Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Folketingets Erhvervsudvalg
Vedlagt fremsender jeg til udvalgets orientering høringsnotat, høringssvar
samt høringsliste til Forslag Lov om adgang til anlæggelse af gruppe-
søgsmål til beskyttelse af forbrugernes kollektive interesser.
Med venlig hilsen
Morten Bødskov
ERHVERVSMINISTEREN
24. januar 2023
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf. 33 92 33 50
Fax 33 12 37 78
CVR-nr. 10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
em@em.dk
www.em.dk
Offentligt
L 21 - Bilag 1
Erhvervsudvalget 2022-23 (2. samling)


NOTAT
Hørte myndigheder og organisationer mv.
Udkast til lovforslag sendes i perioden fra 1. juli til 18. august 2022 i hø-
ring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:
3F Fagligt Fælles Forbund, Advokatsamfundet, Akademikernes Central-
organisation, AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, ATP - Arbejdsmar-
kedets Tillægs Pension, Autobranchen Danmark, Banedanmark, Bilbran-
chen, Bryggeriforeningen, Børnerådet, CBS - Copenhagen Business
School, CEPOS, Cevea, CO-Industri, Danmarks Aktive Forbrugere, Dan-
marks Nationalbank, Danmarks Rejsebureau Forening, Danmarks Stati-
stik, Dansk Annoncørforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Bil-
brancheråd, Dansk Byggeri, Dansk e-Mobilitet, Dansk Erhverv, Dansk
IT, Dansk Markedsføring, Dansk Mobilitet, Dansk Standard, Danske Ad-
vokater, Danske Medier, Danske Regioner, Danske Universiteter, Data-
etisk Råd, Datatilsynet, De Danske Bilimportører, Den Danske Dommer-
forening, Det Kriminalpræventive Råd, DI Digital og Dansk Industri, Di-
gitalt Ansvar, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Fagbe-
vægelsens Hovedorganisation, FDM - Forenede Danske Motorejere, Fi-
nans og Leasing, Finans Danmark, Finanstilsynet, Forbrugerombudsman-
den, Forbrugerrådet Tænk, Foreningen af Danske Interaktive Medier,
Foreningen af Offentlige Anklagere, Foreningen af Statsadvokater, For-
eningen Danske Revisorer, Forsikring og Pension, Færøernes Landsstyre,
HK Danmark, Institut for Menneskerettigheder, IT-Brancheforeningen,
IT-Politisk Forening, ITU - IT-Universitetet i København, Journalistfor-
bundet, Justitia, KL – Kommunernes Landsforening, KOMBIT, Kreativi-
tet & Kommunikation (KreaKom), Kriminalforsorgsforeningen, Køben-
havns Byret, Københavns Universitet, Landbrug og Fødevarer, Landssty-
ret via Rigsombudsmanden på Færøerne, Naalakkersuisut, Politiforbun-
det i Danmark, Prosa (tidl. Forbundet af IT-Professionelle), Radio- og
TV-nævnet, Retspolitisk forening, Retten i Esbjerg, Retten i Glostrup,
Retten i Helsingør, Retten i Herning, Retten i Hillerød, Retten i Hjørring,
Retten i Holbæk, Retten i Holstebro, Retten i Horsens, Retten i Kolding,
Retten i Lyngby, Retten i Nykøbing F., Retten i Næstved, Retten i
Odense, Retten i Randers, Retten i Roskilde, Retten i Svendborg, Retten i
Sønderborg, Retten i Viborg, Retten i Aalborg, Retten i Aarhus, Retten på
Bornholm, Retten på Frederiksberg, Rettighedsalliancen, Rigsadvokaten,
Rigspolitichefen, Rigspolitiet, Rigsrevisionen, RUC - Roskilde Universi-
tet, Rådet for digital sikkerhed, SDU - Syddansk Universitet, Selvstyret
via Rigsombudsmanden i Grønland, Sex og Samfund, SMV Danmark,
Dato: 1. juli 2022
Sag: 21/09957-60
Sagsbehandler: /LTM
KONKURRENCE- OG
FORBRUGERSTYRELSEN
ERHVERVSMINISTERIET
Offentligt
L 21 - Bilag 1
Erhvervsudvalget 2022-23 (2. samling)
2
Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet,
Team effektiv regulering, Teleindustrien, Vestre Landsret, Østre Lands-
ret, Aalborg Universitet, Aarhus BSS.
DANSK ERHVERV
Børsen
1217 København K
www.danskerhverv.dk
info@danskerhverv.dk
T. + 45 3374 6000
bda@danskerhverv.dk
BDA
Side 1/3
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
Sendt på mail til ltm@kfst.dk, kar@kfst.dk og
soewes@em.dk
Den 18. august 2022
Høring over udkast til lov om adgang til anlæggelse af gruppesøgsmål til be-
skyttelse af forbrugernes interesser
Dansk Erhverv har ved mail af 1. juli 2022 fået ovenstående udkast til lov i høring og jeg skal her-
med komme med Dansk Erhvervs bemærkninger
Generelle bemærkninger
Der er allerede i dag i dansk ret mulighed for at anlægge gruppesøgsmål og med dette lovforslag
kommer der nu et ekstra regelsæt, der alene gælder for sager vedrørende overtrædelser af en lang
række EU-direktiver, når der er tale om beskyttelse af forbrugernes kollektive interesser.
Dansk Erhverv hilser det meget velkomment, at der i lovforslaget lægges op til, at gruppesøgsmål
efter det nye regelsæt alene kan anlægges som opt-in søgsmål, hvor den enkelte forbruger aktivt
skal tilmelde sig søgsmålet for at blive omfattet af det. Dog synes der i søgsmål vedrørende påbud
at være lagt op til, at sagerne kan anlægges uden, at der er forbrugere, der aktivt har tilmeldt sig
søgsmålet.
Dansk Erhverv er klar over, at det kan være væsentligt sværere at få forbrugere, der ikke har lidt
nogen økonomisk skade, til at tilmelde sig et påbudssøgsmål, og finder det derfor rimeligt, at
denne type sager kan anlægges uden, at der er forbrugere, der aktivt har tilmeldt sig. Det bør dog
fremgå meget tydeligt af lovforslaget, at der i denne type af sager ikke vil kunne tages stilling til
erstatning, afhjælpning eller lignende.
Derudover noterer vi også med tilfredshed, at der stilles en lang række krav til godkendelsen af de
myndigheder og især organisationer, der får adgang til at anlægge gruppesøgsmål efter de nye
regler.
I forhold til lovforslagets § 7 foreslår vi, at 1) ændres fra ”De gruppesøgsmål, som myndigheden
eller organisationen påtænker at anlægge efter denne lov” til ”De gruppesøgsmål, som myndig-
heden eller organisationen har besluttet at anlægge efter denne lov”. Dels vil denne ændring
ordlydsmæssigt bringe bestemmelsen i overensstemmelse med formuleringen i direktivet og dels
vil det sikre, at myndigheder eller organisationer ikke kan oplyse om en række gruppesøgsmål,
der så efterfølgende aldrig bliver anlagt. Sidstnævnte ville have en række uhensigtsmæssige kon-
sekvenser som nærmere uddybet i de specifikke bemærkninger.
DANSK ERHVERV
Side 2/3
Dansk Erhverv er enig i, at de normale regler i retsplejeloven vedrørende sagsomkostninger også
skal finde anvendelse på sager, der anlægges efter den nye lov således, at den tabende part kan
pålægges at betale sagsomkostninger til den vindende part. En fastholdelse af dette fundamentale
princip vil også være med til at sikre, at der ikke anlægges grundløse eller chikanøse sager efter de
nye regler.
Afslutningsvist skal det bemærkes, at mens det er vigtigt, at forbrugerne får adgang til at hånd-
hæve deres rettigheder, er det ligeledes vigtigt, at reglerne ikke udhuler virksomhedernes retssik-
kerhed eller giver organisationer mulighed for at anlægge grundløse og chikanøse sager. Det er
umiddelbart Dansk Erhvervs opfattelse, at man såvel i direktivet som det danske lovforslag har
fundet en fornuftig balance mellem de to hensyn.
Specifikke bemærkninger
§ 3, stk. 1
Det fremgår af bemærkninger til § 3, stk. 1, at gruppesøgsmål efter loven alene kan føres som til-
meldingsgruppesøgsmål (opt-in), hvilket vil sige, at forbrugerne aktivt skal tilmelde sig et konkret
søgsmål for at blive omfattet af det.
Samtidig fremgår det dog af § 14, stk. 2 og anføres ligeledes i bemærkningerne til § 14, stk. 3, der
omhandler gruppesøgsmål om påbud, at det ikke er en betingelse for en afgørelse om påbud, at
berørte individuelle forbrugere har tilmeldt sig søgsmålet.
Dansk Erhverv har forståelse for, at det i gruppesøgsmål om påbud og måske endda i sager om
påbud vedrørende en påtænkt praksis, kan være svært at finde forbrugere, der aktivt vil tilmelde
sig søgsmålet og vi har derfor som udgangspunkt ikke et problem med, at denne type af sager kan
anlægges uden, at der er forbrugere, der aktivt har tilmeldt dig det. Det bør dog understreges, at
sagen så alene kan vedrøre påbud og ikke genopretning, hvilket altid vil kræve en aktiv tilmeldelse
fra forbrugerne.
§ 3, stk. 2
Dansk Erhverv bakker op om de krav, der stilles til organisationer, der ønsker at kunne anlægge
sager efter de nye regler. Det er som nævnt vigtigt, at også virksomhedernes retssikkerhed respek-
teres og ved at stille krav til, hvem der kan anlægge gruppesøgsmål efter de nye regler, er det
Dansk Erhvervs håb, at det alene er seriøse sager, der vil blive anlagt.
§ 7
Denne bestemmelse implementer direktivets artikel 13, men der er efter Dansk Erhvervs vurde-
ring væsentlig forskel på kravene i direktivet og i den danske implementering.
Direktivets artikel 13 taler om ”de gruppesøgsmål, som de har besluttet at anlægge ved en retsin-
stans eller en forvaltningsmyndighed”, mens den danske § 7 bruger formuleringen ”De gruppe-
søgsmål, som myndigheden eller organisationen påtænker at anlægge efter denne lov”.
DANSK ERHVERV
Side 3/3
Dansk Erhverv anbefaler, at den danske lovgivning afspejler formuleringen i direktivet og at der
således kun skal informeres om gruppesøgsmål, der er besluttet. Baggrunden for dette er blandt
andet, at virksomheder ikke risikerer at blive ”hængt ud” på en liste over påtænkte gruppesøgs-
mål, der efterfølgende viser sig aldrig at blive anlagt. Derudover er det rimeligt for forbrugerne at
de ved, om de gruppesøgsmål, der fremgår af myndighedernes eller organisationernes hjemmesi-
der også rent faktisk gennemføres.
§ 19
Det fremgår af afsnit 3.6.4.3. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget, at retsplejelovens al-
mindelige regler om sagsomkostninger også vil finde anvendelse på sager, der anlægges efter den
nye lov.
Dansk Erhverv har i hele arbejdet med dette regelsæt peget på det vigtigt i, at princippet om at
”taberen betaler” også blev oprethold i sager om gruppesøgsmål. Baggrunden for dette er, at for at
undgå grundløse eller chikanøse sager er det nødvendigt, at sagsøgeren ved, at der kan være øko-
nomiske risici forbundet med at anlægge sagerne og at sagerne derfor bliver grundigt vurderet in-
den et sagsanlæg.
Med venlig hilsen
Bo Dalsgaard
Chefkonsulent
½
Høring over udkast til lov om adgang til anlæggelse af gruppesøgsmål til
beskyttelse af forbrugernes interesser
Generelle bemærkninger
DI bemærker indledningsvist, at der allerede i gældende dansk ret er mulighed for at anlægge
gruppesøgsmål. Med det foreslåede lovforslag vil der komme et ekstra regelsæt, der alene gæl-
der for sager om overtrædelse af en lang række EU-direktiver, når der er tale om beskyttelse
af forbrugernes kollektive interesser.
DI støtter, at gruppesøgsmål efter det nye regelsæt alene kan anlægges som opt-in søgsmål,
hvor den enkelte forbruger aktivt skal tilmelde sig søgsmålet for at blive omfattet. Det bemær-
kes dog, at der i søgsmål om nedlæggelse af påbud synes at være lagt op til, at sagerne kan
anlægges uden, at forbrugere aktivt har tilmeldt sig søgsmålet. DI anerkender, at det kan være
svært at få forbrugere, der ikke har lidt nogen økonomisk skade, til at tilmelde sig et påbuds-
søgsmål. DI finder det derfor ikke urimeligt, at denne type sager kan anlægges uden at forbru-
gere aktivt har tilmeldt sig. Det bør dog fremgå tydeligt af lovforslaget, at der i denne type
sager ikke vil kunne tages stilling til erstatning, afhjælpning eller lignende.
DI støtter også, at der stilles en lang række krav til godkendelsen af de myndigheder og især
organisationer, der får adgang til at anlægge gruppesøgsmål efter de nye regler.
DI lægger stor vægt på, at retsplejelovens sædvanlige regler om sagsomkostninger også finder
anvendelse på sager, der anlægges efter de nye regler, således at den tabende part kan pålæg-
ges at betale sagsomkostninger til den vindende part. En fastholdelse af dette fundamentale
princip er med til at sikre, at der ikke anlægges grundløse eller chikanøse sager.
Endeligt bemærkes, at ligesom det er vigtigt, at forbrugerne har adgang til at håndhæve deres
rettigheder, er det vigtigt, at reglerne ikke udhuler virksomhedernes retssikkerhed eller giver
organisationer mulighed for at anlægge grundløse og chikanøse sager.
Specifikke bemærkninger
§ 3, stk. 1
Det fremgår af lovbemærkningerne, at gruppesøgsmål kun kan føres som tilmeldings-gruppe-
søgsmål (opt-in), hvorved forbrugerne aktivt skal tilmelde sig for at være omfattet.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
Att: Lea Ørum Molsted og Kristina Agerbæk Ri-
ber
Sendt pr. mail til ltm@kfst.dk, kar@kfst.dk og
soewes@em.dk
18. august 2022
LAHJ
2
Samtidig fremgår det dog af § 14, stk. 2, og anføres ligeledes i bemærkningerne til § 14, stk. 3,
der omhandler påbuds-gruppesøgsmål, at det ikke er en betingelse for en afgørelse om påbud,
at berørte individuelle forbrugere har tilmeldt sig søgsmålet. Som nævnt i de generelle be-
mærkninger har DI forståelse for denne sondring, men DI savner, at det præciseres i lovbe-
mærkningerne, at sagen så alene kan vedrøre påbud og ikke genopretning, hvilket altid vil
kræve en aktiv tilmelding fra forbrugerne.
§ 3, stk. 2
DI støtter de krav, der stilles til organisationer, som ønsker at kunne anlægge sager efter de
nye regler. Det er således vigtigt, at virksomhedernes retssikkerhed respekteres, og at der ind-
føres forskellige safeguards, der beskytter imod grundløse eller chikanøse søgsmål. Det må
aldrig kunne betale sig at anlægge et grundløst gruppesøgsmål for at presse en erhvervsdri-
vende til at indgå forlig for at undgå en lang, dyr retssag.
§ 7
Denne bestemmelse implementer direktivets artikel 13, men der er væsentlig forskel på kra-
vene i direktivet og i den foreslåede danske implementering:
Direktivet taler om ”de gruppesøgsmål, som de har besluttet at anlægge ved en retsinstans
eller en forvaltningsmyndighed”, mens den danske § 7 bruger formuleringen ”De gruppesøgs-
mål, som myndigheden eller organisationen påtænker at anlægge efter denne lov” (egen
fremhævning).
DI mener, at den danske implementering bør følge formuleringen i direktivet, således at der
kun skal informeres om gruppesøgsmål, der er besluttet. Ellers risikerer virksomheder at blive
hængt ud på en liste over påtænkte gruppesøgsmål, der efterfølgende viser sig aldrig at blive
anlagt. Desuden er der et hensyn til forbrugerne, som bør kunne stole på, at de gruppesøgsmål,
der fremgår af myndigheders eller organisationers hjemmesider, rent faktisk gennemføres.
§ 19
Det fremgår af afsnit 3.6.4.3. i de almindelige bemærkninger, at retsplejelovens almindelige
regler om sagsomkostninger vil finde anvendelse på sager, der anlægges efter den nye lov. DI
bakker kraftigt op om, at dette grundlæggende princip fastholdes, idet det både er rimeligt og
er nødvendigt for at gardere imod grundløse eller chikanøse retssager.
Med venlig hilsen
Lars Frolov-Hammer
Seniorchefkonsulent
Ryesgade 3A, 2. th, DK-2200 København N, T +45 7741 7741, w w w .taenk.dk
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
Att.
Lea Ørum Molsted (ltm@kfst.dk)
Kristina AgerbækRiber (kar@kfst.dk)
Søren Boisen Westh (soewes@em.dk)
Dok. 237149
08. august 2022
Høringssvar om lovudkast vedr. gruppesøgsmål
ForbrugerrådetTænk har modtagethøring over udkasttil lovforslag om adgang til anlæggelse afgruppe-
søgsmål til beskyttelse afforbrugernes kollektive interesser.
Vi er glade for, at der nu i EU er krav om, at der skal åbnes op for muligheden afatføre gruppesøgsmål i
alle medlemsstater,ligesom vi hilser detvelkomment med tilfredshed,atder kommer forbedrede mulighe-
der for at føre grænseoverskridende gruppesøgsmål.
Men vi finder det ærgerligt,at regeringen går efter en så snæver implementering som muligtafEU-direkti-
vet om gruppesøgsmål.Iflere andre europæiske lande er gruppesøgsmål etvigtigt redskab til at sikre
håndhævelse afforbrugerbeskyttelsesreglerne.Detkunne det også blive i Danmark,hvis mulighederne for
at føre sådanne blevvæsentligtforbedret. Det lægger lovforslagetdesværre ikke op til, udover den udvi-
dede adgang til at føre grænseoverskridende søgsmål.
Regeringen kunne anvende denne lejlighed til atforbedre håndhævelsen på forbrugerområdetved at
styrke rammerne for at føre gruppesøgsmål.Når lovudkastetikke er mere ambitiøsti forhold til at gøre
gruppesøgsmål til en væsentlig del af håndhævelsesindsatsen i Danmark,mister vi en oplagtmulighed for
at forbedre forbrugerbeskyttelsen i Danmark.
Derudover har vi følgende bemærkninger:
 Der bør kun være ét regelsætom gruppesøgsmål
 Adgangen til gruppesøgsmål efter frameldingsmodellen bør udvides
 Erstatninger bør kunne anslås skønsmæssigt
 Erstatninger bør kunne dømmes indbetalttil en fond
 Der bør være støttemuligheder til grænseoverskridende gruppesøgsmål
 Den erhvervsdrivende kan pålægges aktiv rolle i information til berørte forbrugere
 Virksomhedspåbud og erstatningskravbør kunne behandles i en retssag
 Berørte forbrugere bør kunne tilmelde sig etgruppesøgsmål også efter,at det er gåetgang
 Der bør være mærkbare sanktioner ved overtrædelser
Disse punkter uddybes i detfølgende.
Der bør kun være ét regelsæt om gruppesøgsmål
Lovudkastet lægger op til, at der fremover vil være to forskellige regelsætfor gruppesøgsmål – dels det
allerede gældende efter retsplejelovens kapitel 23a,og dels detregelsætder nu foreslås.Detbetyder, at
Side 2 / 5
berørte forbrugere – eller mere nærliggende den organisation,der kan anerkendes som deres repræsen-
tant – i hvert enkelt tilfælde må afdække hvilket regelsæt,der vil give det højeste niveau af forbrugerbe-
skyttelse,hvilket næppe altid vil være helt enkelt.
Det fremgår alene om dette spørgsmål i lovbemærkningerne,at”hvorvidt et søgsmål er anlagtefter denne
lov, vil fremgå af stævningen” (side 71).Dette kan muligvis være tilstrækkelig rådgivning afde virksomhe-
der, der kan blive sagsøgt,men det er ikke til megethjælp for de forbrugerrepræsentanter,der skal vælge
retsgrundlag.
Det havde derfor setmed ForbrugerrådetTænks øjne været at foretrække, at de to regelsætvar blevet
sammenskrevettil et enkelt regelsæt,der implementerede EU-reglerne uden atindskrænke forbrugerbe-
skyttelsen i allerede gældende regler.
Det skal i den forbindelse bemærkes,atlovudkastetmed fordel kunne have givet den almindelige læser
en klarere forklaring på sondringen mellem de gruppesøgsmål,der kan gennemføres efter retsplejelovens
kapitel 23a, og de gruppesøgsmål,som lovforslagetgiver adgang til.Netop dette illustrerer,atdet havde
været ønskeligtmed étsamletregelsætfor gruppesøgsmål,snarere end to adskilte regelsæt,hvor det for
de fleste vil være svært at afkode,hvornår man bør følge det ene eller det andet og hvad konsekvenserne
af valget er.
Lovforslag får ikke altid topkarakter for pædagogisk formidling,men man kunne godthave ønsketsig at
lovforslagetgav et bedre udgangspunktfor en oplystpolitisk debatom indholdetog ikke mindstom dette
forhold.Vi skal bl.a. helt konkret opfordre til, at lovforslagets bilag vedr. det EU-direktiv, som implemente-
res,også kommer til at omfatte direktivets Bilag I, der redegør for hvilke EU-retlige bestemmelser,som
gruppesøgsmål efter lovforslagetkan vedrøre, samtmegetgerne,at der også medtages en oversigtover
hvilken dansk lovgivning det drejer sig om.
Adgangen til gruppesøgsmål efter frameldingsmodellen bør udvides
Vi finder det stærkt kritisabelt,at lovforslagetalene åbner op for gruppesøgsmål efter tilmeldingsmodellen
(opt-in), jf. § 17, stk. 1. Det betyder, at sager på vegne af alle danske forbrugere også fremover alene kan
føres af Forbrugerombudsmanden efter retsplejelovens kapitel 23a.Forbrugerombudsmanden har imidler-
tid begrænsede ressourcer og anvender sin søgsmålskompetence efter en skarp prioritering afhvilke sa-
ger der anses for væsentlige.
Der er da også en stigende erkendelse i EU af, at der er behov for at inddrage forbrugerorganisationerne i
håndhævelsesopgaverne om forbrugerbeskyttelse.Detskyldes,at forbrugerorganisationerne har andre
muligheder for at være i direkte dialog med forbrugerne samtetandetblik for hvilke sager,der fylder i for-
brugernes hverdag,end myndighedernes typisk mere rentjuridiske blik på sagerne.Endelig vil myndighe-
derne ofte være mere optagede af at sikre reglernes overholdelse,end afat varetage de berørte forbruge-
res interesser i de pågældende sager.Så uansetathåndhævelse afgældende lovgivning principielter en
myndighedsopgave,er virkeligheden den,at der er en række tilfælde,hvor myndighederne ikke løfter op-
gaven.
Side 3 / 5
Helstser vi, at organisationer, der bliver godkendte enheder til at føre gruppesøgsmål,selvkan vælge om
de vil føre det efter tilmeldings- eller frameldingsmodellen.Lovforslagetbør i hvert fald åbne op for mulig-
heden af, at de omfattede gruppesøgsmål også kan føres efter frameldingsmodellen (opt-out).Denne mu-
lighed vil med fordel kunne udvides til også at omfatte bl.a. ForbrugerrådetTænk, der i nogle tilfælde vil
have et andetsyn på hvilke sager,hvor der er behov for en retlig afklaring af retstilstanden,og hvor en
virksomhed efter vores opfattelse har haft en uretmæssig indtjening på forbrugernes bekostning,men
uden at beløbet for den enkelte har en størrelse,der gør søgsmål individueltinteressant eller nødvendigvis
opfylder netop Forbrugerombudsmandens væsentlighedskriterier.
Erstatninger bør kunne anslås skønsmæssigt
Efter gældende retskal forbrugere kunne opgøre deres tab præcistfor at gøre det gældende i en retssag.
Det er imidlertid ikke altid muligt,og specieltikke i den type af sager,hvor netop gruppesøgsmål er veleg-
net.
Da Nets for eksempel for ca.ti år siden blevpåbudtaf Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen atsænke sine
gebyrer på kortbetalinger ved nethandel,var der ingen tvivl om , at Nets i en periode havde haft priser,der
var højere end de måtte være. Det var også muligtnogenlunde atskønne antalletafårlige gebyrpålagte
handler,ligesom man kunne gange dette beløb med den påbudte gebyrsænkning.Men det var forbundet
med usikkerhed præcis hvor stor merprisen havde været i forhold til, hvad den burde have været, for en
længere årrække.Og hvilke forbrugere der havde hvilke beløb til gode, ville ligeledes være forbundetmed
store problemer.Bl.a.af disse årsager blevder aldrig ført en retssag om erstatning,selvom detvar afgjort,
at Nets havde haft en uretmæssig merindtjening,efter alt at dømme på et trecifret millionbeløb.
I denne situation ville dethave været rimeligtatopgøre en skønsmæssig erstatning for alle danske forbru-
gere under et, vel vidende at der ikke var tale om et eksaktbeløb.
Det er ikke ukendt,at en dom fastsætter en skønsmæssig erstatning,men deter under forudsætning af,at
sagsøgeren fører sagen på basis afeteksaktopgjorttab. Det er denne forudsætning,der får den helturi-
melige konsekvens,atselv i situationer,hvor der hævet over enhver tvivl er basis for at kræve erstatning,
kan der ikke tilkendes nogen erstatning i en retssag.
Vi skal derfor opfordre til, at det tydeliggøres i lovforslaget,at det i sager,hvor det er fastslået,aten
gruppe forbrugere har lidt et tab, er tilstrækkeligtmed en skønsmæssig opgørelse af detsamlede krav.
Erstatninger bør kunne dømmes indbetalt til en fond
En sådan løsning ville imidlertid samtidig forudsætte,atdet blev muligtat påbyde den erhvervsdrivende, at
erstatningen skulle indbetales til en statslig fond,i stedetfor til de enkelte skadelidte forbrugere,der hver
især måske kun havde nogle megetsmå beløb til gode og kunne være svære at identificere præcist.
En sådan konstruktion kendes fra andre lande,fx Israel eller Canada,hvor den pågældende fond har til
formål at finansiere nye gruppesøgsmål.
Side 4 / 5
Dels giver en sådan fondsbetaling mening i de tilfælde,hvor de individuelle erstatninger er så små,atde
ikke har interesse for den enkelte, samtidig med atdet samlede beløb er betragteligt.Dels ville en sådan
fond løse problemetmed finansiering afgruppesøgsmål.
Ganske vist har vi i Danmark mulighed for at søge fri proces.Men organisationer,der ønsker at anlægge
gruppesøgsmål,skal løbe risikoen for at hænge på udgifterne i de tilfælde,hvor der ikke opnås fri proces.
En fond ville have mulighed for at styrke forarbejdetfrem til den endelige beslutning om atføre gruppe-
søgsmål og søge om fri proces og mindske risikoen for en betragtelig udgifti tilfælde af, at der ikke opnås
fri proces.
Der bør være støttemuligheder til grænseoverskridende søgsmål
Det er en bekostelig affære atføre gruppesøgsmål,og forbrugerorganisationerne vil formentlig ofte være
afhængig af økonomisk støtte for at kunne gennemføre sagerne.Derfor bør de danske regler om fri proces
også suppleres afen hjemmel til atopnå økonomisk støtte ved grænseoverskridende søgsmål,eventuelti
det omfang et andetmedlemsland ikke dækker omkostningerne gennem egne regler. Etablering afen fond
som nævnt ovenfor, ville kunne indgå i finansieringen afde grænseoverskridende gruppesøgsmål.
Den erhvervsdrivende kan pålægges aktiv rolle i information til berørte forbrugere
Det fremgår af lovudkastets § 21, at de forbrugere,der er berørt af et igangværende gruppesøgsmål,skal
underrettes om detmed henblik på at give dem mulighed for at tilmelde sig.Deter vi heltenige i. Men vi
finder, at loven med fordel kunne give hjemmel til at pålægge den erhvervsdrivende for egen regning ikke
alene at orientere berørte forbrugere om den endelige afgørelse om genopretning (§ 21, stk. 2), men at
den erhvervsdrivende også burde kunne pålægges atforetage underretningen om detigangværende
gruppesøgsmål til alle relevante forbrugere.
Erfaringerne fra vores europæiske søsterorganisationer er,at netop orienteringen afalle forbrugere kan
være en yderst bekostelig affære for en forbrugerorganisation.Mens en forbrugerorganisation i sagens
natur kun kan være sikker på at ramme en tilstrækkeligtstor andel afde berørte forbrugere ved offentlig
annoncering i en bred del af medierne,vil den erhvervsdrivende i mange tilfælde sidde inde med en kla-
rere information om præcis hvilke forbrugere,der kan være berørt af søgsmålet.
Virksomhedspåbud og erstatningskrav bør kunne behandles i en retssag
Lovudkastetsondrer mellem gruppesøgsmål om påbud og om genopretning (ers tatning,afhjælpning mv.).
Det ville imidlertid oftestvære en fordel, om en retssag på en gang både kunne tage stilling til et krav om
påbud og et krav om genopretning.Retssager om de emner,hvor gruppesøgsmål er en relevant mulighed,
er ofte megetlangvarige,og skal der først foreligge en endelig,ikke anketdom om påbud,før der kan an-
lægges en ny retssag om genopretning,kan det betyde, at forbrugerne skal vente mange år, før der er af-
sagten endelig dom om genopretning.
Vi er opmærksomme på,atlovudkastets § 15 fastsætter,at gruppesøgsmål om påbud skal behandles hur-
tigstmuligt,men med detnuværende pres på domstolene kan vi frygte, at virkeligheden alligevel vil blive
et langvarigt forløb. Det er da også svært for os at se, hvad der skulle tale imod i en og samme retssag at
tage stilling til både påbud og genopretning,da deter det samme forhold,som sagen vedrører.
Side 5 / 5
Berørte forbrugere bør kunne tilmelde sig et gruppesøgsmål også efter, at det er gået gang
Det fremgår af § 17, stk. 2, at retten skal fastsætte en frist for tilmelding,og undtagelsesvis kan tillade se-
nere tilmelding.
Efter ForbrugerrådetTænks opfattelse bør det være reglen snarere end undtagelsen,atdet tillades be-
rørte forbrugere at tilmelde sig også efter,at retssagen er gåeti gang. Forudsætning for at samle kravi et
gruppesøgsmål er jo,at de er tilstrækkelig ensartede til atdet giver mening.Detburde derfor ikke kompli-
cere sagsgangen,atkredsen af deltagere udvides undervejs,uden atdet ændrer substansen i sagen,eller
krav til proceduren.
Dette gælder så megetdesto mere,når lovforslagetalene opererer med gruppesøgsmål efter tilmeldings-
modellen.Detindebærer nemlig,atsager,der efter deres natur ville have været velegnede til at føre efter
frameldingsmodellen, fordi de vedrører et forhold,der har berørt et megetstort antal af forbrugerne,i ste-
det må føres efter tilmeldingsmodellen.Idisse tilfælde burde hensynettil forbrugernes retssikkerhed til-
sige,at det bliver så let som muligtatudvide kredsen afdeltagere,også undervejs i forløbet.
Der bør være mærkbare sanktioner ved overtrædelser
Det fremgår af § 22, at en forsætlig overtrædelse afet påbud eller en dom,kan medføre en bøde eller
fængsel.
ForbrugerrådetTænk opfordrer til, at der på dette punktkommer sanktionsniveauer,der er tilstrækkeligt
mærkbare til at have en reel effekt og tjene et forebyggende formål.
Med venlig hilsen
Uffe Rabe Krag Vagn Jelsøe
Politisk chef Chefkonsulent


Høringsnotat vedrørende forslag til lov om
anlæggelse af gruppesøgsmål til beskyt-
telse af forbrugernes interesser
1. Indledning
Lovforslaget gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2020/1828/EU af 25. november 2020 om adgang til anlæggelse af gruppe-
søgsmål til beskyttelse af forbrugernes kollektive interesser og om ophæ-
velse af direktiv 2009/22/EF. Direktivet skal være gennemført i national
lovgivning senest den 25. december 2022, og reglerne skal træde i kraft
senest den 25. juni 2023.
Direktivet ophæver direktiv 2009/22/EF af 23. april 2009 om søgsmål med
påstand om forbud på området beskyttelse af forbrugernes interesser, som
er en kodificering af direktiv 98/27/EF af 19. maj 1998 om søgsmål med
påstand om forbud på området beskyttelse af forbrugernes interesser. Disse
direktiver er gennemført i dansk ret ved lov nr. 1257 af 20. december 2000
om forbud til beskyttelse af forbrugernes interesser, der foreslås ophævet
ved nærværende lovforslag.
Med lovforslaget ønsker regeringen at bidrage til, at der på EU-plan og på
nationalt plan findes en effektiv og virkningsfuld processuel ordning for
anlæggelse af gruppesøgsmål om påbud og genopretning, der er tilgænge-
lig for forbrugere i alle medlemsstater.
Med lovforslaget lægges der op til at øge forbrugerbeskyttelsesniveauet
yderligere, ved at indføre mulighed for, at godkendte organisationer og
myndigheder, der repræsenterer forbrugernes interesser, kan anlægge og
føre to nye typer af gruppesøgsmål mod erhvervsdrivende om henholdsvis
påbud og genopretning.
2. Generelle bemærkninger
Der er generel opbakning til udkastet til lovforslagets formål, herunder at
der på EU-plan og på nationalt plan findes en effektiv og virkningsfuld
processuel ordning for anlæggelse af gruppesøgsmål om påbud og genop-
retning, der er tilgængelig for forbrugere i alle medlemsstater.
Forbrugerrådet Tænk er glade for, at der nu i EU er krav om, at der skal
åbnes op for muligheden for at føre gruppesøgsmål i alle medlemsstater,
ligesom de er positive over for, at der kommer forbedrede muligheder for
at føre grænseoverskridende gruppesøgsmål.
11. januar 2023
Offentligt
L 21 - Bilag 1
Erhvervsudvalget 2022-23 (2. samling)
2
Anlæggelse af gruppesøgsmål
Dansk Erhverv og DI støtter, at der stilles en lang række krav til godken-
delsen af de myndigheder og organisationer, der kan godkendes til at an-
lægge gruppesøgsmål efter de nye regler.
Dansk Erhverv og DI støtter endvidere, at retsplejelovens sædvanlige reg-
ler om sagsomkostninger også finder anvendelse på gruppesøgsmål, der
anlægges efter de nye regler, således at den tabende part kan pålægges at
betale sagsomkostninger til den vindende part. En fastholdelse af dette fun-
damentale princip er med til at sikre, at der ikke anlægges grundløse og
chikanøse sager.
3. Administrative og økonomiske konsekvenser
Lovforslaget medfører ikke administrative og økonomiske konsekvenser
for erhvervslivet.
4. Konkrete bemærkninger
Nedenfor kommenteres konkret på de indkomne høringssvar efter emne.
4.1. To regelsæt for anlæggelse af gruppesøgsmål
Forbrugerrådet Tænk anfører, at det havde været at foretrække, at de to
regelsæt (nærværende lovforslag og retsplejelovens kapitel 23 a) var blevet
sammenskrevet til ét enkelt regelsæt, der implementerede EU-reglerne
uden at indskrænke forbrugerbeskyttelsen i allerede gældende ret.
Forbrugerrådet Tænk bemærker, at lovforslaget med fordel kunne have gi-
vet den almindelige læser en klarere forklaring på sondringen mellem de
gruppesøgsmål, der kan gennemføres efter henholdsvis dette lovforslag og
retsplejelovens kapitel 23 a.
Forbrugerrådet Tænk opfordrer til, at lovforslagets bilag vedr. EU-direkti-
vet, som implementeres, også kommer til at omfatte direktivets bilag I, der
redegør for hvilke EU-retlige bestemmelser, som gruppesøgsmål efter lov-
forslaget kan vedrøre, samt meget gerne, at der også medtages en oversigt
over hvillen dansk lovgivning, det drejer sig om.
Kommentar:
Der er ikke fundet anledning til at ændre den allerede gældende ordning
om gruppesøgsmål, som hviler på bl.a. Retsplejerådets betænkning nr.
3
1468 af 2005. Af hensyn til at undgå usikkerhed om den gældende retstil-
stand samt af hensyn til at foretage en korrekt implementering af direktivet
finder regeringen det mest hensigtsmæssigt at foretage en direktivnær im-
plementering i en ny hovedlov. Retsplejelovens kapitel 23 a om gruppe-
søgsmål og nærværende lovforslag udgør således to separate ordninger
om anlæggelse af gruppesøgsmål, og reglerne i retsplejelovens kapitel 23
a finder ikke anvendelse på lovforslaget.
Der henvises i den forbindelse til direktivets præambelbetragtning nr. 11,
hvoraf følgende fremgår: ”Dette direktiv bør ikke erstatte eksisterende na-
tionale processuelle ordninger til beskyttelse af forbrugernes kollektive el-
ler individuelle interesser. Under hensyntagen til medlemsstaternes rets-
traditioner overlades det til dem at beslutte, om de vil udforme den proces-
suelle ordning for anlæggelse af gruppesøgsmål, der er påkrævet i dette
direktiv, som del af en eksisterende eller som del af en ny processuel ord-
ning for kollektive foranstaltninger om påbud eller genopretning eller som
en særskilt ordning, for så vidt som mindst én national processuel ordning
for anlæggelse af gruppesøgsmål er i overensstemmelse med dette direk-
tiv.”
Erhvervsministeriet vil præcisere i bemærkningerne, hvordan der skelnes
mellem de to ordninger om gruppesøgsmål. Erhvervsministeriet vil desu-
den vedlægge direktivets bilag 1 til lovforslaget.
4.2. Anlæggelse af gruppesøgsmål efter frameldingsordning (opt-out)
Forbrugerrådet Tænk kritiserer, at lovforslaget alene åbner op for gruppe-
søgsmål efter tilmeldingsmodellen (opt-in), og mener at lovforslaget bør
åbne op for muligheden for, at de omfattede gruppesøgsmål også kan føres
efter frameldingsmodellen (opt-out).
Dansk Erhverv og DI støtter, at gruppesøgsmål efter de nye regler alene
kan anlægges som tilmeldingssøgsmål, hvor den enkelte forbruger aktivt
skal tilmelde sig gruppesøgsmålet for at blive omfattet.
Kommentar:
Det bemærkes indledningsvist, at det efter de gældende regler i retspleje-
lovens kapitel 23 a som udgangspunkt alene er muligt at føre tilmeldings-
søgsmål.
Dette skyldes, at det ikke kan udelukkes, at et frameldingssøgsmål kan
komme til at omfatte personer, der ikke har været opmærksomme på un-
derretningen om gruppesøgsmålet og muligheden for framelding. Derud-
over vil der under gruppesøgsmål efter frameldingsmodellen ikke nødven-
digvis være en præcis viden om, hvor stor gruppen er, og hvilke personer
der vil være bundet af dommen. Endelig ville der skulle stilles yderligere
4
krav til den godkendte organisation, hvis et gruppesøgsmål omfattede alle
de forbrugere, der ikke har frameldt sig.
Derfor lægges der op til, at det efter den foreslåede ordning alene skal
være muligt at anlægge tilmeldingssøgsmål.
Forslaget berører ikke den begrænsede mulighed for, at Forbrugerom-
budsmanden efter de eksisterende regler i retsplejelovens kapitel 23 a kan
anlægge søgsmål efter frameldingsmodellen.
4.3. Økonomisk støtte ved grænseoverskridende gruppesøgsmål
Forbrugerrådet Tænk anfører, de danske regler om fri proces bør supple-
res af en hjemmel til at opnå økonomisk støtte ved grænseoverskridende
søgsmål, eventuelt i det omfang en anden medlemsstat ikke dækker om-
kostningerne gennem egne regler.
Kommentar:
Den foreslåede ordning vil ikke berøre muligheden for at søge om fri pro-
ces. Fri proces er udtryk for, at staten yder økonomisk støtte til, at der kan
føres en sag ved domstolene. De gældende regler om fri proces findes i
retsplejelovens kapitel 31
Det fremgår af direktivets præambelbetragtning nr. 70, at medlemssta-
terne ikke bør være forpligtede til at finansiere gruppesøgsmål. En støtte-
ordning, hvorefter staten ud over ved at give fri proces direkte støtter et
gruppesøgsmål, vil derfor være overimplementering af direktivet.
Det bemærkes i øvrigt, at det fortsat efter lovforslaget er muligt for god-
kendte organisationer at få udgifterne til at føre et gruppesøgsmål finan-
sieret af en tredjepart. Denne mulighed gælder både for nationale og
grænseoverskridende gruppesøgsmål.
4.4. Tilmelding til gruppesøgsmål efter sagens start
Forbrugerrådet Tænk anfører, at det bør være reglen snarere end undtagel-
sen, at det tillades berørte forbrugere at tilmelde sig et gruppesøgsmål, også
efter at retssagen er gået i gang. Forudsætningen for at samle krav i et grup-
pesøgsmål er, at de er tilstrækkeligt ensartede til, at det giver mening. Det
bør ikke komplicere sagsgangen, at kredsen af deltagere udvides undervejs,
uden at det ændrer substansen i sagen, eller krav til proceduren.
Kommentar:
Efter lovforslaget kan retten træffe bestemmelse om tilmelding til et grup-
pesøgsmål. Ved fastsættelse af fristen må retten overveje, hvordan forbru-
5
gerne (gruppemedlemmerne) bør underrettes om sagen, så der kan afsæt-
tes et rimeligt tidsrum for gruppemedlemmer til hver især at overveje, om
de vil tilmelde sig gruppesøgsmålet.
Det er endvidere muligt efter lovforslagets § 17, stk. 2, 3. pkt., at retten
undtagelsesvis kan tillade, at tilmelding sker efter fristens udløb, hvis sær-
lige grunde taler for det. Bestemmelsen svarer til bestemmelsen i retsple-
jelovens § 254 e, stk. 6, og det forudsættes, at den i udgangspunktet vil
finde ensartet anvendelse.
4.5. Oplysningspligt for godkendte myndigheder og organisationer
Dansk Erhverv og DI anbefaler, at lovforslagets § 7 afspejler formulerin-
gen i direktivet, og at der kun skal informeres om gruppesøgsmål, der er
besluttet. Baggrunden for dette er blandt andet, at virksomheder ikke risi-
kerer at blive ”hængt ud” på en liste over påtænkte gruppesøgsmål, der
efterfølgende viser sig aldrig at blive anlagt. Derudover er det rimeligt for
forbrugerne at de ved, om de gruppesøgsmål, der fremgår af myndighedens
eller organisationens hjemmesider også rent faktisk gennemføres.
Forbrugerrådet Tænk finder, at lovforslaget med fordel kunne give hjem-
mel til at pålægge den erhvervsdrivende for egen regning ikke alene at ori-
entere berørte forbrugere om den endelige afgørelse om genopretning, men
at den erhvervsdrivende også burde kunne pålægges at foretage underret-
ningen om det igangværende gruppesøgsmål til alle relevante forbrugere.
Kommentar:
Det følger af lovforslagets § 7, nr. 1, at der skal oplyses om ”De gruppe-
søgsmål, som myndigheden eller organisationen påtænker at anlægge efter
denne lov”. Efter direktivets artikel 13, stk. 1, litra a, skal der oplyses om
”De gruppesøgsmål, som de har besluttet at anlægge ved en retsinstans
eller en forvaltningsmyndighed”.
Erhvervsministeriet er enig i, at der er behov for en præcisering af den
foreslåede lovtekst og bemærkningerne hertil, således at der alene er pligt
til at oplyse om gruppesøgsmål, som den godkendte myndighed eller orga-
nisation har besluttet at anlægge.
Efter den foreslåede § 21, stk. 1, skal de forbrugere, der er berørt af et
igangværende gruppesøgsmål om genopretning, underrettes om gruppe-
søgsmålet i tide og på passende måde, så disse forbrugere kan tilmelde sig
det pågældende gruppesøgsmål. Underretningen gives på den måde, som
retten bestemmer. Retten kan bestemme, at underretningen helt eller delvis
skal ske ved offentlig bekendtgørelse. Retten kan pålægge den godkendte
6
myndighed eller organisation at foretage underretningen. Efter den fore-
slåede § 19, stk. 3, skal den tabende part erstatte modparten de udgifter,
der er forbundet med at opfylde denne oplysningspligt.
Reglen skal ses i sammenhæng med den foreslåede § 7, hvorefter en god-
kendt myndighed eller organisation på sin hjemmeside skal give oplysnin-
ger om bl.a. anlagte gruppesøgsmål.
Det vil således på baggrund af en konkret vurdering af forholdene i den
pågældende sag være muligt for retten at pålægge den godkendte myndig-
hed eller organisation at foretage underretning af de forbrugere, der er
berørt af det igangværende søgsmål.
Den foreslåede regel i § 21, stk. 1, svarer til reglen i retsplejelovens § 254
e, stk. 9, hvor det også alene er grupperepræsentanten, der kan pålægges
at foretage underretningen.
Pålægges det derimod den erhvervsdrivende at forestå underretningen,
f.eks. ved at udsende en underretning om gruppesøgsmålet sammen med
en faktura i et løbende mellemværende, vil der kunne opstå risiko for, at
underretningen får en unødig krænkende karakter for den erhvervsdri-
vende.
4.6. Erstatning opgjort skønsmæssigt
Forbrugerrådet Tænk opfordrer til, at det tydeliggøres i lovforslaget, at det
i sager med påstand om genopretning, hvor det er fastslået, at en gruppe
forbrugere har lidt et tab, er tilstrækkeligt med en skønsmæssig opgørelse
af det samlede krav.
I forlængelse heraf opfordrer Forbrugerrådet Tænk til, at den nævnte er-
statning kan indbetales til en statslig fond, i stedet for til de enkelte skade-
lidte forbrugere, der hver især kan have meget små beløb til gode.
Kommentar:
Lovforslaget indfører alene en ny processuel ordning i dansk ret. Der er
ikke med lovforslaget tilsigtet nogen ændring af de almindelige erstat-
ningsbetingelser, herunder kravene til at bevise et påstået tab.
Hvis der for gruppesøgsmål anlagt efter lovforslaget skulle gælde andre
erstatningsbetingelser, end der gælder for øvrige søgsmål, ville der opstå
en uhensigtsmæssig forskel på at anlægge søgsmål efter dette lovforslag
og at anlægge søgsmål efter de allerede gældende ordninger. Konsekven-
sen af en sådan regel ville være, at hvis en virksomhed overtræder den
relevante lovgivning, vil betingelserne for at ifalde erstatningsansvar va-
riere, alt efter hvilken processuel ordning et søgsmål anlægges efter. Det
7
ville medføre, at forbrugere der anlagde et gruppesøgsmål efter lovforsla-
get, ville kunne få bedre ret end forbrugere, der anlagde et søgsmål efter
en af de allerede gældende ordninger.
Lovforslaget har heller ikke til hensigt at påvirke de gældende regler for,
hvem der kan opnå erstatning, herunder at erstatning med frigørende virk-
ning skulle kunne udbetales til en fond og ikke til den eller de skadelidte.
En sådan fravigelse af den almindelige erstatningsret forekommer ikke for-
enelig med direktivets artikel 9, stk. 1, hvorefter en foranstaltning om gen-
opretning kræver, at den erhvervsdrivende giver de berørte forbrugere ad-
gang til retsmidler såsom erstatning mv. alt efter omstændighederne og i
henhold til EU-retten eller national ret.
4.7. Behandling af gruppesøgsmål
Forbrugerrådet Tænk anfører, at det ville være en fordel, hvis en retssag
på en gang både kunne tage stilling til et krav om påbud og et krav om
genopretning.
Dansk Erhverv og DI opfordrer til, at det i lovforslaget præciseres, at et
gruppesøgsmål, hvor der – eventuelt sammen med en påstand om påbud –
er nedlagt på stand om genopretning, altid vil kræve en aktiv tilmelding fra
forbrugerne.
Kommentar:
Følgende fremgår af direktivets præambelbetragtning nr. 35:
”For at sikre den processuelle effektivitet af gruppesøgsmål bør medlems-
staterne kunne beslutte, at godkendte organer/organisationer har mulig-
hed for at søge at opnå foranstaltninger om påbud og genopretning inden
for rammerne af ét enkelt gruppesøgsmål eller inden for særskilte gruppe-
søgsmål.”
Det er hensigten, at der i et gruppesøgsmål anlagt efter lovforslaget efter
omstændighederne skal kunne nedlægges påstand om såvel påbud som
genopretning. Hvis der under søgsmålet nedlægges påstand om genopret-
ning, vil det imidlertid være en forudsætning, at mindst én forbruger er
tilmeldt søgsmålet. Dette præciseres i lovteksten og i bemærkningerne.
4.8. Sanktioner
Forbrugerrådet Tænk opfordrer til, at lovforslagets sanktionsniveauer er
tilstrækkeligt mærkbare til at have en reel effekt og tjene et forebyggende
formål.
Kommentar:
8
Efter den foreslåede § 22, stk. 1, kan den, der forsætligt overtræder et fo-
reløbigt påbud udstedt i medfør af den foreslåede § 14, stk. 1 og 2, idømmes
straf af bøde eller fængsel indtil 4 måneder. Efter den foreslåede § 22, stk.
2, kan den, der forsætligt overtræder en dom eller et godkendt forlig, hvor-
ved det er pålagt vedkommende at foretage eller undlade noget, herunder
et pålæg udstedt i medfør af den foreslåede § 21, stk. 2, under en af rekvi-
renten anlagt sag idømmes straf af bøde eller fængsel indtil 4 måneder.
Bestemmelserne svarer til retsplejelovens §§ 430, stk. 1, og 535 Det forud-
sættes, at de gældende strafniveauer søges opretholdt i den foreslåede ord-
ning.