilbagebe-
25
taling for mineralogiske processer m.v. i kulafgiftslovens
§ 8 d, stk. 1-4 og 7, fremover vil blive reguleret årligt sva-
rende til udviklingen i nettoprisindekset, som offentliggøres
af Danmarks Statistik, jf. lov om beregning af et nettoprisin-
deks.
Til nr. 11
Registrerede virksomheder skal efter udløbet af hver af-
giftsperiode angive mængden af de varer, hvoraf virksomhe-
den skal betale afgift, jf. kulafgiftslovens § 12. Levering
af varer kan ske løbende over en afregningsperiode. Disse
leveringer kan i visse tilfælde ske i en afregningsperiode,
hvor afgiftssatsen ændres. Afregningen af de leverancer, der
leveres i en afregningsperiode, hvor afgiftssatsen ændres, er
reguleret i de enkelte ændringslove.
Det foreslås som kulafgiftslovens § 13, stk. 1, at når en af-
regningsperiode påbegyndes i én periode med én afgiftssats
og afsluttes i den umiddelbart efterfølgende periode med en
ændret afgiftssats, opgøres den ændrede afgift af så stor en
del af leverancen, som perioden med den ændrede afgifts-
sats udgør i forhold til den samlede afregningsperiode.
Det betyder, at den ændrede afgift for leverancer, for hvil-
ke afregningsperioden påbegyndes inden ændringen af en
afgiftssats og afsluttes efter ændringen af afgiftssatsen, op-
gøres af så stor en del af leverancen, som perioden med den
ændrede afgiftssats indtil afregningsperiodens afslutning ud-
gør i forhold til den samlede afregningsperiode. Såfremt der
eksempelvis træder en ændret afgiftssats i kraft fra og med
den 1. januar 2024 og der i afregningsperioden, som eksem-
pelvis udgør både december 2023 (31 dage) og januar 2024
(31 dage), er leveret 2.000 kWh i hele afregningsperioden,
vil der skulle betales den ændrede afgift for 2024 af 1.000
kWh.
Bestemmelsen vil finde anvendelse for alle fremtidige af-
giftsændringer fra og med lovens ikrafttræden den 1. april
2023. Bestemmelsen vil gælde for både fremtidige ændrin-
ger uanset om afgiftssatsen er højere eller lavere end den
tidligere afgiftssats. Bestemmelsen vil også finde anvendel-
se for de årlige afgiftsændringer som følge af indeksering af
afgiftssatsen.
Den foreslåede ændring vil medføre en regelforenkling,
da bestemmelser for leverancer ved ændringer af afgiftssat-
sen fremadrettet vil fremgå af kulafgiftsloven og således
ikke som overgangsbestemmelser til den enkelte ændrings-
lov. Formålet med ændringen er, at det vil gøre det lettere
for bl.a. borgere og virksomheder at orientere sig i og an-
vende gældende ret.
Det foreslås som kulafgiftslovens § 13, stk. 2, at når der
foretages måling, hvor den faktiske andel af leverancerne
før og efter en afgiftsændring opgøres, skal målingerne an-
vendes ved opgørelsen, jf. stk. 1.
Det vil betyde, at virksomheder, som undtagelse til ho-
vedreglen i det foreslåede stk. 1, skal beregne afgift af
den faktiske andel af afgiftspligtige leverancer før og ef-
ter en afgiftsændring, når der foretages måling af leveran-
cer. Virksomheden skal således via måling have oplysning
om mængden af afgiftspligtige leverancer før og efter en
afgiftsændring for at kunne anvende denne undtagelse.
Den foreslåede ændring vil medføre, at afgiften skal be-
regnes af den mængde, der faktisk er forbrugt på tidspunktet
for afgiftsændringen, når forbruget er målt og kan opgøres
for perioden før og efter en afgiftsændring.
Reglerne vil gælde for registrerede virksomheder, herun-
der forbrugsregistrerede virksomheder.
Til § 3
Til nr. 1
Efter gældende ret betales afgift af varmt vand eller
varme, der er opstået som biprodukt ved en virksomheds
forbrug af mineralolieprodukter til procesformål, og som
efterfølgende nyttiggøres ved særlige installationer, der er
indrettet til indvinding af varme, jf. mineralolieafgiftslovens
§ 11, stk. 9, 1. pkt. Denne afgift kaldes overskudsvarmeaf-
giften. Afgiften angives og betales som et fradrag i virk-
somhedens godtgørelsesberettigede energiafgifter. Afgiften
angives og betales således ikke separat af den afgiftspligtige
virksomhed til Skatteforvaltningen, som det ellers er tilfæl-
det med almindelige energiafgifter. Overskudsvarmeafgiften
har til formål at give virksomhederne incitament til at drive
en energieffektiv produktion.
Der var i mineralolieafgiftslovens tidligere gældende § 9,
stk. 13-15, der blev ophævet med lov nr. 138 af 25. februar
2020, fastsat en særlig sats for overskudsvarme fra forskel-
lige processer, herunder for overskudsvarme fra varme og
varer omfattet af mineralolieafgiftslovens § 9, stk. 11. Den
særlige sats for sådanne processer skyldtes, at der gælder
en afgiftsfritagelse for forbrug af afgiftspligtige produkter
ved aktiviteter omfattet af mineralolieafgiftslovens § 9, stk.
11. Efter gældende ret er et energiprodukt, der medgår direk-
te til produktion af et tilsvarende energiprodukt, fritaget for
afgift, jf. mineralolieafgiftsloven § 9, stk. 11. Dette omfat-
ter f.eks. raffineringsprocesser. Fritagelsen gælder kun for
energiprodukter, som er produceret på virksomhedens om-
råde. Fritagelsen gælder dog ikke for energiprodukter, der
anvendes som motorbrændstof, ligesom den ikke gælder for
energiprodukter, som leveres til virksomheden udefra, da de
ikke er produceret på virksomhedens område. Som konse-
kvens af denne særlige afgiftslempelse for energiprodukter,
der medgår til produktion af tilsvarende energiprodukter,
var det ligeledes fastsat, at en særlig sats for nyttiggjort
overskudsvarme i sådanne tilfælde skulle gælde.
Med lov nr. 138 af 25. februar 2020 blev der foretaget en
større omlægning af reglerne om overskudsvarmeafgift. For-
målet med omlægningen var, at der som udgangspunkt
skal gælde en fast afgiftssats på 25 kr. pr. GJ overskudsvar-
me. Afgiftssatserne for overskudsvarme blev derfor i den
forbindelse ensrettet, herunder ved at ophæve den særlige
afgiftssats for nyttiggjort overskudsvarme fra varme og va-
rer, der er omfattet af en særlig afgiftsfritagelse for energi-
produkter, der medgår direkte til produktion af et tilsvarende
energiprodukt, jf. mineralolieafgiftslovens tidligere gælden-
de § 9, stk. 13-15.
26
Ophævelserne som følge af lov nr. 138 af 25. februar 2020
blev sat i kraft den 1. januar 2022 ved § 1 i bekendtgørelse
nr. 2099 af 22. november 2021 om ikrafttræden af dele af
lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om afgift
af naturgas og bygas m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul
og koks m.v. og lov om energiafgift af mineralolieprodukter
m.v. (Omlægning af beskatningen af overskudsvarme).
Som følge af en fejl i § 4, nr. 1, i lov nr. 138 af 25. februar
2020, blev ikke blot den særlige afgiftssats i § 9, stk. 13,
1. pkt., for overskudsvarme fra varme og varer, for hvilke
§ 9, stk. 11, finder anvendelse, ophævet, men også selve
afgiftspligten, som også fandtes i § 9, stk. 13, 1. pkt.
Det har været Skatteforvaltningens praksis, at der for 2022
skulle betales den almindelige overskudvarmeafgift efter
mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 9-12, for overskudsvarme
fra varme og varer, for hvilke mineralolieafgiftslovens § 9,
stk. 11, finder anvendelse.
Det foreslås i § 9 efter stk. 12 at indsætte, som et nyt stk.
13, at for nyttiggjort overskudsvarme fra varme og varer,
for hvilke stk. 11 finder anvendelse, betales afgift i overens-
stemmelse med reglerne for nedsættelse af tilbagebetaling af
afgift efter § 11, stk. 9-12.
Stk. 13-15 bliver herefter stk. 14-16.
Med det foreslåede genindføres pligten til at betale afgift
af overskudsvarme fra varme og varer, for hvilke § 9, stk.
11, finder anvendelse, fra den 1. april 2023. Forslaget vil
betyde, at der vil skulle betales afgift af overskudsvarme fra
varme og varer fra energiprodukter, der medgår direkte til
produktion af et tilsvarende energiprodukt. Det foreslåede
vil således bringe gældende ret i overensstemmelse med
hensigten med lovgivningen og det, der var forudsat i Aftale
om øget udnyttelse af overskudsvarme.
Overskudsvarmeafgiften udgør som udgangspunkt 24,5
kr. pr. GJ varme (2015-niveau), jf. mineralolieafgiftslovens
§ 11, stk. 9, 1. pkt. Satsen reguleres årligt efter udviklingen i
nettoprisindekset, jf. mineralolieafgiftsloven § 32 a.
Til nr. 2
Efter gældende ret er skatteministeren bemyndiget til at
fastsætte nærmere regler om indberetning og offentliggørel-
se af oplysninger indberettet efter mineralolieafgiftslovens
§ 9, stk. 14, jf. stk. 15. Bestemmelserne er blevet konse-
kvensændret ved § 4, nr. 1 og 2, i lov nr. 138 af 25. februar
2020, der er trådt i kraft den 1. januar 2022, og ved § 1,
nr. 27 og 28, i lov nr. 1240 af 11. juni 2021, der er trådt
i kraft den 1. juli 2022. Som følge af disse to ændringer,
fremgår henvisningen i mineralolieafgiftslovens § 9, stk. 15,
1. pkt., dog som stk. 13 i stedet for stk. 14. Henvisningen i
§ 9, stk. 15, har tidligere været til det gældende stk. 14, og
henvisningen bør også fremover være til det gældende stk.
14.
Det foreslås, at i § 9, stk. 15, 1. pkt., der bliver stk. 16, 1.
pkt., ændres stk. 13 til stk. 15.
Det medfører, at henvisningen i mineralolieafgiftslovens
§ 9, stk. 14, i § 9, stk. 15, der bliver stk. 16, ændres til
§ 9, stk. 15. Det skyldes, at det i mineralolieafgiftslovens
§ 9 foreslås at indsætte et nyt stk. 12, jf. lovforslagets § 3,
nr. 1, hvorefter mineralolieafgiftslovens gældende § 9, stk.
14 og 15, bliver § 9, stk. 15 og 16. Derfor foreslås det at
foretage en konsekvensændring, så der fortsat henvises til
den korrekte bestemmelse.
Til nr. 3
Det fremgår af mineralolieafgiftslovens § 11 a, 1. pkt., at
tilbagebetaling af afgift efter § 10 nedsættes med 4,5 kr. pr.
GJ, jf. dog §§ 11 b, 11 c og 11 d.
Der gælder dog særlige regler for tilbagebetaling af afgift
for væksthuse, jf. mineralolieafgiftslovens § 11 c. Tilbage-
betalingen skal nedsættes med EU᾽s minimumsafgifter for
varer og varme, der anvendes til opvarmning af væksthuse
med et overdækket areal på mindst 200 m2 i gartnerier
bortset fra væksthuse, hvorfra der foregår detailsalg. Med
lovforslagets § 3, nr. 7, foreslås det at ophæve den særlige
regel for væksthuse, som herefter blive afgiftspålagt efter
mineralolieafgiftslovens § 11 b.
Det foreslås i § 11 a, 1. pkt., at henvisningen til § 11 c,
ophæves. Det foreslåede er dermed en konsekvensændring.
Til nr. 4
Der betales afgift af mineralolieprodukter m.v. efter de
satser, der fremgår af mineralolieafgiftslovens § 1, stk. 1.
Efter mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 1, kan momsre-
gistrerede virksomheder få tilbagebetalt mineralolieafgift,
bortset fra afgiften af benzin af varer forbrugt i virksomhe-
den, af de varer, der er medgået til fremstilling af varme,
der er forbrugt i virksomheden, og som er leveret særskilt
til virksomheden fra et fjernvarmeværk eller anden moms-
registreret varmeproducent, og af de varer, der er medgået
til fremstilling af kulde, der er forbrugt i virksomheden og
leveret til virksomheden fra en momsregistreret kuldeprodu-
cent.
Efter mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 2, sker tilbagebe-
talingen i samme omfang, som virksomheden har fradragsret
for indgående moms for varer og varme dog med en række
undtagelser. Der gælder f.eks. ingen tilbagebetalingsret for
afgiften af varer, der anvendes som motorbrændstof, af varer
nævnt i § 1, stk. 1, nr. 17 og 18, og af aktiviteter nævnt i
momslovens § 37, stk. 7 og 8.
Der kan ligeledes ske tilbagebetaling af afgiften for mine-
ralolieprodukter m.v. for aktiviteter, der fremgår af mineral-
olieafgiftslovens § 11, stk. 3-5. Tilbagebetalingen reguleres
nærmere i mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 6-19, hvorefter
der ikke kan ske godtgørelse for rumvarme m.v.
Det fremgår af mineralolieafgiftslovens § 11 a, 1. pkt., at
tilbagebetaling af afgift til procesformål efter § 11 nedsættes
med 4,5 kr. pr. GJ, jf. dog §§ 11 b-11 d.
Det fremgår af § 11 a, 2. pkt., at afgiftspligtige kan væl-
ge, at tilbagebetalingen efter 1. pkt. kan beregnes som en
reduktion af afgiftsbetalingen med 4,5 kr. pr. GJ delt med
afgiftssatsen i § 9, stk. 4, 2. pkt., ganget med 1 over 1,2.
Udgangspunktet er, at mineralolieprodukter m.v. leveres
med fuld afgift. Momsregistrerede virksomheder kan heref-
27
ter søge om godtgørelse for afgiften af det forbrug, som
anvendes til erhvervsmæssig proces, jf. mineralolieafgiftslo-
vens § 11-11 e.
Afgiftssatserne i § 11 a, 1. og 2. pkt., er ikke indekse-
ret. Det betyder, at processatsen er fastlåst på 4,5 kr. pr. GJ
uanset de årlige stigninger i prisniveauet.
Det foreslås at ændre afgiftssatsen i § 11 a, 1. og 2. pkt.,
fra 4,5 kr. pr. GJ til 8,1 kr. pr. GJ (2015-nvieau) fra og med
den 1. april 2023 til og med den 31. december 2024 og 10
kr. pr. GJ (2015-niveau) fra og med den 1. april 2025. Sat-
serne i 1. og 2. pkt. foreslås samtidig reguleret efter § 32 a.
Det vil medføre, at afgiften for fossile brændsler anvendt
til proces vil være 8,7 kr. pr. GJ (2023-niveau) i perioden fra
og med den 1. april 2023 til og med den 31. december 2024
og 10,7 kr. pr. GJ (2023-niveau) fra og med den 1. januar
2025.
Det foreslås i § 11 a, 3. pkt., at afgiftssatserne for nedsæt-
telse af tilbagebetaling i 1. og 2. pkt. indekseres. Afgifts-
satserne vil blive reguleret efter mineralolieafgiftslovens
§ 32 a.
Det medfører desuden, at processatserne i 1. og 2. pkt.
fremover vil blive reguleret årligt svarende til udviklingen i
nettoprisindekset, som offentliggøres af Danmarks Statistik,
jf. lov om beregning af et nettoprisindeks. Reguleringen
fremgår nærmere af mineralolieafgiftslovens § 32 a.
Den gældende afgiftssats forhøjes dermed med 4 kr. pr. GJ
i 2023 stigende til 6 kr. pr. GJ i 2025.
Tilbagebetaling af afgift efter mineralolieafgiftslovens
§ 11 vil dermed kunne nedsættes med 8,7 kr. pr. GJ fra den
1. april 2023 og 10,7 kr. pr. GJ i 2025 (2023-niveau), jf. dog
§§ 11 b-11 d.
Afgiftspligtige virksomheder kan alternativt vælge, at til-
bagebetalingen efter § 11 a, 1. pkt., kan beregnes som en
reduktion af afgiftsbetalingen med 8,7 kr. pr. GJ fra den 1.
april 2023 og 10,7 kr. pr. GJ fra 2025 (2023-niveau) delt
med afgiftssatsen i § 9, stk. 4, 2. pkt., ganget med 1 over
1,2, jf. lovforslagets § 3, nr. 12.
Til nr. 5
Det fremgår af mineralolieafgiftslovens § 11 b, stk. 1, 1.
pkt., at tilbagebetaling af afgift til procesformål ikke nedsæt-
tes med satsen i § 11 a, når forbruget udelukkende vedrører
afgiftspligtig virksomhed efter momsloven med jordbrug,
husdyrbrug, gartneri, frugtavl, skovbrug, fiskeri, dambrug
eller pelsdyravl.
Det fremgår af mineralolieafgiftslovens § 11 b, stk. 1, 2.
pkt., at tilbagebetaling af afgift nedsættes med 1,6 pct, jf.
dog § 11 c, der omhandler opvarmning af væksthuse.
Det foreslås i mineralolieafgiftslovens § 11 b, stk. 1, 2.
pkt., at ændre afgiftssatsen fra at være en procentsats til at
være en GJ-sats og således, at den nuværende sats på 1,6
pct. ændres til 7,1 kr. pr. GJ (2015-niveau).
Brugen af opgørelsesmetoden med en sats for motor-
brændstof anvendt til landbrug m.v. kan f.eks. se således
ud for nedsættelse af mineralolieafgift (2021-niveau), hvis
dieselolie med et energiindhold på 0,0359 GJ pr. liter anven-
des:
Tilbagebetaling af afgiften nedsættes således nedsættes
med 26,9 øre pr. liter (2021-niveau).
Med lovforslagets § 3, nr. 6, foreslås det i mineralolieaf-
giftslovens § 11 b, stk. 1, 5. pkt., at satsen i § 11 b, stk. 1,
2. pkt., indekseres. Afgiftssatsen vil således blive reguleret
efter mineralolieafgiftslovens § 32 a.
Det vil medføre, at tilbagebetalingen af afgift nedsættes
med 7,1 kr. pr. GJ (2015-niveau) fra og med den 1. januar
2025.
Det foreslås, at mineralolieafgiftslovens § 11 c ophæves,
som affattet ved lovforslagets § 3, nr. 7. Ophævelsen vil
medføre, at varer og varme, som anvendes i væksthuse i
gartnerier, vil blive afgiftspålagt efter mineralolieafgiftslo-
vens § 11 b, der gælder for jordbrug, husdyrbrug, gartneri,
frugtavl, skovbrug, fiskeri, dambrug eller pelsdyravl.
Det foreslås i § 11 b, stk. 1, 2. pkt., at henvisningen til
§ 11 c udgår.
Ændringen er en konsekvens af, at det med lovforslagets
§ 3, nr. 7, foreslås, at mineralolieafgiftslovens § 11 c ophæ-
ves.
Til nr. 6
Det fremgår af mineralolieafgiftslovens § 11 b, stk. 1, at
nedsættelsen af tilbagebetaling af afgift efter § 11 a ikke fin-
der anvendelse for forbrug vedrørende rumopvarmning og
varmt vand i staldbygninger, forbrug omfattet af tilbagebeta-
ling efter § 11, stk. 3 og 5, nr. 3, 2.-4. pkt., og andet forbrug,
når det udelukkende vedrører afgiftspligtig virksomhed efter
merværdiafgiftsloven med jordbrug, husdyrbrug, gartneri,
frugtavl, skovbrug, fiskeri, dambrug eller pelsdyravl. For
dette forbrug nedsættes tilbagebetalingen af afgift efter § 11
med 1,6 pct., jf. dog § 11 c.
Med den foreslåede ændring af § 11 b, stk. 1, 2. pkt.,
jf. lovforslagets § 3, nr. 5, omlægges afgiften således, at
den ændres fra at være en procentnedsættelse af godtgørel-
sen af afgiften til at tage udgangspunkt i energiindholdet
(GJ). Ændringen vil kræve, at de godtgørelsesberettigede
virksomheder har kendskab til energiindholdet i de godtgø-
relsesberettigede produkter.
Da energiindholdet ikke altid er kendt, vil det være ad-
ministrativt nemmere for virksomhederne, hvis virksomhe-
derne fortsat kan beregne godtgørelsen som en procentvis
nedsættelse af den samlede tilbagebetaling.
Det foreslås i § 11 b, stk. 1, at der som 3. pkt. indsættes,
at ved tilbagebetaling af motorbrændstof, som tilbagebetales
efter § 11, stk. 3, skal afgiftspligtige kunne vælge, at tilbage-
betalingen efter 2. pkt. kan beregnes som en reduktion af af-
giftsbetalingen med 7,1 kr. pr. GJ (2015-niveau) delt med af-
giftssatsen for dieselækvivalenter i mineralolieafgiftslovens
§ 1, stk. 8, 2. pkt.
Da afgiften for motorbrændstof, herunder primært farvet
28
diesel, der ydes godtgørelse for til landbrug, jf. mineralolie-
afgiftslovens § 11, stk. 3, er væsentligt højere end de øvrige
energiafgifter, medfører den foreslåede procentvise nedsæt-
telse af tilbagebetalingen, at der for disse afgifter skal beta-
les uforholdsmæssig høj afgift.
Det foreslås derfor, at der skal være en særlig mulighed
for at beregne godtgørelse som procentvis nedsættelse af
den samlede tilbagebetaling af motorbrændstoffer, hvor der
tages hensyn til, at afgiften er højere, hvorfor den procentvi-
se nedsættelse af tilbagebetaling bør være lavere.
Afgiftssatserne indekseres årligt, hvorfor procentsatsen til-
svarende skal reguleres årligt.
Afgiftssatsen for dieselækvivalenter, jf. mineralolieafgifts-
lovens § 1, stk. 8, 2. pkt., indekseres årligt, hvorfor den
ønskede procentsats kan beregnes ved at dividere 7,5 kr. pr.
GJ (2021-niveau) med satsen for dieselækvivalenter.
Brugen af opgørelsesmetoden med en procentsats for mo-
torbrændstof kan f.eks. se således ud for nedsættelse af die-
selafgift efter satsen i mineralolieafgiftslovens § 1, stk. 1, nr.
3 (2021-niveau):
Tilbagebetaling af afgiften på 302,5 øre pr. liter skal såle-
des nedsættes med 29,0 øre pr. liter.
Det foreslås i § 11 b, stk. 1, at der indsættes som 4. pkt.,
at ved tilbagebetaling af øvrige afgiftspligtige produkter skal
afgiftspligtige kunne vælge, at tilbagebetaling efter 2. pkt.
kan beregnes som en reduktion af afgiftsbetalingen med 7,1
kr. pr. GJ (2015-niveau) delt med afgiftssatsen i § 9, stk. 4,
2. pkt., ganget med 1 over 1,2.
Da afgiften for øvrige afgiftspligtige produkter er balan-
ceret efter samme afgiftsniveau for energiindholdet (GJ),
kan der anvendes en fælles beregningsmetode for den pro-
centvise nedsættelse af tilbagebetalingen for disse produk-
ter. Bestemmelsens opbygning er tilsvarende den opgørel-
sesbestemmelse, virksomheder kan vælge at bruge ved pro-
centvis nedsættelse af tilbagebetaling for erhvervsmæssig
brændselsgodtgørelse efter mineralolieafgiftslovens § 11 a,
2. pkt.
Afgiftssatserne indekseres årligt, hvorfor procentsatsen til-
svarende skal reguleres årligt.
Afgiftssatsen for den andel, der ikke godtgøres ved brug
af energi i forbindelse med elpatronordningen fremgår af
mineralolieafgiftslovens § 9, stk. 4, 2. pkt. Afgiftssatsen
indekseres årligt, hvorfor procentsatsen kan beregnes ved
at dividere 7,5 kr. pr. GJ (2021-niveau) med satsen for godt-
gørelse for elpatronordningen, hvorefter der ganges med 1
divideret med 1,2 for at kalibrere den samlede sats.
Brugen af opgørelsesmetoden med procentsats for øvrige
afgiftspligtige produkter kan f.eks. se således ud, for ned-
sættelse af mineralolieafgift efter satsen i mineralolieafgifts-
lovens § 1, stk. 1, nr. 2 (2021-niveau):
Tilbagebetaling af afgiften på 225,2 øre pr. liter skal såle-
des nedsættes med 26,9 øre pr. Nm3.
Det foreslås i § 11 b, stk. 1, at der indsættes som 5. pkt., at
afgiftssatsen i 2.-4. pkt. indekseres. Afgiftssatserne vil blive
reguleret efter mineralolieafgiftslovens § 32 a.
Indekseringsniveauet for 2025, hvor afgiften indføres,
kendes ikke, hvorfor det ikke er muligt at fastsætte, hvad
afgiftsniveauet vil være i 2025-niveau, når afgiften vil skulle
træde i kraft den 1. januar 2025.
Den foreslåede ændring vil medføre, at processatserne i
mineralolieafgiftslovens § 11 b, 2. pkt., fremover vil blive
reguleret årligt svarende til udviklingen i nettoprisindekset,
som offentliggøres af Danmarks Statistik, jf. lov om bereg-
ning af et nettoprisindeks. Reguleringen fremgår nærmere
mineralolieafgiftslovens § 32 a.
Til nr. 7
Det fremgår af mineralolieafgiftslovens § 11 c, stk. 1,
at tilbagebetaling af afgift nedsættes med EU᾽s minimums-
afgifter for varer og varme, der anvendes til opvarmning
af væksthuse med et overdækket areal på mindst 200 m2
i gartnerier bortset fra væksthuse, hvorfra der foregår detail-
salg. EU’s minimumsafgifter fremgår af bilag 7 i mineraloli-
eafgiftsloven.
Det fremgår af mineralolieafgiftslovens § 11 c, stk. 2, at
en forholdsmæssig del af afgiften kan henregnes under stk. 1
i de tilfælde, hvor samme anlæg forsyner såvel anvendelser
omfattet af stk. 1 som andre anvendelser i virksomheden,
når en sådan fordeling kan opgøres. Mineralolieafgiftslo-
vens § 11, stk. 5, nr. 4, finder tilsvarende anvendelse.
Det foreslås, at § 11 c ophæves.
Den foreslåede ophævelse vil medføre, at de særlige reg-
ler om varer og varme til opvarmning af væksthuse med et
overdækket areal på mindst 200 m2 i gartnerier, hvor der
ikke foregår detailsalg, som er en undtagelse til mineralolie-
afgiftslovens § 11 b, udgår.
Den foreslåede ophævelse af § 11 c vil medføre at ved op-
varmning af væksthuse med et overdækket areal på mindst
200 m2 i gartnerier, hvor der ikke foregår detailsalg, vil der
blive afgiftspålagt efter mineralolieafgiftslovens § 11 b.
Den foreslåede ændring vil ikke udgøre en afskaffelse af
særlige lempede regler for væksthuse, idet væksthuse efter
den foreslåede ændring fortsat vil blive afgiftspålagt efter de
lempede regler for landbrug m.v. i § 11 b.
Fordelingsreglen i § 11 c, stk. 2, vil med den foreslåede
ændring stadig finde anvendelse, idet der er en identisk
bestemmelse i § 11 b, stk. 2. Det vil således fortsat være
muligt, at afgift af varer og varme til væksthuse kan fordeles
forholdsmæssigt, når fordelingen kan opgøres.
Til nr. 8
29
Det fremgår af mineralolieafgiftslovens § 11 d, stk. 1, at
tilbagebetaling af afgift for varer til kemisk reduktion ikke
nedsættes med satsen i § 11 a. Det betyder, at der ydes fuld
tilbagebetaling af afgift for disse varer.
Det foreslås i mineralolieafgiftslovens § 11 d, stk. 1, at
indsætte som 2. pkt., at for disse varer nedsættes tilbagebeta-
ling af afgift efter § 11 med 5,7 kr. pr. GJ (2015-niveau).
Det vil medføre, at tilbagebetalingen af afgift af varer
til kemisk reduktion nedsættes med 5,7 kr. pr. GJ (2015-ni-
veau) fra og med den 1. januar 2025.
Varer til kemisk reduktion vil således ikke længere være
fuldt afgiftsfritaget.
Der foreslås i mineralolieafgiftslovens § 11 d at indsætte
et nyt stk. 8, der indekserer de foreslåede satser i § 11 d, stk.
1-4 og 7, jf. lovforslagets § 3, nr. 8-12. Der henvises i øvrigt
til de specielle bemærkninger til lovforslagets § 3, nr. 12.
Indekseringsniveauet for 2025, hvor afgiften indføres,
kendes ikke, hvorfor det ikke er muligt at fastsætte, hvad
afgiftsniveauet vil være i 2025-niveau, når afgiften vil skulle
træde i kraft den 1. januar 2025.
Til nr. 9
Det fremgår af mineralolieafgiftslovens § 11 d, stk. 2, at
tilbagebetaling af afgift for varme og varer, der anvendes i
elektrolyse, ikke nedsættes med satsen i § 11 a. Det betyder,
at der ydes fuld tilbagebetaling af afgift for den varme og de
varer, som anvendes til elektrolyse.
Det foreslås i mineralolieafgiftslovens § 11 d, stk. 2, at
indsætte som 2. pkt., at for denne varme og disse varer
nedsættes tilbagebetaling af afgift efter § 11 med 5,7 kr. pr.
GJ (2015-niveau).
Det vil medføre, at tilbagebetalingen af afgift af varme og
varer, der anvendes i elektrolyse, nedsættes med 5,7 kr. pr.
GJ (2015-niveau) fra og med den 1. januar 2025.
Varme og varer, der anvendes i elektrolyse, vil således
ikke længere være fuldt afgiftsfritaget.
Der foreslås i mineralolieafgiftslovens § 11 d at indsætte
et nyt stk. 8, der indekserer de foreslåede satser i § 11 d, stk.
1-4 og 7, jf. lovforslagets § 3, nr. 8-12. Der henvises i øvrigt
til de specielle bemærkninger til lovforslagets § 3, nr. 12.
Indekseringsniveauet for 2025, hvor afgiften indføres,
kendes ikke, hvorfor det ikke er muligt at fastsætte, hvad
afgiftsniveauet vil være i 2025-niveau, når afgiften vil skulle
træde i kraft den 1. januar 2025.
Til nr. 10
Det fremgår af mineralolieafgiftslovens § 11 d, stk. 3,
1. pkt., at tilbagebetaling af afgift for varme og varer, der
anvendes direkte til opvarmning i metallurgiske processer,
ikke nedsættes med satsen i § 11 a. Det betyder, at der ydes
fuld tilbagebetaling af afgift for den varme og de varer, som
direkte anvendes til opvarmning i metallurgiske processer.
Det fremgår af § 11 d, stk. 3, 2. pkt., at opvarmningen
skal foregå i anlæg, og at de anvendte materialer gennem
opvarmningen i anlæggene skal forandre kemisk eller indre
fysisk struktur.
Det foreslås i mineralolieafgiftslovens § 11 d, stk. 3, at
indsætte som 3. pkt., at for denne varme og disse varer
nedsættes tilbagebetaling af afgift efter § 11 med 5,7 kr. pr.
GJ (2015-niveau).
Det vil medføre, at tilbagebetalingen af afgift af varme og
varer, der anvendes direkte til opvarmning i metallurgiske
processer, nedsættes med 5,7 kr. pr. GJ (2015-niveau) fra og
med den 1. januar 2025.
Varme og varer, der anvendes direkte til opvarmning i
metallurgiske processer, vil således ikke længere være fuldt
afgiftsfritaget.
Det foreslåede vil ikke medføre en ændring af kravet i
§ 11 d, stk. 3, 2. pkt., om, at opvarmningen skal foregå i
anlæg, og at de anvendte materialer gennem opvarmningen i
anlæggene skal forandre kemisk eller indre fysisk struktur
Der foreslås i mineralolieafgiftslovens § 11 d at indsætte
et nyt stk. 8, der indekserer de foreslåede satser i § 11 d, stk.
1-4 og 7, jf. lovforslagets § 3, nr. 8-12. Der henvises i øvrigt
til de specielle bemærkninger til lovforslagets § 3, nr. 12.
Indekseringsniveauet for 2025, hvor afgiften indføres,
kendes ikke, hvorfor det ikke er muligt at fastsætte, hvad
afgiftsniveauet vil være i 2025-niveau, når afgiften vil skulle
træde i kraft den 1. januar 2025.
Til nr. 11
Det fremgår af mineralolieafgiftslovens § 11 d, stk. 4,
1. pkt., at tilbagebetaling af afgift for varme og varer, der
anvendes direkte til opvarmning i mineralogiske processer,
ikke nedsættes med satsen i § 11 a. Det betyder, at der ydes
fuld tilbagebetaling af afgift for den varme og de varer, som
direkte anvendes til opvarmning i mineralogiske processer.
Det fremgår af § 11 d, stk. 4, 2. pkt., at opvarmningen
skal foregå i anlæg, og at de anvendte materialer gennem
opvarmningen i anlæggene skal forandre kemisk eller indre
fysisk struktur.
Det foreslås i mineralolieafgiftslovens § 11 d, stk. 4, at
indsætte som 3. pkt., at for denne varme og disse varer
nedsættes tilbagebetaling af afgift efter § 11 med 5,7 kr. pr.
GJ (2015-niveau).
Det vil medføre, at tilbagebetalingen af afgift af varme og
varer, der direkte anvendes til opvarmning i mineralogiske
processer, nedsættes med 5,7 kr. pr. GJ (2015-niveau) fra og
med den 1. januar 2025.
Varme og varer, der anvendes direkte til opvarmning i
mineralogiske processer, vil således ikke længere være fuldt
afgiftsfritaget.
Det foreslåede vil ikke medføre en ændring af kravet i
2. pkt. om, at opvarmningen skal foregå i anlæg, og at de
anvendte materialer gennem opvarmningen i anlæggene skal
forandre kemisk eller indre fysisk struktur.
Der foreslås i mineralolieafgiftslovens § 11 d at indsætte
et nyt stk. 8, der indekserer de foreslåede satser i § 11 d, stk.
30
1-4 og 7, jf. lovforslagets § 3, nr. 8-12. Der henvises i øvrigt
til de specielle bemærkninger til lovforslagets § 3, nr. 12.
Indekseringsniveauet for 2025, hvor afgiften indføres,
kendes ikke, hvorfor det ikke er muligt at fastsætte, hvad
afgiftsniveauet vil være i 2025-niveau, når afgiften vil skulle
træde i kraft den 1. januar 2025.
Til nr. 12
Den foreslåede ændring i § 11 d, stk. 1-4, som affattet
ved lovforslagets § 3, nr. 8-11, således at afgiftsfritagelsen
for kemiske reduktion, elektrolyse, metallurgiske processer
og mineralogiske processer afskaffes, og tilbagebetalingen
nedsættes med 5,7 kr. pr. GJ (2015-niveau), vil kræve, at
de godtgørelsesberettigede virksomheder har kendskab til
energiindholdet i de godtgørelsesberettigede produkter.
Da energiindholdet ikke altid er kendt, vil det være admi-
nistrativt nemmere for virksomhederne, hvis virksomheder-
ne kan beregne godtgørelsen som en procentvis nedsættelse
af den samlede tilbagebetaling.
Det foreslås i § 11 d, at der indsættes som stk. 7, at afgifts-
pligtige kan vælge, at tilbagebetalingen efter stk. 1-4 kan
beregnes som en reduktion af afgiftsbetalingen med 5,7 kr.
pr. GJ (2015-niveau) delt med afgiftssatsen i § 9, stk. 4, 2.
pkt., ganget med 1 over 1,2.
Afgiftsniveauet for de afgiftspligtige produkter, der kan
opnå godtgørelse for efter reglerne for mineralogiske pro-
cesser m.v., er balanceret efter et fælles afgiftsniveau baseret
på energiindholdet (GJ). Der kan derfor anvendes en fælles
beregningsmetode for den procentvise nedsættelse af tilba-
gebetalingen for disse produkter. Bestemmelsens opbygning
er tilsvarende den opgørelsesbestemmelse, virksomheder
kan vælge at bruge ved procentvis nedsættelse af tilbagebe-
taling for erhvervsmæssig brændselsgodtgørelse efter mine-
ralolieafgiftslovens § 11 a, 2. pkt. Afgiftssatserne indekseres
årligt, hvorfor procentsatsen tilsvarende skal reguleres årligt.
Afgiftssatsen for den andel, der ikke godtgøres ved brug
af energi i forbindelse med elpatronordningen fremgår af
mineralolieafgiftslovens § 9, stk. 4, 2. pkt. Afgiftssatsen
indekseres årligt, hvorfor procentsatsen kan beregnes ved
at dividere 6 kr. pr. GJ (2021-niveau) med satsen for godt-
gørelse for elpatronordningen, hvorefter der ganges med 1
divideret med 1,2 for at kalibrere den samlede sats.
Brugen af opgørelsesmetoden med procentsats kan f.eks.
se således ud, for nedsættelse af mineralolieafgift efter sat-
sen i mineralolieafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 2 (2021-ni-
veau):
Tilbagebetaling af afgiften på 225,2 øre pr. liter skal såle-
des nedsættes med 21,5 øre pr. Nm3.
Det foreslås i mineralolieafgiftslovens § 11 d at indsætte
et nyt stk. 8, således at de ændrede satser i § 11 d, stk. 1-4 og
7, jf. lovforslagets § 3, nr. 8-12, indekseres. Afgiftssatserne
vil blive reguleret efter mineralolieafgiftslovens § 32 a.
Det vil medføre, at satserne for nedsættelse af tilbagebe-
taling for mineralogiske processer m.v. i mineralolieafgifts-
lovens § 11 d, stk. 1-4 og 7, fremover vil blive reguleret
årligt svarende til udviklingen i nettoprisindekset, som of-
fentliggøres af Danmarks Statistik, jf. lov om beregning af et
nettoprisindeks.
Til nr. 13
Registrerede virksomheder skal efter udløbet af hver af-
giftsperiode angive mængden af de varer, hvoraf virksomhe-
den skal betale afgift, jf. mineralolieafgiftslovens § 16, stk.
1. Levering af varer kan ske løbende over en afregningsperi-
ode. Disse leveringer kan i visse tilfælde ske i en periode,
hvor afgiftssatsen ændres. Afregningen af de leverancer, der
leveres i en afregningsperiode, hvor afgiftssatsen ændres, er
reguleret i de enkelte ændringslove.
Det foreslås som mineralolieafgiftslovens § 17, stk. 1, at
når en afregningsperiode påbegyndes i én periode med én
afgiftssats og afsluttes i den umiddelbart efterfølgende peri-
ode med en ændret afgiftssats, opgøres den ændrede afgift af
så stor en del af leverancen, som perioden med den ændrede
afgiftssats udgør i forhold til den samlede afregningsperio-
de.
Det betyder, at den ændrede afgift for leverancer, for hvil-
ke afregningsperioden påbegyndes inden ændringen af en
afgiftssats og afsluttes efter ændringen af afgiftssatsen, op-
gøres af så stor en del af leverancen, som perioden med den
ændrede afgiftssats indtil afregningsperiodens afslutning ud-
gør i forhold til den samlede afregningsperiode. Såfremt der
eksempelvis træder en ændret afgiftssats i kraft fra og med
den 1. januar 2024 og der i afregningsperioden, som eksem-
pelvis udgør både december 2023 (31 dage) og januar 2024
(31 dage), er leveret 2.000 kWh i hele afregningsperioden,
vil der skulle betales den ændrede afgift for 2024 af 1.000
kWh.
Bestemmelsen vil finde anvendelse for alle fremtidige af-
giftsændringer fra og med lovens ikrafttræden den 1. april
2023. Bestemmelsen vil gælde for både fremtidige ændrin-
ger uanset om afgiftssatsen er højere eller lavere end den
tidligere afgiftssats. Bestemmelsen vil også finde anvendel-
se for de årlige afgiftsændringer som følge af indeksering af
afgiftssatsen.
Den foreslåede ændring vil medføre en regelforenkling, da
bestemmelser for leverancer ved ændringer af afgiftssatsen
fremadrettet vil fremgå af mineralolieafgiftsloven og således
ikke som overgangsbestemmelser til den enkelte ændrings-
lov. Formålet med ændringen er, at det vil gøre det lettere
for bl.a. borgere og virksomheder at orientere sig i og an-
vende gældende ret.
Det foreslås som mineralolieafgiftslovens § 17, stk. 2, at
når der foretages måling, hvor den faktiske andel af leveran-
cerne før og efter en afgiftsændring opgøres, skal målinger-
ne anvendes ved opgørelsen, jf. stk. 1.
Det vil betyde, at virksomheder, som undtagelse til ho-
vedreglen i det foreslåede stk. 1, skal beregne afgift af
den faktiske andel af afgiftspligtige leverancer før og efter
31
en afgiftsændring, når der foretages måling af leverancer-
ne. Virksomheden skal således via måling have oplysning
om mængden af afgiftspligtige leverancer før og efter en
afgiftsændring for at kunne anvende denne undtagelse.
Den foreslåede ændring vil medføre, at afgiften skal be-
regnes af den mængde, der faktisk er forbrugt på tidspunktet
for afgiftsændringen, når forbruget er målt og kan opgøres
for perioden før og efter en afgiftsændring.
Reglerne vil gælde for registrerede virksomheder, herun-
der forbrugsregistrerede virksomheder.
Til § 4
Til nr. 1
Der betales afgift af plantebeskyttelsesmidler efter be-
kæmpelsesmiddelafgiftsloven. Afgiften er en mængdeafgift
pr. liter eller pr. kilogram middel. Afgiften bestemmes af
midlets sundhedsbelastning, miljøeffektbelastning og miljø-
adfærdsbelastning.
Det fremgår af bekæmpelsesmiddelsafgiftslovens § 1, stk.
2, nr. 1, at der skal betales en afgift på 112,88 kr. pr. kilo-
gram eller liter aktivstof gange midlets sundhedsbelastning
pr. kilogram eller liter middel.
Det fremgår af § 1, stk. 2, nr. 2, at der skal betales en
afgift på 112,88 kr. pr. kilogram eller liter aktivstof gange
midlets miljøeffektbelastning pr. kilogram eller liter middel.
Det fremgår af § 1, stk. 2, nr. 3, at der skal betales en
afgift på 112,88 kr. pr. kilogram eller liter aktivstof gange
midlets miljøadfærdsbelastning pr. kilogram eller liter mid-
del.
Det foreslås, at afgiftssatsen i § 1, stk. 2, nr. 1, 2 og 3,
ændres, så afgiften vil komme til at udgøre 140 kr. pr. kilo-
gram eller liter aktivstof gange midlets sundhedsbelastning,
miljøbelastning og miljøadfærdsbelastning pr. kilogram eller
liter middel.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at det vil blive
mere attraktivt at bruge plantebeskyttelsesmidler med en lav
belastning af sundhed og miljøet.
Til nr. 2
Basisafgiften fastsættes på baggrund af mængden af aktiv-
stof for det enkelte plantebeskyttelsesmiddel. Det fremgår af
§ 1, stk. 2, nr. 4, at der betales en afgift af aktivstofkoncen-
trationen eller basisafgiften på 52,75 kr. pr. kilogram eller
liter aktivstof.
Det foreslås, at afgiftssatsen i § 1, stk. 2, nr. 4, ændres, så
afgiften vil komme til at udgøre 20 kr. pr. kilogram eller liter
aktivstof.
Til § 5
Til nr. 1
Det fremgår af CO2-afgiftslovens § 1, stk. 1, at der svares
CO2-afgift af varer, der er afgiftspligtige efter mineralolie-
afgiftsloven, bortset fra bioolier m.v. og metanol omfattet
af mineralolieafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 19 og 20, hvis
metanolen ikke er af syntetisk oprindelse, efter kulafgiftslo-
ven samt efter gasafgiftsloven, bortset fra gas omfattet af
gasafgiftslovens § 1, stk. 1, 2. pkt. Efter CO2-afgiftslovens
§ 1, stk. 2, svares der desuden afgift af biogas, der anvendes
som motorbrændstof i stationære stempelmotoranlæg med
en indfyret effekt på over 1.000 kW.
Energibeskatningsdirektivet (direktiv 2003/96) er imple-
menteret i mineralolieafgiftsloven, kulafgiftsloven, gasaf-
giftsloven og lov om afgift af elektricitet (herefter elafgifts-
loven). Det afgiftspligtige område følger af direktivet og
udgør energiprodukter anvendt til motorbrændstof og op-
varmning samt elektricitet.
Det fremgår af mineralolieafgiftslovens § 1, stk. 1, at der
betales afgift af mineralolieprodukter m.v.
Det fremgår af mineralolieafgiftslovens § 1, stk. 1, nr.
1-20, hvad afgiftssatsen er for en række afgiftspligtige pro-
dukter, herunder blandt andet gas- og dieselolie, der anven-
des som motorbrændstof, fuelolie, karburatorvæske m.v.
Det fremgår af mineralolieafgiftslovens § 1, stk. 2, 1.
pkt., at af andre kulbrintebrændstoffer og varer under posi-
tion 3824 90 99 i EU’s kombinerede Nomenklatur, der er
bestemt til anvendelse, udbydes til salg eller anvendes som
brændsel til opvarmning, betales der afgift efter den sats,
der gælder for tilsvarende brændsel til opvarmning. Position
3824 90 99 i EU’s kombinerede Nomenklatur refererer til
Kommissionens forordning (EF) nr. 2031/2001 af 6. august
2021, da energibeskatningsdirektivets afgrænsning tager ud-
gangspunkt i samme forordning. Forordningen er efterføl-
gende ændret, hvilket bl.a. har medført at position 3824 90
99 er ændret til position 3824 90 97. Det gælder dog ikke
for tørv og afgiftspligtige varer nævnt i kulafgiftslovens § 1,
stk. 1, og gasafgiftslovens § 1.
Det fremgår af mineralolieafgiftslovens § 1, stk. 2, 2. pkt.,
at af andre varer end de afgiftspligtige varer, der er nævnt
i kulafgiftslovens § 1, stk. 1, og gasafgiftslovens § 1, der
er bestemt til anvendelse, udbydes til salg eller anvendes
som motorbrændstof eller som tilsætnings- og fyldstof i mo-
torbrændstof, betales der afgift efter den sats, der gælder for
tilsvarende motorbrændstof.
Det fremgår desuden af mineralolieafgiftslovens § 1, stk.
2, 3. pkt., at der betales afgift af varer, der anvendes til
elektricitets- og varmefremstilling på stationære motorer i
kraftvarmeværker, efter den sats, der gælder for tilsvarende
fyringsolier.
Efter kulafgiftslovens § 1, stk. 1, betales der afgift af
blandt andet stenkul, koks, brunkul og affald anvendt som
brændsel til produktion af varme i anlæg.
Efter gasafgiftslovens § 1, stk. 1, betales der afgift af
naturgas og bygas, som forbruges her i landet. Det samme
gælder efter § 1, stk. 1, for gas fremstillet på basis af bio-
masse, når gassen er bestemt til anvendelse, udbydes til
salg eller anvendes som brændsel til opvarmning, eller når
gassen anvendes til elektricitets- og varmefremstilling på
stationære motorer i kraftvarmeværker.
Disse afgiftspligtige produkter efter mineralolieafgiftslo-
32
ven, kulafgiftsloven og gasafgiftsloven er således med en-
kelte undtagelser omfattet af pligten i CO2-afgiftslovens § 1,
stk. 1, til at svare CO2-afgift. Satsen fremgår ligeledes af
CO2-afgiftslovens § 2, stk. 1, og er angivet i 2015-niveau.
Af CO2-afgiftslovens § 2, stk. 2, fremgår CO2-afgiftsre-
duktioner for benzin og diesel med indhold af biobrændstof-
fer. Af CO2-afgiftslovens § 2, stk. 3, fremgår CO2-afgiften
af blandingsprodukter, der består af produkter nævnt i § 2,
stk. 1, eller af produkter nævnt i § 2, stk. 1, og andre
varer. Af disse produkter svares som udgangspunkt afgift
af hele blandingen efter satsen på det produkt, der har den
højeste afgiftssats efter CO2-afgiftsloven. Afgiftssatserne i
CO2-afgiftsloven er beregnet på baggrund af en sats på 170
kr. pr. ton CO2 (2015-niveau). Afgiften er dermed differen-
tieret på baggrund af energiprodukternes CO2-udledning.
Praksis har tidligere været, at der er blevet opkrævet CO2-
afgift af CO2-afgiftspligtige varer, selv om der ikke fremgik
en afgiftssats for disse produkter i CO2-afgiftslovens § 2,
stk. 1 og 2. Afgiften er blevet fastsat svarende til afgiftssat-
sen på en tilsvarende afgiftspligtig vare, der er anvendt til
samme formål. Anvendelsesområdet for denne praksis og
metoden til at fastsætte afgift svarer til det, der følger af ud-
fyldningsbestemmelsen i mineralolieafgiftslovens § 1, stk.
2. Der har dog ikke tidligere været praksis for at opkræve
CO2-afgift af karburatorvæske, selvom produktet udleder
CO2 ved forbrænding.
Den tidligere praksis er blevet ændret ved styresignal
SKM2022.131.SKTST af den 18. marts 2022 om manglen-
de satser i CO2-afgiftsloven. Der er herefter kun blevet op-
krævet CO2-afgift af CO2-afgiftspligtige produkter, hvor af-
giftssatsen fremgår af CO2-afgiftsloven, og der er mulighed
for at søge om genoptagelse. Der er således udover karbura-
torvæske en række andre CO2-afgiftspligtige produkter, der
i dag ikke opkræves CO2-afgift af.
Skatteforvaltningens praksisændring skete på baggrund
af Skatterådets bindende svar af 23. februar 2021
(SKM2021.284.SR), hvor Skatterådet fandt, at der ikke kun-
ne opkræves en afgift af et CO2-afgiftspligtigt opløsnings-
middel. Skatterådets afgørelse er begrundet med, at der i
CO2-afgiftsloven for den afgiftspligtige vare ikke er fastsat
en afgiftssats. På baggrund heraf foreslås det, at der indsæt-
tes en hjemmel til at afgiftspålægge en række produkter.
Det foreslås i § 2, stk. 1, at indsætte som nr. 18, at for
karburatorvæske udgør CO2-afgiften 29,7 øre pr. liter.
Forslaget vil medføre, at der for karburatorvæske, som
efter gældende ret er afgiftspligtigt efter CO2-afgiftsloven,
skal betales afgift på 29,7 øre pr. liter i 2015-niveau. Af-
giften er balanceret efter en sats på 170 kr. pr. ton CO2
i 2015-niveau, hvilket er svarende til fastsættelsen af de
øvrige satser i CO2-afgiftsloven.
Det foreslås i § 2, stk. 1, at indsætte som nr. 19, at af varer
efter § 1, stk. 1, hvor der ikke er fastsat en afgiftssats i nr.
1-18, gælder den sats, som gælder for tilsvarende brændsel,
der er bestemt til anvendelse, udbydes til salg eller anvendes
til opvarmning, eller tilsvarende vare, der er bestemt til an-
vendelse, udbydes til salg eller anvendes som motorbrænd-
stof eller som tilsætnings- og fyldstof i motorbrændstof. For
varer omfattet af 1. pkt., der anvendes til elektricitets- og
varmefremstilling på stationære motorer i kraftvarmeværker,
gælder den sats, som gælder for tilsvarende fyringsolier.
Forslaget vil medføre, at der for de energiprodukter, hvor
der ikke findes en afgiftssats i CO2-afgiftslovens § 2, skal
betales afgift efter den sats, der gælder for det tilsvarende
brændsel, der er bestemt til anvendelse, udbydes til salg
eller anvendes til opvarmning eller tilsvarende vare, der
er bestemt til anvendelse, udbydes til salg eller anvendes
som motorbrændstof eller tilsætnings- eller fyldstof til mo-
torbrændstof. Det vil også medføre, at for varer omfattet
af 1. pkt., der anvendes til elektricitets- og varmefremstil-
ling på stationære motorer i kraftvarmeværker, gælder den
sats, som gælder for tilsvarende fyringsolier. Bestemmelsens
opbygning er tilsvarende den udfyldningsbestemmelse, der
gælder for afgiftspligtige varer efter mineralolieafgiftslovens
§ 1, stk. 2. Der vil således skulle betales CO2-afgift af
afgiftspligtige varer, der i dag ikke er fastsat en CO2-afgifts-
sats for.
De afgiftspligtige varer, der omfattes af ændringen, er
brændsler til opvarmning eller motorbrændstof, som er om-
fattet af udfyldningsbestemmelsen i mineralolieafgiftslovens
§ 1, stk. 2, og som ikke i øvrigt er omfattet af CO2-afgiftslo-
vens § 2, stk. 1, nr. 1-17, samt det foreslåede § 2, stk. 1,
nr. 18. Det medfører, at afgiftspligtige varer, der er omfattet
af udfyldningsbestemmelsen, vil blive behandlet på samme
måde, uanset om der beregnes CO2-afgift eller energiafgift.
Det vil medføre, at der kan opkræves CO2-afgift af alle
varer, der er afgiftspligtige efter CO2-afgiftslovens § 1. Æn-
dringen vil dermed bringe gældende ret i overensstemmelse
med den praksis, der har været gældende indtil udsendelsen
af Skatteforvaltningens styresignal af den 18. marts 2022.
Afgiftssatsen oplistet i CO2-afgiftslovens § 2, stk. 1, er
balanceret efter varens CO2-udledning. Ved anvendelse af
udfyldningsbestemmelsen vil beregningen af afgiftssatsen
have tæt sammenhæng til varens faktiske CO2-udledning,
om end den ikke hver gang vil svare præcist til den faktiske
CO2-udledning.
Dermed vil afgiftssatsen for afgiftspligtige varer efter det
foreslåede § 2, stk. 1, nr. 19, fremover kunne fastsættes ved
brug af udfyldningsbestemmelsen.
Til nr. 2
Det fremgår af CO2-afgiftslovens § 1, stk. 1, at der svares
CO2-afgift af varer, der er afgiftspligtige efter mineralolie-
afgiftsloven, bortset fra bioolier m.v. og metanol omfattet
af mineralolieafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 19 og 20, hvis
metanolen ikke er af syntetisk oprindelse, efter kulafgiftslo-
ven samt efter gasafgiftsloven, bortset fra gas omfattet af
gasafgiftslovens § 1, stk. 1, 2. pkt. Efter CO2-afgiftslovens
§ 1, stk. 2, svares der desuden afgift af biogas, der anvendes
33
som motorbrændstof i stationære stempelmotoranlæg med
en indfyret effekt på over 1.000 kW.
Med lovforslagets § 5, nr. 1, foreslås det at indsætte en
udfyldningsbestemmelse i CO2-afgiftslovens § 2, nr. 19,
hvorefter der skal betales afgift efter den sats, der gælder
for det tilsvarende brændsel, der er bestemt til anvendelse,
udbydes til salg eller anvendes til opvarmning eller tilsva-
rende vare, der er bestemt til anvendelse, udbydes til salg
eller anvendes som motorbrændstof eller tilsætnings- eller
fyldstof til motorbrændstof. Det vil også medføre, at for
varer omfattet af 1. pkt., der anvendes til elektricitets- og
varmefremstilling på stationære motorer i kraftvarmeværker,
gælder den sats, som gælder for tilsvarende fyringsolier. Be-
stemmelsens opbygning er tilsvarende den udfyldningsbe-
stemmelse, der gælder for afgiftspligtige varer efter mineral-
olieafgiftslovens § 1, stk. 2. Der vil således skulle betales
CO2-afgift af afgiftspligtige varer, der i dag ikke er fastsat
en CO2-afgiftssats for.
Afgiftssatsen oplistet i CO2-afgiftslovens § 2, stk. 1, er
balanceret efter varens CO2-udledning. Ved anvendelse af
udfyldningsbestemmelsen vil beregningen af afgiftssatsen
have tæt sammenhæng til varens faktiske CO2-udledning.
Afgiften vil dog ikke hver gang svare præcist til den fak-
tiske CO2-udledning. Derfor foreslås en mulighed for at be-
regne afgiftssatsen på baggrund af en mere præcis opgørelse
af varens CO2-udledning.
Det foreslås i § 2, stk. 2, at indsætte som 3. pkt., at regi-
strerede virksomheder som alternativ til stk. 1, nr. 19, kan
vælge, at den afgiftspligtige vares CO2-udledning beregnes
eller analyseres på baggrund af akkrediterede målinger eller
andre målinger af tilsvarende kvalitet, jf. stk. 8, og pålægges
en afgiftssats på 170 kr. pr. ton CO2 (2015-niveau).
Forslaget vil medføre at afgiftssatsen for afgiftspligtige
varer omfattet af det foreslåede § 2, stk. 1, nr. 19, vil kunne
opgøres på baggrund af beregning, f.eks. ved støkiometri-
ske beregninger, eller analyse af resultater fra akkrediterede
målinger eller målinger af tilsvarende kvalitet til brug i røg-
gasanalyser af varerne.
De konkrete krav til metoder til opgørelse af CO2-udled-
ning vil blive fastsat ved bekendtgørelse, jf. lovforslagets
§ 5, nr. 3.
Dermed vil afgiftssatsen for afgiftspligtige varer omfattet
af det foreslåede § 2, stk. 1, nr. 19, i CO2-afgiftsloven enten
kunne fastslås ved brug af udfyldningsbestemmelsen eller
på baggrund af beregning eller analyse på baggrund af ak-
krediterede målinger eller målinger af tilsvarende kvalitet af
den relevante vare.
De afgiftspligtige varer, der omfattes af ændringen, er
brændsler til opvarmning eller motorbrændstof, som er om-
fattet af udfyldningsbestemmelsen i mineralolieafgiftslovens
§ 1, stk. 2, og som ikke i øvrigt er omfattet af CO2-afgifts-
lovens § 2, stk. 1, nr. 1-17, samt det foreslåede § 2, stk.
1, nr. 18, jf. lovforslagets § 5, nr. 1. Det medfører, at afgifts-
pligtige varer, der er omfattet af udfyldningsbestemmelsen,
vil blive behandlet på samme måde, uanset om der beregnes
CO2-afgift eller energiafgift.
Det foreslås at afgiften, når muligheden for at beregne
eller analysere CO2-udledningen fra produktet anvendes,
skal balanceres ud fra 170 kr. pr. ton CO2 (2015-niveau)
og indekseres efter § 2, stk. 7. Satsen på 170 kr. pr. ton
CO2 (2015-niveau) svarer til den afgiftssats, som de øvrige
afgiftspligtige produkter er balanceret omkring. Satsen for
energiprodukter, der fastsættes efter CO2-afgiftslovens § 2,
stk. 2, 3. pkt., vil således pr. 1. april 2023 være 181,7 kr. pr.
ton CO2.
Til nr. 3
Det foreslås, at der i § 2 som stk. 8 indsættes, at skattemi-
nisteren fastsætter regler for opgørelse af CO2-udledning,
herunder krav til opgørelse af CO2-udledning og kontrol af
afgiften efter det foreslåede § 2, stk. 2, 3. pkt., i CO2-afgifts-
loven.
Når en virksomhed anvender denne opgørelsesmetode,
gælder en afgiftssats på 170 kr. pr. ton CO2 (2015-niveau),
jf. det foreslåede § 2, stk. 2, 3. pkt., i CO2-afgiftsloven,
som fremgår af lovforslagets § 5, nr. 2. Det er hensigten,
at skatteministeren fastsætter nærmere regler om følgende
forhold:
1) Godkendte metoder til opgørelse af CO2-udledning.
2) Tidspunkt for indlevering af dokumentation for opgø-
relsesmetode skal indgives til told- og skatteforvaltningen,
herunder om indsendelse kan ske elektronisk.
Skatteministeren vil bl.a. kunne fastsætte regler om, hvil-
ke opgørelsesmetoder, der kan godtages, som opgørelse for
afgiften. Det omfatter bl.a. opgørelse på baggrund af akkre-
diteret måling og måling af tilsvarende kvalitet til brug i
støkiometriske beregninger eller i røggasanalyser. Skattemi-
nisteren vil desuden kunne fastsætte regler om krav til nøj-
agtigheden af analyserne.
Til nr. 4
Registrerede virksomheder skal efter udløbet af hver af-
giftsperiode angive mængden af de varer, hvoraf virksomhe-
den skal betale afgift, jf. CO2-afgiftslovens § 13. Levering
af varer kan ske løbende over en afregningsperiode. Disse
leveringer kan i visse tilfælde ske i en afregningsperiode,
hvor afgiftssatsen ændres. Afregningen af de leverancer, der
leveres i en afregningsperiode, hvor afgiftssatsen ændres, er
reguleret i de enkelte ændringslove.
Det foreslås som CO2-afgiftslovens § 13 a, stk. 1, at når
en afregningsperiode påbegyndes i én periode med én af-
giftssats og afsluttes i den umiddelbart efterfølgende periode
med en ændret afgiftssats, opgøres den ændrede afgift af så
stor en del af leverancen, som perioden med den ændrede
afgiftssats udgør i forhold til den samlede afregningsperio-
de.
Det betyder, at den ændrede afgift for leverancer, for hvil-
ke afregningsperioden påbegyndes inden ændringen af en
34
afgiftssats og afsluttes efter ændringen af afgiftssatsen, op-
gøres af så stor en del af leverancen, som perioden med den
ændrede afgiftssats indtil afregningsperiodens afslutning ud-
gør i forhold til den samlede afregningsperiode. Såfremt der
eksempelvis træder en ændret afgiftssats i kraft fra og med
den 1. januar 2024 og der i afregningsperioden, som eksem-
pelvis udgør både december 2023 (31 dage) og januar 2024
(31 dage), er leveret 2.000 kWh i hele afregningsperioden,
vil der skulle betales den ændrede afgift for 2024 af 1.000
kWh.
Bestemmelsen vil finde anvendelse for alle fremtidige af-
giftsændringer fra og med lovens ikrafttræden den 1. april
2023. Bestemmelsen vil gælde for både fremtidige ændrin-
ger uanset om afgiftssatsen er højere eller lavere end den
tidligere afgiftssats. Bestemmelsen vil også finde anvendel-
se for de årlige afgiftsændringer som følge af indeksering af
afgiftssatsen.
Den foreslåede ændring vil medføre en regelforenkling,
da bestemmelser for leverancer ved ændringer af afgiftssat-
sen fremadrettet vil fremgå af CO2-afgiftsloven og således
ikke som overgangsbestemmelser til den enkelte ændrings-
lov. Formålet med ændringen er, at det vil gøre det lettere
for bl.a. borgere og virksomheder at orientere sig i og an-
vende gældende ret.
Det foreslås som CO2-afgiftslovens § 13 a, stk. 2, at når
der foretages måling, hvor den faktiske andel af leverancer-
ne hver for sig før og efter en afgiftsændring opgøres, skal
målingerne anvendes ved opgørelsen, jf. stk. 1.
Det vil betyde, at virksomheder, som undtagelse til ho-
vedreglen i det foreslåede stk. 1, skal beregne afgift af
den faktiske andel af afgiftspligtige leverancer før og efter
en afgiftsændring, når der foretages måling af leverancer-
ne. Virksomheden skal således via måling have oplysning
om mængden af afgiftspligtige leverancer før og efter en
afgiftsændring for at kunne anvende denne undtagelse.
Den foreslåede ændring vil medføre, at afgiften skal be-
regnes af den mængde, der faktisk er forbrugt på tidspunktet
for afgiftsændringen, når forbruget er målt og kan opgøres
for perioden før og efter en afgiftsændring.
Reglerne vil gælde for registrerede virksomheder, herun-
der forbrugsregistrerede virksomheder.
Til § 6
Til nr. 1
Det fremgår af NOx-afgiftslovens § 6, stk. 2, 1. pkt., at for
registrerede virksomheder, der opgør den udledte mængde af
NO2-ækvivalenter til luften i overensstemmelse med lovens
§ 1, stk. 4, opgøres den afgiftspligtige mængde som mæng-
den af varer omfattet af lovens bilag 1, der er udleveret fra
virksomheden, jf. § 7. Det fremgår af § 6, stk. 2, 2. pkt.,
at i opgørelsen skal desuden medtages virksomhedens eget
forbrug af varer, jf. dog § 8, stk. 4.
Det foreslås i § 6, stk. 2, at henvisningen til § 8, stk. 4,
udgår.
Ændringen er en konsekvens af, at det med lovforslagets
§ 6, nr. 2, foreslås, at NOx-afgiftslovens § 8, stk. 4, ophæ-
ves.
Til nr. 2
Det fremgår af NOx-afgiftslovens § 1, stk. 1, at der svares
afgift ved udledning af NO2-ækvivalenter til luften ved for-
brænding.
Der er fastsat nærmere regler vedrørende målere og regler
for måling m.v. i bekendtgørelse nr. 723 af 24. juni 2011
om måling af udledningen af kvælstofoxider (NOx) og om
godtgørelse af afgiften.
Det fremgår af NOx-afgiftslovens § 2, stk. 2, at afgiften
udgør 5,0 kr. pr. kilo NO2-ækvivalenter udledt til luften ved
forbrænding (grundsats i 2015-niveau). Det fremgår af § 2,
stk. 3, at for kalenderår efter 2015 reguleres satserne i stk. 1
og 2 efter mineralolieafgiftslovens § 32 a.
Det fremgår af NOx-afgiftslovens § 1, stk. 2, nr. 1-4,
hvor der i følgende tilfælde er pligt til at foretage må-
ling af udledning af NO2-ækvivalenter til luften ved for-
brænding. NO2-ækvivalenter opgøres som den registrerede
mængde i overensstemmelse med disse målinger.
For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til
pkt. 3.2.1 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.
Det fremgår af § 2, stk. 2, at hvor der ikke sker måling af
udledning af NO2-ækvivalenter til luften ved forbrænding,
betales der afgift ved levering, udlevering og forbrug af
varer, som angivet i NOx-afgiftslovens bilag 1.
Virksomheder, der ikke er forpligtet til at foretage må-
ling, kan vælge at opgøre afgiften på baggrund af måling
i overensstemmelse med § 1, stk. 2, eller betale afgift ved
levering, udlevering og forbrug af varer, som angivet i NOx-
afgiftslovens bilag 1.
Mindre energianlæg med en nominel termisk indfyret ef-
fekt på under 30 MW er ikke forpligtet til at foretage måling
efter § 1, stk. 2.
Det fremgår af NOx-afgiftslovens § 8, stk. 1-4, hvilke
varer, der er fritaget for betaling af afgift.
Det følger af § 8, stk. 4, at fritaget for afgift er et
energiprodukt, der medgår direkte til produktion af et til-
svarende energiprodukt. Det er endvidere en betingelse for
afgiftsfritagelsen, at energiproduktet er produceret inden for
virksomhedens område. Afgiftsfritagelsen gælder ikke for
energiprodukter, der anvendes som motorbrændstof.
Et energiprodukt, der medgår direkte til produktion af
et tilsvarende energiprodukt, kendes f.eks. fra raffinaderier,
som et olieraffinaderi.
Afgiftsfritagelsen i § 8, stk. 4, er oprindeligt en implemen-
tering af artikel 21, nr. 3, 1. pkt., i energibeskatningsdirekti-
vet (Rådets direktiv 2003/96/EF af 27. oktober 2003). Det
fremgår af artikel 21, nr. 3, 1. pkt., at forbrug af energipro-
dukter på et område, der tilhører en virksomhed, der produ-
cerer energiprodukter, ikke betragtes som en afgiftsudløsen-
de begivenhed, hvorved afgiften forfalder, hvis forbruget
35
består i energiprodukter, der produceres på virksomhedens
område.
Det foreslås, at afgiftsfritagelsen i § 8, stk. 4, for betaling
af afgift ved udledning af NO2-ækvivalenter til luften ved
forbrænding, for et energiprodukt, der medgår direkte til
produktion af et tilsvarende energiprodukt, ophæves.
Den foreslåede ophævelse af afgiftsfritagelsen i NOx-af-
giftslovens § 8, stk. 4, jf. lovforslagets § 6, nr. 2, vil med-
føre, at virksomheder vil skulle betale NOx-afgift for et
energiprodukt, der medgår direkte til produktion af et tilsva-
rende energiprodukt, for energiprodukter, som er produceret
på virksomhedens område.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2.1 i de almindelige be-
mærkninger til lovforslaget.
Til nr. 3
Registrerede virksomheder skal efter udløbet af hver af-
giftsperiode angive mængden af de varer, hvoraf virksomhe-
den skal betale afgift, jf. NOx-afgiftslovens § 12. Levering
af varer kan ske løbende over en afregningsperiode. Disse
leveringer kan i visse tilfælde ske i en periode, hvor afgifts-
satsen ændres. Afregningen af de leverancer, der leveres i en
afregningsperiode, hvor afgiftssatsen ændres, er reguleret i
de enkelte ændringslove.
Det foreslås som NOx-afgiftslovens § 14 a, stk. 1, at når
en afregningsperiode påbegyndes i én periode med én af-
giftssats og afsluttes i den umiddelbart efterfølgende periode
med en ændret afgiftssats, opgøres den ændrede afgift af så
stor en del af leverancen, som perioden med den ændrede
afgiftssats udgør i forhold til den samlede afregningsperio-
de.
Det betyder, at den ændrede afgift for leverancer, for hvil-
ke afregningsperioden påbegyndes inden ændringen af en
afgiftssats og afsluttes efter ændringen af afgiftssatsen, op-
gøres af så stor en del af leverancen, som perioden med den
ændrede afgiftssats indtil afregningsperiodens afslutning ud-
gør i forhold til den samlede afregningsperiode. Såfremt der
eksempelvis træder en ændret afgiftssats i kraft fra og med
den 1. januar 2024 og der i afregningsperioden, som eksem-
pelvis udgør både december 2023 (31 dage) og januar 2024
(31 dage), er leveret 2.000 kWh i hele afregningsperioden,
vil der skulle betales den ændrede afgift for 2024 af 1.000
kWh.
Bestemmelsen vil finde anvendelse for alle fremtidige af-
giftsændringer fra og med lovens ikrafttræden den 1. april
2023. Bestemmelsen vil gælde for både fremtidige ændrin-
ger uanset om afgiftssatsen er højere eller lavere end den
tidligere afgiftssats. Bestemmelsen vil også finde anvendel-
se for de årlige afgiftsændringer som følge af indeksering af
afgiftssatsen.
Den foreslåede ændring vil medføre en regelforenkling,
da bestemmelser for leverancer ved ændringer af afgiftssat-
sen fremadrettet vil fremgå af NOx-afgiftsloven og således
ikke som overgangsbestemmelser til den enkelte ændrings-
lov. Formålet med ændringen er, at det vil gøre det lettere
for bl.a. borgere og virksomheder at orientere sig i og an-
vende gældende ret.
Det foreslås som NOx-afgiftslovens § 14 a, stk. 2, at når
der foretages måling, hvor den faktiske andel af udlednin-
gerne før og efter en afgiftsændring opgøres, skal opgørel-
sen anvendes ved beregning af afgiften, jf. stk. 1.
Det vil betyde, at virksomheder, som undtagelse til hoved-
reglen i det foreslåede stk. 1, skal opgøre afgift af den fakti-
ske andel af udledningerne før og efter en afgiftsændring,
når der foretages måling af udledningerne. Virksomheden
skal således via måling have oplysning om mængden af
afgiftspligtige udledninger før og efter en afgiftsændring for
at kunne anvende denne undtagelse.
Den foreslåede ændring vil medføre, at afgiften skal be-
regnes af den mængde, der faktisk er udledt på tidspunktet
for afgiftsændringen, når udledningen er målt og kan opgø-
res for perioden før og efter en afgiftsændring.
Reglerne vil gælde for registrerede virksomheder, herun-
der forbrugsregistrerede virksomheder.
Til § 7
Registrerede virksomheder skal efter udløbet af hver af-
giftsperiode angive størrelsen af de i periodens løb afgifts-
pligtige leverancer m.v. og indbetale afgiften for afgiftspe-
rioden, jf. elafgiftslovens § 8, stk. 1. jf. § 15. Levering
af varer kan ske løbende over en afregningsperiode. Disse
leveringer kan i visse tilfælde ske i en periode, hvor afgifts-
satsen ændres. Afregningen af de leverancer, der leveres i en
afregningsperiode, hvor afgiftssatsen ændres, er reguleret i
de enkelte ændringslove.
Det foreslås som elafgiftslovens § 13 a, stk. 1, at når en
afregningsperiode påbegyndes i én periode med én afgifts-
sats og afsluttes i den umiddelbart efterfølgende periode
med en ændret afgiftssats, opgøres den ændrede afgift af så
stor en del af leverancen, som perioden med den ændrede
afgiftssats udgør i forhold til den samlede afregningsperio-
de.
Det betyder, at den ændrede afgift for leverancer, for hvil-
ke afregningsperioden påbegyndes inden ændringen af en
afgiftssats og afsluttes efter ændringen af afgiftssatsen, op-
gøres af så stor en del af leverancen, som perioden med den
ændrede afgiftssats indtil afregningsperiodens afslutning ud-
gør i forhold til den samlede afregningsperiode. Såfremt der
eksempelvis træder en ændret afgiftssats i kraft fra og med
den 1. januar 2024 og der i afregningsperioden, som eksem-
pelvis udgør både december 2023 (31 dage) og januar 2024
(31 dage), er leveret 2.000 kWh i hele afregningsperioden,
vil der skulle betales den ændrede afgift for 2024 af 1.000
kWh.
Bestemmelsen vil finde anvendelse for alle fremtidige af-
giftsændringer fra og med lovens ikrafttræden den 1. april
2023. Bestemmelsen vil gælde for både fremtidige ændrin-
ger uanset om afgiftssatsen er højere eller lavere end den
tidligere afgiftssats. Bestemmelsen vil også finde anvendel-
se for de årlige afgiftsændringer som følge af indeksering af
afgiftssatsen.
36
Den foreslåede ændring vil medføre en regelforenkling, da
bestemmelser for leverancer ved ændringer af afgiftssatsen
fremadrettet vil fremgå af elafgiftsloven og således ikke som
overgangsbestemmelser til den enkelte ændringslov. Formå-
let med ændringen er, at det vil gøre det lettere for bl.a.
borgere og virksomheder at orientere sig i og anvende gæl-
dende ret.
Det foreslås som elafgiftslovens § 13 a, stk. 2, at når der
foretages måling, hvor den faktiske andel af leverancerne
før og efter en afgiftsændring opgøres, skal målingerne an-
vendes ved opgørelsen, jf. stk. 1.
Det vil betyde, at virksomheder, som undtagelse til ho-
vedreglen i det foreslåede stk. 1, skal beregne afgift af
den faktiske andel af afgiftspligtige leverancer før og efter
en afgiftsændring, når der foretages måling af leverancer-
ne. Virksomheden skal således via måling have oplysning
om mængden af afgiftspligtige leverancer før og efter en
afgiftsændring for at kunne anvende denne undtagelse.
Den foreslåede ændring vil medføre, at afgiften skal be-
regnes af den mængde, der faktisk er forbrugt på tidspunktet
for afgiftsændringen, når forbruget er målt og kan opgøres
for perioden før og efter en afgiftsændring.
Reglerne vil gælde for registrerede virksomheder, herun-
der forbrugsregistrerede virksomheder.
Til § 8
Registrerede virksomheder skal efter udløbet af hver af-
giftsperiode angive størrelsen af de i periodens løb afgifts-
pligtige udledninger af spildevand m.v. og indbetale afgiften
for afgiftsperioden, jf. lov om afgift af spildevand (herefter
spildevandsafgiftsloven) § 14. Disse udledninger af spilde-
vand m.v. kan ske løbende over en afregningsperiode. Disse
udledninger kan i visse tilfælde ske i en afregningsperiode,
hvor afgiftssatsen ændres. Afregningen af spildevand, der
udledes i en afregningsperiode, hvor afgiftssatsen ændres, er
reguleret i de enkelte ændringslove.
Det foreslås som spildevandsafgiftslovens § 16, stk. 1,
at når en afregningsperiode påbegyndes i en periode med
én afgiftssats og afsluttes i den umiddelbart efterfølgende
periode med en ændret afgiftssats, opgøres den ændrede
afgift af så stor en del af udledningen, som perioden med
den ændrede afgiftssats udgør i forhold til den samlede af-
regningsperiode.
Det betyder, at den ændrede afgift for udledninger, for
hvilke afregningsperioden påbegyndes inden ændringen af
en afgiftssats og afsluttes efter ændringen af afgiftssatsen,
opgøres af så stor en del af udledningen, som perioden med
den ændrede afgiftssats til afregningsperiodens afslutning
udgør i forhold til den samlede afregningsperiode. Såfremt
der eksempelvis træder en ændret afgiftssats i kraft fra og
med den 1. januar 2024 og der i afregningsperioden, som
eksempelvis udgør både december 2023 (31 dage) og januar
2024 (31 dage), er udledt 2.000 m3 spildevand i hele afreg-
ningsperioden, vil der skulle betales den ændrede afgift for
2024 af 1.000 m3 spildevand.
Bestemmelsen vil finde anvendelse for alle fremtidige af-
giftsændringer fra og med lovens ikrafttræden den 1. april
2023. Bestemmelsen vil gælde for både fremtidige ændrin-
ger uanset om afgiftssatsen er højere eller lavere end den
tidligere afgiftssats. Bestemmelsen vil også finde anvendel-
se for de årlige afgiftsændringer som følge af indeksering af
afgiftssatsen.
Den foreslåede ændring vil medføre en regelforenkling,
da bestemmelser for udledninger ved ændringer af afgifts-
satsen fremadrettet vil fremgå af spildevandsafgiftsloven og
således ikke som overgangsbestemmelser til den enkelte æn-
dringslov. Formålet med ændringen er, at det vil gøre det
lettere for bl.a. borgere og virksomheder at orientere sig i og
anvende gældende ret.
Det foreslås som spildevandsafgiftslovens § 16, stk. 2,
at når der foretages måling, hvor den faktiske andel af
udledningerne før og efter en afgiftsændring opgøres, skal
målingerne anvendes ved opgørelsen, jf. stk. 1.
Det vil betyde, at virksomheder, som undtagelse til hoved-
reglen i det foreslåede stk. 1, skal beregne afgift af den
faktiske andel af afgiftspligtige udledninger før og efter
en afgiftsændring, når der foretages måling af udledninger-
ne. Virksomheden skal således via måling have oplysning
om mængden af afgiftspligtige udledninger før og efter en
afgiftsændring for at kunne anvende denne undtagelse.
Den foreslåede ændring vil medføre, at afgiften skal opgø-
res af den mængde, der faktisk er udledt på tidspunktet for
afgiftsændringen, når udledningen er målt og kan opgøres
for perioden før og efter en afgiftsændring.
Reglerne vil gælde for registrerede virksomheder, herun-
der forbrugsregistrerede virksomheder.
Til § 9
Registrerede virksomheder skal efter udløbet af hver af-
giftsperiode angive størrelsen af de i periodens løb stedfund-
ne afgiftspligtige leverancer m.v. og indbetale afgiften for
afgiftsperioden, jf. lov om afgift af svovl (herefter svovlaf-
giftsloven) § 11. Levering af varer kan ske løbende over en
afregningsperiode. Disse leveringer kan i visse tilfælde ske
i en periode, hvor afgiftssatsen ændres. Afregningen af de
løbende leverancer, der leveres i en afregningsperiode, hvor
afgiftssatsen ændres, er reguleret i de enkelte ændringslove.
Det foreslås som svovlafgiftslovens § 12, stk. 1, at for
leverancer, for hvilke afregningsperioden påbegyndes i én
periode med en afgiftssats og afsluttes i den umiddelbart
efterfølgende periode med en ændret afgiftssats, beregnes
den ændrede afgift af så stor en del af leverancen, som
perioden med den ændrede afgiftssats udgør i forhold til den
samlede afregningsperiode.
Det betyder, at den ændrede afgift for leverancer, for
hvilke afregningsperioden påbegyndes inden ændringen af
en afgiftssats og afsluttes efter ændringen af afgiftssatsen,
beregnes af så stor en del af leverancen, som perioden med
den ændrede afgiftssats til afregningsperiodens afslutning
udgør i forhold til den samlede afregningsperiode. Såfremt
der eksempelvis træder en ændret afgiftssats i kraft fra og
med den 1. januar 2024 og der i afregningsperioden, som
37
eksempelvis udgør både december 2023 (31 dage) og januar
2024 (31 dage), er leveret 2.000 kWh i hele afregningsperio-
den, vil der skulle betales den ændrede afgift for 2024 af
1.000 kWh.
Bestemmelsen vil finde anvendelse for alle fremtidige af-
giftsændringer fra og med lovens ikrafttræden den 1. april
2023. Bestemmelsen vil gælde for både fremtidige ændrin-
ger uanset om afgiftssatsen er højere eller lavere end den
tidligere afgiftssats. Bestemmelsen vil også finde anvendel-
se for de årlige afgiftsændringer som følge af indeksering af
afgiftssatsen.
Den foreslåede ændring vil medføre en regelforenkling,
da bestemmelser for leverancer ved ændringer af afgiftssat-
sen fremadrettet vil fremgå af svovlafgiftsloven og således
ikke som overgangsbestemmelser til den enkelte ændrings-
lov. Formålet med ændringen er, at det vil gøre det lettere
for bl.a. borgere og virksomheder at orientere sig i og an-
vende gældende ret.
Det foreslås som svovlafgiftslovens § 16, stk. 2, at når der
foretages måling, hvor den faktiske andel af udledningerne
før og efter en afgiftsændring opgøres, skal målingerne an-
vendes ved opgørelsen, jf. stk. 1.
Det vil betyde, at virksomheder, som undtagelse til hoved-
reglen i det foreslåede stk. 1, skal beregne afgift af den
faktiske andel af afgiftspligtige udledninger før og efter
en afgiftsændring, når der foretages måling af udledninger-
ne. Virksomheden skal således via måling have oplysning
om mængden af afgiftspligtige udledninger før og efter en
afgiftsændring for at kunne anvende denne undtagelse.
Den foreslåede ændring vil medføre, at afgiften skal opgø-
res af den mængde, der faktisk er udledt på tidspunktet for
afgiftsændringen, når udledningen er målt og kan opgøres
for perioden før og efter en afgiftsændring.
Reglerne vil gælde for registrerede virksomheder, herun-
der forbrugsregistrerede virksomheder.
Til § 10
Registrerede virksomheder skal efter udløbet af hver af-
giftsperiode angive størrelsen af de i periodens løb stedfund-
ne afgiftspligtige leverancer m.v. og indbetale afgiften for
afgiftsperioden, jf. lov om ledningsført vand (herefter van-
dafgiftsloven) § 13. Levering af varer kan ske løbende over
en afregningsperiode. Disse leveringer kan i visse tilfælde
ske i en afregningsperiode, hvor afgiftssatsen ændres. Af-
regningen af de leverancer, der leveres i en afregningspe-
riode, hvor afgiftssatsen ændres, er reguleret i de enkelte
ændringslove.
Det foreslås som vandafgiftslovens § 22, stk. 1, at når en
afregningsperiode påbegyndes i én periode med én afgifts-
sats og afsluttes i den umiddelbart efterfølgende periode
med en ændret afgiftssats, opgøres den ændrede afgift af så
stor en del af leverancen, som perioden med den ændrede
afgiftssats udgør i forhold til den samlede afregningsperio-
de.
Det betyder, at den ændrede afgift for leverancer, for hvil-
ke afregningsperioden påbegyndes inden ændringen af en
afgiftssats og afsluttes efter ændringen af afgiftssatsen, op-
gøres af så stor en del af leverancen, som perioden med den
ændrede afgiftssats indtil afregningsperiodens afslutning ud-
gør i forhold til den samlede afregningsperiode. Såfremt der
eksempelvis træder en ændret afgiftssats i kraft fra og med
den 1. januar 2024 og der i afregningsperioden, som eksem-
pelvis udgør både december 2023 (31 dage) og januar 2024
(31 dage), er leveret 2.000 kWh i hele afregningsperioden,
vil der skulle betales den ændrede afgift for 2024 af 1.000
kWh.
Bestemmelsen vil finde anvendelse for alle fremtidige af-
giftsændringer fra og med lovens ikrafttræden den 1. april
2023. Bestemmelsen vil gælde for både fremtidige ændrin-
ger uanset om afgiftssatsen er højere eller lavere end den
tidligere afgiftssats. Bestemmelsen vil også finde anvendel-
se for de årlige afgiftsændringer som følge af indeksering af
afgiftssatsen.
Den foreslåede ændring vil medføre en regelforenkling,
da bestemmelser for leverancer ved ændringer af afgiftssat-
sen fremadrettet vil fremgå af vandafgiftsloven og således
ikke som overgangsbestemmelser til den enkelte ændrings-
lov. Formålet med ændringen er, at det vil gøre det lettere
for bl.a. borgere og virksomheder at orientere sig i og an-
vende gældende ret.
Det foreslås som vandafgiftslovens § 22, stk. 2, at når der
foretages måling, hvor den faktiske andel af leverancerne
hver for sig før og efter en afgiftsændring opgøres, skal
målingerne anvendes ved beregning af afgiften, jf. stk. 1.
Det vil betyde, at virksomheder, som undtagelse til ho-
vedreglen i det foreslåede stk. 1, skal beregne afgift af
den faktiske andel af afgiftspligtige leverancer før og ef-
ter en afgiftsændring, når der foretages måling af leveran-
cer. Virksomheden skal således via måling have oplysning
om mængden af afgiftspligtige leverancer før og efter en
afgiftsændring for at kunne anvende denne undtagelse.
Den foreslåede ændring vil medføre, at afgiften skal be-
regnes af den mængde, der faktisk er forbrugt på tidspunktet
for afgiftsændringen, når forbruget er målt og kan opgøres
for perioden før og efter en afgiftsændring.
Reglerne vil gælde for registrerede virksomheder, herun-
der forbrugsregistrerede virksomheder.
Til § 11
Det fremgår af bekæmpelsesmiddelafgiftslovens § 1, stk.
2, nr. 1-4, at afgiften for det enkelte plantebeskyttelsesmid-
del bestemmes på baggrund af summen af midlets sundheds-
belastning (112,88 kr. pr. kilo eller liter middel pr. belast-
ningsenhed), miljøeffektbelastning (112,88 kr. pr. kilo eller
liter middel pr. belastningsenhed), miljøadfærdsbelastning
(112,88 kr. pr. kilo eller liter middel pr. belastningsenhed)
og aktivstofkoncentration/basisafgift (52,75 kr. pr. kilo eller
liter aktivstof).
Afgiftssatserne er ved lov nr. 168 af 29. februar 2020
indekseret og forhøjes den 1. januar 2024 med 5,50 pct.
Denne forhøjelse indeholder en indeksering, som omfatter
årene 2023-2025, svarende til 1,8 pct. årligt.
38
Det foreslås, at § 3, nr. 5, i lov nr. 168 af 29. februar 2020
om ændring af afgift af tinglysning af ejer- og panterettighe-
der m.v. (tinglysningsafgiftsloven), emballageafgiftsloven,
lov om afgift af bekæmpelsesmidler og forskellige andre
love (Indeksering af de faste tinglysningsafgifter og en ræk-
ke miljøafgifter og genindførelse af registreringsafgiften på
luftfartøjer m.v.), ophæves.
Ophævelsen af § 3, nr. 5, foreslås, da bestemmelsen om-
handler afgiftssatser, der skal træde i kraft den 1. januar
2024, der foreslås ændret ved dette lovforslags § 4.
Der henvises til i øvrigt til pkt. 3.2.1. i de almindelige
bemærkninger til lovforslaget.
Til § 12
Det følger af § 4, stk. 3, i lov nr. 906 af 21. juni 2022,
at den ændrede afgift for løbende elleverancer, for hvilke af-
regningsperioden påbegyndes inden ikrafttrædelsestidspunkt
for lov nr. 906 af 21. juni 2022 og afsluttes efter dette tids-
punkt, beregnes af så stor en del af leverancen, som tidsrum-
met fra lovens ikrafttrædelsestidspunkt til afregningsperio-
dens afslutning udgør i forhold til den samlede afregnings-
periode.
Det følger af § 4, stk. 4, at stk. 3 finder tilsvarende anven-
delse for den efterfølgende afgiftsnedsættelse i perioden fra
og med den 1. januar 2023 til og med den 31. december
2030.
Det foreslås at ophæve § 4, stk. 3 og 4, som en konse-
kvensændring af lovforslagets § 7, nr. 1.
Det vil betyde, at afgiftsberegning for løbende leverancer,
som leveres i en afregningsperiode med en afgiftsændring,
fremadrettet vil blive reguleret af det foreslåede § 14 a i
elafgiftsloven som affattet ved lovforslagets § 7, nr. 1.
Til § 13
Det følger af § 3, stk. 4, i lov nr. 1268 af 13. september
2022, at den ændrede afgift for løbende leverancer, for hvil-
ke afregningsperioden påbegyndes inden lovens ikrafttræ-
delsestidspunkt og afsluttes efter dette tidspunkt, beregnes,
jf. § 1 i lov nr. 1268 af 13. september 2022, af så stor
en del af leverancen, som tidsrummet fra lovens ikrafttræ-
delsestidspunkt til afregningsperiodens afslutning udgør i
forhold til den samlede afregningsperiode.
Det følger af § 3, stk. 5, at stk. 4 finder tilsvarende anven-
delse for den efterfølgende afgiftsnedsættelse i perioden fra
og med den 1. januar 2023 til og med den 31. december
2023.
Det foreslås at ophæve § 3, stk. 4 og 5, som en konse-
kvensændring af lovforslagets § 7, nr. 1.
Det vil betyde, at afgiftsberegning for løbende leverancer,
som leveres i en afregningsperiode med en afgiftsændring,
fremadrettet vil blive reguleret at lovforslagets § 7, nr. 1.
Til § 14
Det følger af § 5, stk. 4, i lov nr. 1389 af 5. oktober
2022, at påbegyndes en afregningsperiode for elektricitet i
en periode med én afgiftssats og afsluttes i den umiddelbart
efterfølgende periode med en ændret afgiftssats, opgøres
den ændrede afgift, jf. § 1, af så stor en del af leverancen,
som perioden med den ændrede afgiftssats udgør i forhold
til den samlede afregningsperiode.
Det følger af § 5, stk. 5, at såfremt der foretages måling,
hvor den faktiske andel af leverancerne før og efter en af-
giftsændring opgøres, skal målingerne anvendes ved opgø-
relsen, jf. stk. 4.
Det foreslås at ophæve § 5, stk. 4 og 5, som en konse-
kvensændring af lovforslagets § 7, nr. 1.
Det vil betyde, at afgiftsberegning for løbende elleveran-
cer, som leveres i en afregningsperiode med en afgiftsæn-
dring, fremadrettet vil blive reguleret af lovforslagets § 7, nr.
1.
Til § 15
Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. april
2023, jf. dog stk. 2 og 3.
Det foreslåede ikrafttrædelsestidspunkt er fastsat ud fra,
at ændringerne bør gennemføres hurtigst muligt, da det i
Aftale om grøn skattereform af 8. december 2020 og Poli-
tisk aftale om pesticidstrategien 2022-2026 af 10. februar
2022 er forudsat, at ændringerne træder i kraft den 1. januar
2023, hvilket ikke har været muligt grundet valget den 1.
november 2022. Med det foreslåede ikrafttrædelsestidspunkt
sikres det, at loven træder i kraft hurtigst muligt.
Det foreslås i stk. 2, at § 1, nr. 1, 3-10, § 2, nr. 1, 3-10,
og § 3, nr. 3, 5-12, træder i kraft den 1. januar 2025. Det
fremgår af aftale om grøn skattereform af 8. december 2020,
at afgiftsforhøjelserne for mineralogiske processer m.v. og
landbrug og gartneri m.v. først indfases i 2025, da disse
brancher er energiintensive og særligt konkurrenceudsatte.
Det foreslås i stk. 3, at skatteministeren fastsætter tids-
punktet for ikrafttræden af § 5, nr. 2 og 3, da skatteministe-
ren i forbindelse med ikrafttrædelsen fastsætter regler bl.a.
om hvilke opgørelsesmetoder, der kan godtages, som opgø-
relse for afgiften.
Det foreslås med stk. 4, at Skatteforvaltningen efter ansøg-
ning fra en virksomhed kan tillade, at virksomheden foreta-
ger en skønsmæssig opgørelse af andelen af afgiftspligtig
overskudsvarme for 2022, når Skatteforvaltningen vurderer,
at opgørelsen svarer til den faktiske mængde afgiftspligtig
overskudsvarme for perioden. Det er en forudsætning for til-
ladelsen, at virksomheden i 2022 har haft ikke-afgiftspligtig
overskudsvarme fra varme og varer, for hvilke mineralolie-
afgiftslovens § 9, stk. 11, finder anvendelse.
Det har været Skatteforvaltningens praksis, at der for 2022
skulle betales den almindelige overskudsvarmeafgift efter
mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 9-12, for overskudsvarme
fra varme og varer, for hvilke mineralolieafgiftslovens § 9,
stk. 11, finder anvendelse. Denne praksis foreslås med lov-
forslaget kodificeret fremadrettet, men ikke for 2022.
I 2022, hvor den omhandlede specifikke overskudsvarme-
afgift ikke har været gældende, kan der være virksomheder,
39
som har nyttiggjort anden afgiftspligtig overskudsvarme fra
en godtgørelsesberettiget proces, og hvor denne overskud-
svarme er blevet blandet med den omhandlede afgiftsfri
overskudsvarme, og hvor virksomheden ikke kan måle eller
ikke har målt andelen af afgiftspligtig overskudsvarme. De
manglende målinger betyder, at mængden af afgiftspligtig
overskudsvarme ikke kan opgøres korrekt. Det medfører,
at virksomheden i stedet for overskudsvarmeafgiften skal
betale den væsentligt højere energiafgift på de anvendte
brændsler, jf. mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 9. Da dette
ikke er tilsigtet, foreslås det for 2022 at indføre en mulighed
for skønsmæssig opgørelse af afgiftspligtig overskudsvarme
efter tilladelse fra Skatteforvaltningen, hvilket kan afhjælpe
denne utilsigtede konsekvens.
Det bemærkes for en god ordens skyld, at disse virksom-
heder således er blevet bedre og ikke dårligere stillet på
grund af Skattestyrelsens praksis fra og med den 1. januar
2022.
Det foreslås i stk. 5, at afgiftspligtige varer, som efter
lovens ikrafttræden udleveres fra eller forbruges i registre-
rede virksomheder, bliver omfattet af den nye afgift efter
lovforslagets § 4 om bekæmpelsesmiddelafgiftsloven.
Loven gælder hverken for Færøerne eller Grønland, da
de love, der foreslås ændret, ikke gælder for Færøerne eller
Grønland og ikke indeholder hjemmel til at sætte loven i
kraft for Færøerne eller Grønland.
40
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov om afgift af naturgas og bygas m.v., jf. lovbekendt-
gørelse nr. 1100 af 1. juli 2020, som ændret bl.a. ved § 2 i
lov nr. 138 af 25. februar 2020 og senest ved § 8 i lov nr.
832 af 14. juni 2022, foretages følgende ændringer:
§ 10 a. Tilbagebetalingen af afgift efter § 10 nedsættes med
4,5 kr./GJ, jf. dog §§ 10 b, 10 c og 10 d. Afgiftspligtige kan
vælge, at tilbagebetalingen efter 1. pkt. kan beregnes som
en reduktion af afgiftsbetalingen med 4,5 kr./GJ delt med
afgiftssatsen i § 8, stk. 4, 2. pkt., ganget med 1 over 1,2.
1. I § 10 a, 1. pkt., udgår », 10 c«.
2. § 10 a, 1. og 2. pkt., ændres »4,5 kr./GJ« til: »8,1 kr. pr.
GJ (2015-niveau) fra og med den 1. april 2023 til og med
den 31. december 2024 og 10 kr. pr. GJ (2015-niveau) fra og
med den 1. januar 2025«,
og som 3. pkt. indsættes:
»Satserne for nedsættelse af tilbagebetaling i 1. og 2. pkt.
reguleres efter § 32 a i lov om energiafgift af mineralolie-
produkter m.v.«
§ 10 b. Nedsættelsen af tilbagebetaling af afgift efter
§ 10 a finder ikke anvendelse for forbrug vedrørende rumop-
varmning og varmt vand i staldbygninger, forbrug omfattet
af tilbagebetaling efter § 10, stk. 3 og stk. 5, nr. 3, 2.-4. pkt.,
og andet forbrug, når det udelukkende vedrører afgiftspligtig
virksomhed efter merværdiafgiftsloven med jordbrug, hus-
dyrbrug, gartneri, frugtavl, skovbrug, fiskeri, dambrug eller
pelsdyravl. For dette forbrug nedsættes tilbagebetalingen af
afgift efter § 10 med 1,6 pct., jf. dog § 10 c. 3. I § 10 b, stk. 1, 2. pkt., ændres »1,6 pct.« til: »7,1 kr. pr.
GJ (2015-niveau)«, og », jf. dog § 10 c« udgår.
Stk. 2. - - -
4. I § 10 b, stk. 1, indsættes som 3.-5. pkt.:
»Ved tilbagebetaling for motorbrændstof efter § 10, stk. 3,
kan afgiftspligtige vælge, at tilbagebetalingen efter 2. pkt.
kan beregnes som en reduktion af afgiftsbetalingen med
7,1 kr. pr. GJ (2015-niveau) delt med afgiftssatsen for diesel-
ækvivalenter i § 1, stk. 8, 2. pkt. i lov om energiafgift af
mineralolieprodukter m.v. Ved tilbagebetaling for øvrige af-
giftspligtige gas kan afgiftspligtige vælge, at tilbagebetaling
efter 2. pkt. kan beregnes som en reduktion af afgiftsbetalin-
gen med 7,1 kr. pr. GJ (2015-niveau) delt med afgiftssatsen
i § 8, stk. 4, 2. pkt., ganget med 1 over 1,2. Satserne for
tilbagebetaling i 2.-4. pkt. reguleres efter § 32 a i lov om
energiafgift af mineralolieprodukter m.v.«
§ 10 c. Tilbagebetalingen af afgift efter § 10 nedsættes
med EU᾽s minimumsafgifter for varer og varme, der anven-
des til opvarmning af væksthuse med et overdækket areal på
mindst 200 m2 i gartnerier bortset fra væksthuse, hvorfra der
foregår detailsalg, jf. bilag 8.
5. § 10 c ophæves.
41
Stk. 2. En forholdsmæssig del af afgiften kan henregnes
under stk. 1 i de tilfælde, hvor samme anlæg forsyner såvel
anvendelser omfattet af stk. 1 som andre anvendelser i virk-
somheden, når en sådan fordeling kan opgøres. § 10, stk. 5,
nr. 4, finder tilsvarende anvendelse.
§ 10 d. Nedsættelsen af tilbagebetaling af afgift efter
§ 10 a finder ikke anvendelse for varer, der anvendes til
kemisk reduktion.
Stk. 2. Nedsættelsen af tilbagebetaling af afgift efter § 10 a
finder ikke anvendelse for varme og varer, der anvendes i
elektrolyse.
Stk. 3. Nedsættelsen af tilbagebetaling af afgift efter § 10 a
finder ikke anvendelse for varme og varer, der anvendes
direkte til opvarmning i metallurgiske processer. Opvarm-
ningen skal foregå i anlæg, og de anvendte materialer skal
gennem opvarmningen i anlæggene forandre kemisk eller
indre fysisk struktur.
Stk. 4. Nedsættelsen af tilbagebetaling af afgift efter § 10 a
gælder ikke for varme og varer, der anvendes direkte til
opvarmning i mineralogiske processer. Opvarmningen skal
foregå i anlæg, og de anvendte materialer skal gennem op-
varmningen i anlæggene forandre kemisk eller indre fysisk
struktur.
Stk. 5-6. - - -
6. I § 10 d, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:
»For disse varer nedsættes tilbagebetaling af afgift efter
§ 10 med 5,7 kr. pr. GJ (2015-niveau).«
7. I § 10 d, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:
»For denne varme og disse varer nedsættes tilbagebetaling
af afgift efter § 10 med 5,7 kr. pr. GJ (2015-niveau).«
8. I § 10 d, stk. 3, indsættes som 3. pkt.:
»For denne varme og disse varer nedsættes tilbagebetaling
af afgift efter § 10 med 5,7 kr. pr. GJ (2015-niveau).«
9. I § 10 d, stk. 4, indsættes som 3. pkt.:
»For denne varme og disse varer nedsættes tilbagebetaling
af afgift efter § 10 med 5,7 kr. pr. GJ (2015-niveau).«
10. I § 10 d indsættes som stk. 7 og 8:
»Stk. 7. Afgiftspligtige kan vælge, at tilbagebetalingen ef-
ter stk. 1-4 kan beregnes som en reduktion af afgiftsbetalin-
gen med 5,7 kr. pr. GJ (2015-niveau) delt med afgiftssatsen i
§ 8, stk. 4, 2. pkt., ganget med 1 over 1,2.
Stk. 8. Satserne i stk. 1-4 og 7 reguleres efter § 32 a i lov
om energiafgift af mineralolieprodukter m.v.«
§ 10 e.
Stk. 1. Beløb pr. GJ vedrørende nyttiggjort overskudsvar-
me fra biogas m.v. omfattet af § 1, stk. 2, 3. pkt., hvor
beløbet beregnes efter § 10, stk. 9, § 10 b, stk. 3 eller 4,
eller § 10 c, stk. 3 eller 4, kan fastsættes til 1,3 kr. pr.
GJ overskudsvarme, jf. dog stk. 3. For nyttiggjort overskud-
svarme hidrørende fra varme produceret på virksomhedens
kraft-varme-anlæg kan beløbet efter 1. pkt. divideres med
1,2.
Stk. 2-5. - - -
11. I § 10 e, stk. 1, udgår »§ 10 b, stk. 3 eller 4, eller § 10 c,
stk. 3 eller 4,«.
§ 16. (Ophævet). 12. Efter § 15 indsættes:
»§ 16. Påbegyndes en afregningsperiode i en periode med
én afgiftssats og afsluttes i den umiddelbart efterfølgende
periode med en ændret afgiftssats, opgøres den ændrede
afgift af en så stor del af leverancen, som perioden med
den ændrede afgiftssats udgør i forhold til den samlede af-
regningsperiode.
Stk. 2. Foretages der måling, hvor den faktiske andel af
leverancerne før og efter en afgiftsændring opgøres, skal
målingerne anvendes ved opgørelsen, jf. stk. 1.«
42
§ 2
I lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 1099 af 1. juli 2020, som ændret bl.a. ved
§ 3 i lov nr. 138 af 25. februar 2020 og senest ved § 9 i lov
nr. 832 af 14. juni 2022, foretages følgende ændringer:
§ 8 a. Tilbagebetalingen af afgift efter § 8 nedsættes med
4,5 kr./GJ, jf. dog §§ 8 b, 8 c og 8 d. Afgiftspligtige kan
vælge, at tilbagebetalingen efter 1. pkt. kan beregnes som
en reduktion af afgiftsbetalingen med 4,5 kr./GJ delt med
afgiftssatsen i § 7, stk. 3, 2. pkt., ganget med 1 over 1,2.
1. I § 8 a, 1. pkt., udgår », 8 c«.
2. I § 8 a, 1. og 2. pkt., ændres »4,5 kr./GJ« til: »8,1 kr. pr.
GJ (2015-niveau) fra og med den 1. april 2023 til og med
den 31. december 2024 og 10 kr. pr. GJ (2015-niveau) fra og
med den 1. januar 2025«,
og som 3. pkt. indsættes:
»Satserne for nedsættelse af tilbagebetaling i 1. og 2. pkt.
reguleres efter § 32 a i lov om energiafgift af mineralolie-
produkter m.v.«.
§ 8 b. Nedsættelsen af tilbagebetaling af afgift efter § 8 a
finder ikke anvendelse for forbrug vedrørende rumopvarm-
ning og varmt vand i staldbygninger, forbrug omfattet af
tilbagebetaling efter § 8, stk. 4, nr. 3, 2.-4. pkt., og andet for-
brug, når det udelukkende vedrører afgiftspligtig virksom-
hed efter merværdiafgiftsloven med jordbrug, husdyrbrug,
gartneri, frugtavl, skovbrug, fiskeri, dambrug eller pelsdyr-
avl. For dette forbrug nedsættes tilbagebetalingen af afgift
efter § 8 med 1,6 pct., jf. dog § 8 c.
Stk. 2. - - -
3. I § 8 b, stk. 1, 2. pkt., ændres »1,6 pct.« til: »7,1 kr. pr. GJ
(2015-niveau)«, og », jf. dog § 8 c« udgår.
4. I § 8 b, stk. 1, indsættes som 3. og 4. pkt.:
»Afgiftspligtige kan vælge, at tilbagebetalingen efter 2.
pkt. kan beregnes som en reduktion af afgiftsbetalingen med
7,1 kr. pr. GJ (2015-niveau) delt med afgiftssatsen i § 7, stk.
3, 2. pkt., ganget med 1 over 1,2. Satserne i 2. og 3. pkt.
reguleres efter § 32 a i lov om energiafgift af mineralolie-
produkter m.v.«
§ 8 c. Tilbagebetalingen af afgift efter § 8 nedsættes med
EU᾽s minimumsafgifter for varer og varme, der anvendes
til opvarmning af væksthuse med et overdækket areal på
mindst 200 m2 i gartnerier bortset fra væksthuse, hvorfra der
foregår detailsalg, jf. bilag 8.
Stk. 2. En forholdsmæssig del af afgiften kan henregnes
under stk. 1 i de tilfælde, hvor samme anlæg forsyner såvel
anvendelser omfattet af stk. 1 som andre anvendelser i virk-
somheden, når en sådan fordeling kan opgøres. § 8, stk. 4,
nr. 4, finder tilsvarende anvendelse
5. § 8 c ophæves.
§ 8 d. Nedsættelsen af tilbagebetaling af afgift efter § 8 a
finder ikke anvendelse for varer, der anvendes til kemisk
reduktion.
Stk. 2. Nedsættelsen af tilbagebetaling af afgift efter § 8 a
finder ikke anvendelse for varme og varer, der anvendes i
elektrolyse.
6. I § 8 d, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:
»For disse varer nedsættes tilbagebetaling af afgift efter
§ 11 med 5,7 kr. pr. GJ (2015-niveau).«
7. I § 8 d, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:
43
Stk. 3. Nedsættelsen af tilbagebetaling af afgift efter § 8 a
finder ikke anvendelse for varme og varer, der anvendes
direkte til opvarmning i metallurgiske processer. Opvarm-
ningen skal foregå i anlæg, og de anvendte materialer skal
gennem opvarmningen i anlæggene forandre kemisk eller
indre fysisk struktur.
Stk. 4. Nedsættelsen af tilbagebetaling af afgift efter § 8 a
finder ikke anvendelse for varme og varer, der anvendes
direkte til opvarmning i mineralogiske processer. Opvarm-
ningen skal foregå i anlæg, og de anvendte materialer skal
gennem opvarmningen i anlæggene forandre kemisk eller
indre fysisk struktur.
Stk. 5-6. - - -
»For denne varme og disse varer nedsættes tilbagebetaling
af afgift efter § 8 med 5,7 kr. pr. GJ (2015-niveau).«
8. I § 8 d, stk. 3, indsættes som 3. pkt.:
»For denne varme og disse varer nedsættes tilbagebetaling
af afgift efter § 8 med 5,7 kr. pr. GJ (2015-niveau). «
9. I § 8 d, stk. 4, indsættes som 3. pkt.:
»For denne varme og disse varer nedsættes tilbagebetaling
af afgift efter § 8 med 5,7 kr. pr. GJ (2015-niveau).«
10. I § 8 d indsættes som stk. 7 og 8:
»Stk. 7. Afgiftspligtige kan vælge, at tilbagebetalingen ef-
ter stk. 1-4 kan beregnes som en reduktion af afgiftsbetalin-
gen med 5,7 kr. pr. GJ (2015-niveau) delt med afgiftssatsen i
§ 7, stk. 3, 2. pkt., ganget med 1 over 1,2.
Stk. 8. Satserne i stk. 1-4 og 7 reguleres efter § 32 a i lov
om energiafgift af mineralolieprodukter m.v.«
§ 13. (Ophævet). 11. Efter § 12 indsættes:
»§ 13. Påbegyndes en afregningsperiode i en periode med
én afgiftssats og afsluttes i den umiddelbart efterfølgende
periode med en ændret afgiftssats, opgøres den ændrede
afgift af en så stor del af leverancen, som perioden med
den ændrede afgiftssats udgør i forhold til den samlede af-
regningsperiode.
Stk. 2. Foretages der måling, hvor den faktiske andel af
leverancerne før og efter en afgiftsændring opgøres, skal
målingerne anvendes ved opgørelsen, jf. stk. 1.«
§ 3
I lov om afgift af mineralolieprodukter m.v., jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 1349 af 1. september 2020, som ændret bl.a.
ved § 4 i lov nr. 138 af 25. februar 2020 og senest ved § 12 i
lov nr. 832 af 14. juni 2022, foretages følgende ændringer:
§ 9. - - -
Stk. 2-11. - - -
Stk. 12. En forholdsmæssig del af energiprodukterne kan
henregnes under stk. 11 i de tilfælde, hvor samme anlæg
forsyner såvel anvendelser omfattet af stk. 11 som andre
anvendelser i virksomheden, når en sådan fordeling kan op-
gøres. § 11, stk. 5, nr. 4, finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 13-14. - - - 1. I § 9 indsættes efter stk. 12 som nyt stykke:
»Stk. 13. For nyttiggjort overskudsvarme fra varme og
varer, for hvilke stk. 11 finder anvendelse, betales afgift i
overensstemmelse med reglerne for nedsættelse af tilbagebe-
taling af afgift efter § 11, stk. 9-12.«
Stk. 13-15 bliver herefter stk. 14-16.
Stk. 15. Skatteministeren fastsætter nærmere regler om
indberetning og offentliggørelse af oplysninger indberet-
44
tet efter stk. 13 og oplysninger om virksomhedens navn,
virksomhedstype, cvr-nummer, størrelse og dato for tilde-
ling. Skatteministeren fastsætter derudover nærmere regler
om, at virksomheder ikke kan opnå tilbagebetaling efter stk.
4 og 5, når de ikke opfylder de til enhver tid gældende
betingelser for at modtage statsstøtte.
2. I § 9, stk. 15, 1. pkt., der bliver stk. 16, 1. pkt., ændres
»stk. 13« til: »stk. 15«.
§ 11 a. Tilbagebetalingen af afgift efter § 11 nedsættes
med 4,5 kr./GJ, jf. dog §§ 11 b, 11 c og 11 d. Afgiftspligtige
kan vælge, at tilbagebetalingen efter 1. pkt. kan beregnes
som en reduktion af afgiftsbetalingen med 4,5 kr./GJ delt
med afgiftssatsen i § 9, stk. 4, 2. pkt., ganget med 1 over 1,2.
3. I § 11 a, 1.pkt., udgår », 11 c«.
4. I § 11 a, 1. og 2. pkt., ændres:
»4,5 kr./GJ« til: »8,1 kr. pr. GJ (2015-niveau) fra og med
den 1. april 2023 til og med den 31. december 2024 og 10
kr. pr. GJ (2015-niveau) fra og med den 1. januar 2025«, og
som 3. pkt. indsættes:
»Satserne for nedsættelse af tilbagebetaling i 1. og 2. pkt.
reguleres efter § 32 a.«
§ 11 b. Nedsættelsen af tilbagebetaling af afgift efter
§ 11 a finder ikke anvendelse for forbrug vedrørende rumop-
varmning og varmt vand i staldbygninger, forbrug omfattet
af tilbagebetaling efter § 11, stk. 3 og stk. 5, nr. 3, 2.-4. pkt.,
og andet forbrug, når det udelukkende vedrører afgiftspligtig
virksomhed efter merværdiafgiftsloven med jordbrug, hus-
dyrbrug, gartneri, frugtavl, skovbrug, fiskeri, dambrug eller
pelsdyravl. For dette forbrug nedsættes tilbagebetalingen af
afgift efter § 11 med 1,6 pct., jf. dog § 11 c.
Stk. 2. - - -
5. I § 11 b, stk. 1, 2. pkt., ændres »1,6 pct.« til: »7,1 kr. pr.
GJ (2015-niveau)«, og », jf. dog § 11 c« udgår.
6. I § 11 b, stk. 1, indsættes som 3.-5. pkt.:
»Ved tilbagebetaling for motorbrændstof, som tilbagebe-
tales efter § 11, stk. 3, kan afgiftspligtige vælge, at tilba-
gebetalingen efter 2. pkt. kan beregnes som en reduktion
af afgiftsbetalingen med 7,1 kr. pr. GJ (2015-niveau) delt
med afgiftssatsen for dieselækvivalenter i § 1, stk. 8, 2.
pkt. Ved tilbagebetaling for øvrige afgiftspligtige produkter
kan afgiftspligtige vælge, at tilbagebetaling efter 2. pkt. kan
beregnes som en reduktion af afgiftsbetalingen med 7,1 kr.
pr. GJ (2015-niveau) delt med afgiftssatsen i § 9, stk. 4, 2.
pkt., gange med 1 over 1,2. Satserne i 2.-4. pkt. reguleres
efter § 32 a«.
§ 11 c. Tilbagebetalingen af afgift efter § 11 nedsættes
med EU᾽s minimumsafgifter for varer og varme, der anven-
des til opvarmning af væksthuse med et overdækket areal på
mindst 200 m2 i gartnerier bortset fra væksthuse, hvorfra der
foregår detailsalg, jf. bilag 7.
Stk. 2. En forholdsmæssig del af afgiften kan henregnes
under stk. 1 i de tilfælde, hvor samme anlæg forsyner såvel
anvendelser omfattet af stk. 1 som andre anvendelser i virk-
somheden, når en sådan fordeling kan opgøres. § 11, stk. 5,
nr. 4, finder tilsvarende anvendelse.
7. § 11 c ophæves.
§ 11 d. Nedsættelsen af tilbagebetaling af afgift efter
§ 11 a finder ikke anvendelse for varer, der anvendes til
kemisk reduktion.
8. I § 11 d, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:
45
Stk. 2. Nedsættelsen af tilbagebetaling af afgift efter § 11 a
finder ikke anvendelse for varme og varer, der anvendes i
elektrolyse.
Stk. 3. Nedsættelsen af tilbagebetaling af afgift efter § 11 a
finder ikke anvendelse for varme og varer, der anvendes
direkte til opvarmning i metallurgiske processer. Opvarm-
ningen skal foregå i anlæg, og de anvendte materialer skal
gennem opvarmningen i anlæggene forandre kemisk eller
indre fysisk struktur.
Stk. 4. Nedsættelsen af tilbagebetaling af afgift efter § 11 a
finder ikke anvendelse for varme og varer, der anvendes
direkte til opvarmning i mineralogiske processer. Opvarm-
ningen skal foregå i anlæg, og de anvendte materialer skal
gennem opvarmningen i ovnene forandre kemisk eller indre
fysisk struktur.
Stk. 5-6. - - -
»For disse varer nedsættes tilbagebetaling af afgift efter
§ 11 med 5,7 kr. pr. GJ (2015-niveau).«
9. I § 11 d, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:
»For denne varme og disse varer nedsættes tilbagebetaling
af afgift efter § 11 med 5,7 kr. pr. GJ (2015-niveau).«
10. I § 11 d, stk. 3, indsættes som 3. pkt.:
»For denne varme og disse varer nedsættes tilbagebetaling
af afgift efter § 11 med 5,7 kr. pr. GJ (2015-niveau).«
11. I § 11 d, stk. 4, indsættes som 3. pkt.:
»For denne varme og disse varer nedsættes tilbagebetaling
af afgift efter § 11 med 5,7 kr. pr. GJ (2015-niveau).«
12. I § 11 d indsættes som stk. 7 og 8:
»Stk. 7. Afgiftspligtige kan vælge, at tilbagebetalingen ef-
ter stk. 1-4 kan beregnes som en reduktion af afgiftsbetalin-
gen med 5,7 kr. pr. GJ (2015-niveau) delt med afgiftssatsen i
§ 9, stk. 4, 2. pkt., ganget med 1 over 1,2.
Stk. 8. Satserne i stk. 1-4 og 7 reguleres efter § 32 a.«
§ 17. (Ophævet). 13. Efter § 16 indsættes:
»§ 17. Påbegyndes en afregningsperiode i en periode med
én afgiftssats og afsluttes i den umiddelbart efterfølgende
periode med en ændret afgiftssats, opgøres den ændrede
afgift af en så stor del af leverancen, som perioden med
den ændrede afgiftssats udgør i forhold til den samlede af-
regningsperiode.
Stk. 2. Foretages der måling, hvor den faktiske andel af
leverancerne før og efter en afgiftsændring opgøres, skal
målingerne anvendes ved opgørelsen, jf. stk. 1.«
§ 4
I lov om afgift af bekæmpelsesmidler, jf. lovbekendtgørel-
se nr. 595 af 29. april 2020, som ændret ved § 3 i lov nr. 168
af 29. februar 2020 og § 4 i lov nr. 2616 af 28. december
2021, foretages følgende ændringer:
§ 1. - - -
Stk. 2. Afgiften udgør summen af nr. 1-4 opgjort pr. kilo-
gram eller liter plantebeskyttelsesmiddel:
1) 112,88 kr. pr. kilogram eller liter plantebeskyttelsesmid-
del gange midlets sundhedsbelastning pr. kilogram eller liter
middel.
2) 112,88 kr. pr. kilogram eller liter aktivstof gange mid-
lets miljøeffektbelastning pr. kilogram eller liter middel.
3) 112,88 kr. pr. kilogram eller liter aktivstof gange mid-
lets miljøadfærdsbelastning pr. kilogram eller liter middel.
1. I § 1, stk. 2, nr. 1, 2 og 3, ændres »112,88 kr.« til: »140
kr.«.
4) 52,75 kr. pr. kilogram eller liter aktivstof. 2. I § 1, stk. 2, nr. 4, ændres »52,75 kr. « til: »20 kr.«.
46
Stk. 3-5. - - -
§ 5
I lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter, jf. lov-
bekendtgørelse nr. 1353 af 2. september 2020, som ændret
ved § 7 i lov nr. 2225 af 29. december 2020, § 9 i lov nr.
1240 af 11. juni 2021 og § 17 i lov nr. 832 af 14. juni 2022,
foretages følgende ændringer:
§ 2. For 2015 udgør afgiften for følgende energiprodukter:
1-17) - - -
1. I § 2, stk. 1, indsættes som nr. 18 og 19:
»18) Karburatorvæske, 29,7 øre pr. liter.
19) For varer efter § 1, stk. 1, hvor der ikke er fastsat
en afgiftssats i nr. 1-18, gælder den sats, som gælder for et
tilsvarende brændsel, der er bestemt til anvendelse, udbydes
til salg eller anvendes til opvarmning, eller for en tilsvaren-
de vare, der er bestemt til anvendelse, udbydes til salg el-
ler anvendes som motorbrændstof eller som tilsætnings- og
fyldstof i motorbrændstof. For varer omfattet af 1. pkt., der
anvendes til elektricitets- og varmefremstilling på stationæ-
re motorer i kraftvarmeværker, gælder den afgiftssats, som
gælder for tilsvarende fyringsolier.«
Stk. 2. Afgiftssatsen ved 15° C for varer nævnt i stk. 1,
nr. 1 og 4, udgør 44,8 øre pr. liter (2015-niveau), for varer
nævnt i stk. 1, nr. 1, med 6,8 pct. biobrændstoffer 41,8 øre
pr. liter (2015-niveau), for varer nævnt i stk. 1, nr. 13, 40,4
øre pr. liter (2015-niveau), for varer nævnt i stk. 1, nr. 13,
med 4,8 pct. biobrændstoffer 38,5 øre pr. liter (2015-niveau)
og for varer nævnt i stk. 1, nr. 13, med 9,8 pct. biobrænd-
stoffer 36,5 øre pr. liter (2015-niveau). For gas nævnt under
stk. 1, nr. 11, foretages der en forholdsmæssig regulering af
afgiften ved en lavere eller højere brændværdi end 39,6 MJ
pr. Nm3.
Stk. 3-7. - - - 2. I § 2, stk. 2, indsættes som 3. pkt.:
»Registrerede virksomheder kan som alternativ til stk. 1,
nr. 19, vælge, at den afgiftspligtige vares CO2-udledning
beregnes eller analyseres på baggrund af akkrediterede mål-
inger eller andre målinger af tilsvarende kvalitet, jf. stk. 8,
og pålægges en afgiftssats på 170 kr. pr. ton CO2 (2015-ni-
veau).«
3. I § 2 indsættes som stk. 8:
»Stk. 8. Skatteministeren fastsætter regler for opgørelse af
CO2-udledning, herunder krav til opgørelse af CO2-udled-
ning og kontrol af afgiften efter stk. 2, 3. pkt.«
5. Efter § 13 indsættes:
»§ 13 a. Påbegyndes en afregningsperiode i en periode
med én afgiftssats og afsluttes i den umiddelbart efterfølgen-
de periode med en ændret afgiftssats, opgøres den ændrede
afgift af en så stor del af leverancen, som perioden med
den ændrede afgiftssats udgør i forhold til den samlede af-
regningsperiode.
47
Stk. 2. Foretages der måling, hvor den faktiske andel af
leverancerne før og efter en afgiftsændring opgøres, skal
målingerne anvendes ved opgørelsen, jf. stk. 1.«
§ 6
I lov om afgift af kvælstofoxider, jf. lovbekendtgørelse nr.
1214 af 10. august 2020, som ændret ved § 12 i lov nr. 1728
af 27. december 2018 og § 16 i lov nr. 1240 af 11. juni 2021,
foretages følgende ændringer:
§ 6. - - -
Stk. 2. For registrerede virksomheder, der opgør den ud-
ledte mængde af NO2-ækvivalenter til luften i overensstem-
melse med § 1, stk. 4, opgøres den afgiftspligtige mængde
som mængden af varer omfattet af bilag 1, der er udleveret
fra virksomheden, jf. dog § 7. I opgørelsen skal endvidere
medtages virksomhedens eget forbrug af varer, jf. dog § 8,
stk. 4.
Stk. 3-6. - - -
1. I § 6, stk. 2, 2. pkt., udgår », jf. dog § 8, stk. 4«.
§ 8. - - -
Stk. 2-3. - - -
Stk. 4. Et energiprodukt, der medgår direkte til produktion
af et tilsvarende energiprodukt, er fritaget for afgift. Frita-
gelsen gælder kun for energiprodukter, som er produceret
på virksomhedens område. Fritagelsen gælder dog ikke for
energiprodukter, der anvendes som motorbrændstof.
2. § 8, stk. 4, ophæves.
3. Efter § 13 indsættes:
»§ 13 a. Påbegyndes en afregningsperiode i en periode
med én afgiftssats og afsluttes i den umiddelbart efterfølgen-
de periode med en ændret afgiftssats, opgøres den ændrede
afgift af en så stor del af leverancen, som perioden med
den ændrede afgiftssats udgør i forhold til den samlede af-
regningsperiode.
Stk. 2. Foretages der måling, hvor den faktiske andel af
udledningerne før og efter en afgiftsændring opgøres, skal
målingerne anvendes ved opgørelsen, jf. stk. 1.«
§ 7
I lov om afgift af elektricitet, jf. lovbekendtgørelse nr.
1321 af 26. august 2020, som ændret bl.a. ved § 1 i lov
nr. 906 af 21. juni 2022 og senest ved § 1 i lov 1389 af 5.
oktober 2022, foretages følgende ændring:
§ 14 a. (Ophævet). 1. Efter § 14 indsættes:
»§ 14 a. Påbegyndes en afregningsperiode påbegyndes i
en periode med én afgiftssats og afsluttes i den umiddelbart
efterfølgende periode med en ændret afgiftssats, opgøres den
ændrede afgift af en så stor del af leverancen, som perioden
med den ændrede afgiftssats udgør i forhold til den samlede
afregningsperiode.
48
Stk. 2. Foretages der måling, hvor den faktiske andel af
leverancerne før og efter en afgiftsændring opgøres, skal
målingerne anvendes ved opgørelsen, jf. stk. 1.«
§ 8
I lov om afgift af spildevand, jf. lovbekendtgørelse nr. 478
af 14. april 2020, som ændret ved lov nr. 168 af 29. februar
2022, foretages følgende ændring:
§ 16. (Ophævet). 1. Efter § 15 indsættes:
»§ 16. Påbegyndes en afregningsperiode i en periode med
én afgiftssats og afsluttes i den umiddelbart efterfølgende
periode med en ændret afgiftssats, opgøres den ændrede
afgift af en så stor del af udledningen, som perioden med
den ændrede afgiftssats udgør i forhold til den samlede af-
regningsperiode.
Stk. 2. Foretages der måling, hvor den faktiske andel af
udledningerne før og efter en afgiftsændring opgøres, skal
målingerne anvendes ved opgørelsen, jf. stk. 1.«
§ 9
I lov om afgift af svovl, jf. lovbekendtgørelse nr. 479 af
22. april 2020, som ændret ved § 4 i lov nr. 672 af 19. april
2021 og § 20 i lov nr. 1240, foretages følgende ændring:
§ 12. (Ophævet). 1. Efter § 11 indsættes:
»§ 12. Påbegyndes en afregningsperiode i en periode med
én afgiftssats og afsluttes i den umiddelbart efterfølgende
periode med en ændret afgiftssats, opgøres den ændrede
afgift af en så stor del af leverancen, som perioden med
den ændrede afgiftssats udgør i forhold til den samlede af-
regningsperiode.
Stk. 2. Foretages der måling, hvor den faktiske andel af
udledningerne før og efter en afgiftsændring opgøres, skal
målingerne anvendes opgørelsen, jf. stk. 1.«
§ 10
I lov om afgift af ledningsført vand, jf. lovbekendtgørelse
nr. 13 af 9. januar 2023, foretages følgende ændring:
§ 22. (Ophævet). 1. Efter § 21 indsættes:
»§ 22. Påbegyndes en afregningsperiode i en periode med
én afgiftssats og afsluttes i den umiddelbart efterfølgende
periode med en ændret afgiftssats, opgøres den ændrede
afgift af en så stor del af leverancen, som perioden med
den ændrede afgiftssats udgør i forhold til den samlede af-
regningsperiode.
Stk. 2. Foretages der måling, hvor den faktiske andel af
leverancerne før og efter en afgiftsændring opgøres, skal
målingerne anvendes opgørelsen, jf. stk. 1.«
§ 11
49
I lov nr. 168 af 29. februar 2020 om ændring af lov om
afgift af tinglysning af ejer- og panterettigheder m.v. (tingly-
sningsafgiftsloven), emballageafgiftsloven, lov om afgift af
bekæmpelsesmidler og forskellige andre love (Indeksering
af de faste tinglysningsafgifter og en række miljøafgifter og
genindførelse af registreringsafgiften på luftfartøjer m.v.),
som ændret ved § 9 i lov nr. 2227 af 29. december 2020,
foretages følgende ændring:
§ 3. - - -
1.-4. - - -
5. § 1, stk. 2, affattes således:
Stk. 2. Afgiften udgør summen af nr. 1-4 opgjort pr. kilo-
gram eller liter plantebeskyttelsesmiddel:
1) 119,09 kr. pr. kilogram eller liter plantebeskyttelsesmid-
del gange midlets sundhedsbelastning pr. kilogram eller liter
middel.
2) 119,09 kr. pr. kilogram eller liter aktivstof gange mid-
lets miljøeffektbelastning pr. kilogram eller liter middel.
3) 119,09 kr. pr. kilogram eller liter aktivstof gange mid-
lets miljøadfærdsbelastning pr. kilogram eller liter middel.
4) 55,65 kr. pr. kilogram eller liter aktivstof.
1. § 3, nr. 5, ophæves.
§ 12
I lov nr. 906 af 21. juni 2022 om ændring af lov om afgift
af elektricitet, lov om skattefri kompensation for forhøjede
energi- og miljøafgifter og ligningsloven (Nedsættelse af
den almindelige elafgift, afskaffelse af grøn check for ikke-
pensionister m.v. og forhøjelse af det maksimale beskæfti-
gelsesfradrag) foretages følgende ændring:
§ 4. - - -
Stk. 2. - - -
Stk. 3. For løbende leverancer, for hvilke afregningspe-
rioden påbegyndes inden lovens ikrafttrædelsestidspunkt og
afsluttes efter dette tidspunkt, beregnes den lavere afgift,
jf. § 1, af så stor en del af leverancen, som tidsrummet
fra lovens ikrafttrædelsestidspunkt til afregningsperiodens
afslutning udgør i forhold til den samlede afregningsperiode.
Stk. 4. Stk. 3 finder tilsvarende anvendelse for de efter-
følgende afgiftsnedsættelser i perioden fra og med den 1.
januar 2023 til og med den 1. januar 2030.
1. § 4, stk. 3 og 4, ophæves.
§ 13
I lov nr. 1268 af 13. september 2022 om ændring af lov
om afgift af elektricitet og ligningsloven (Nedsættelse af
den almindelige elafgift i fjerde kvartal 2022 og i 2023
og forhøjelse af det maksimale beskæftigelsesfradrag for
indkomstårene 2022 og 2023) foretages følgende ændring:
§ 3. - - -
Stk. 2.-3. - - -
50
Stk. 4. For løbende leverancer, for hvilke afregningsperio-
den påbegyndes inden lovens ikrafttrædelsestidspunkt og
afsluttes efter dette tidspunkt, beregnes den lavere afgift,
jf. § 1, af så stor en del af leverancen, som tidsrummet
fra lovens ikrafttrædelsestidspunkt til afregningsperiodens
afslutning udgør i forhold til den samlede afregningsperiode.
Stk. 5. Stk. 4 finder tilsvarende anvendelse for den efter-
følgende afgiftsnedsættelse i perioden fra og med den 1.
januar 2023 til og med den 31. december 2023.
1. § 3, stk. 4 og 5, ophæves.
§ 14
I lov nr. 1389 af 5. oktober 2022 om ændring af lov om
afgift af elektricitet, lov om en børne- og ungeydelse, pen-
sionsbeskatningsloven og selskabsskatteloven (Nedsættelse
af den almindelige elafgift i første halvår 2023, forhøjelse
af børne- og ungeydelsen i 2023, fremrykning af forhøjelse
af aldersopsparingens lave loft, udvidelse af perioden for
aldersopsparingens høje loft og indførelse af skattepligt på
udbytter til udenlandske stater og deres institutioner) foreta-
ges følgende ændring:
§ 5. - - -
Stk. 2.-3. - - -
Stk. 4. Påbegyndes en afregningsperiode for elektricitet i
en periode med én afgiftssats og afsluttes i den umiddelbart
efterfølgende periode med en ændret afgiftssats, opgøres den
ændrede afgift af en så stor del af leverancen, som perioden
med den ændrede afgiftssats udgør i forhold til den samlede
afregningsperiode.
Stk. 5. Foretages der måling, hvor den faktiske andel af
leverancerne før og efter en afgiftsændring opgøres, skal
målingerne anvendes ved opgørelsen, jf. stk. 4.
Stk. 6.-8. - - -
1. § 5, stk. 4 og 5, ophæves.
51