Svar på spm. nr. S 76: Er ministeren enig med økonomisk overvismand Carl Johan Dalgård om, at der ikke bliver »fremlagt troværdig evidens for, at det at fjerne en helligdag påvirker folks adfærd«, og dermed, at det »er helt principielt, fordi man plejer

Faktaark 11. januar 2023
Finansministeriets vurdering af effekten ved afskaffelse af en
helligdag
En afskaffelse af en helligdag, som hvert år falder på en hverdag, vurderes at
kunne øge den samlede præsterede arbejdstid med ca. 0,34 pct. årligt svarende til
en stigning i strukturelle beskæftigelse på ca. 8.500 fuldtidsbeskæftigede. Forslaget
skønnes at styrke den strukturelle offentlige saldo med i omegnen af 3 mia. kr. og
øge strukturelt BNP med ca. 9,4 mia. kr., jf. tabel 1.
Beregningsprincipperne blev udviklet i forlængelse af, at Arbejdsmarkedskommis-
sionen havde beregnet virkningen på de offentlige finanser, hvis alle beskæftigede
arbejder én time ekstra om ugen, jf. Arbejdsmarkedskommissionen (august 2009).
Principperne er tidligere anvendt fx i forbindelse med vurdering af forslag om af-
skaffelse af helligdage i 2012, i efterfølgende Svar på Finansudvalget spørgsmål nr. 332
(Alm. del) af 4. maj 2017 og i beregninger til brug for Justitsministeren i forbindelse
med behandling af B45 Folketingsbeslutning om valdemarsdag den 15. juni som dansk nati-
onaldag (2020). I alle disse beregninger er det lagt til grund, at afskaffelsen/indfø-
relsen af én helligdag ændrer den præsterede arbejdstid på 0,34, når den falder på
en hverdag.
1. Gennemslag på den præsterede arbejdstid afspejler forslagets normdannende karakter
Virkningen på den præsterede årlige arbejdstid ved afskaffelse af én helligdag tager
udgangspunkt i et standardarbejdsår med 222 arbejdsdage, der forøges med én
dag til 223 arbejdsdage, hvilket svarer til en bruttoforøgelse af den årlige arbejdstid
med ca. 0,45 pct. I beregningen – givet gennemslaget, jf. nedenfor – hæves den gen-
nemsnitlige arbejdstid. Dvs. deltidsbeskæftigede forudsættes at få en relativt min-
dre absolut arbejdstidsstigning end fuldtidsbeskæftigede.
En afskaffelse af en helligdag vil imidlertid ikke give et fuldt gennemslag på den
årlige arbejdstid. Det afspejler bl.a., at nogle lønmodtagere kan vælge af have et
uændret antal arbejdstimer. Det kan fx ske ved, at nogle i større omfang vælger at
Tabel 1
Økonomiske virkninger ved afskaffelse af én helligdag, som hvert år falder på en hverdag
Præsteret
arbejdstid
(pct.)
Effektivt
arbejdsudbud
(fuldtidspersoner)
Strukturel
offentlig saldo
(mia. kr., 2023-ni-
veau)
Strukturelt
BNP
(mia. kr., 2023)
Afskaffelse af én helligdag, som
hvert år falder på en hverdag
0,34 8.500 3,2 9,4
Kilde: 2030-planforløb: Grundlag for udgiftslofter 2026, august 2022 og egne beregninger.
Offentligt
Finansudvalget 2022-23 (2. samling)
Side 2 af 4
afspadsere overarbejde (frem for udbetaling) – eller vælger et større ferieomfang
ved i mindre grad at få udbetalt feriefridage. På tilsvarende vis kan det ikke for-
ventes, at selvstændige fuldt ud øger deres arbejdstid, som de i højere grad end
lønmodtagere, selv kan fastlægge. Endelig kan der være lønmodtagere, der i forve-
jen arbejder på helligdagen uden, at de kompenseres med en ekstra fridag på et an-
det tidspunkt.
Det er derfor beregningsteknisk lagt til grund, at gennemslaget på den samlede
præsterede arbejdstid udgør ¾ af bruttoforøgelsen af den årlige arbejdstid på ca.
0,45 pct. Det svarer til at den præsterede nettoarbejdstid forøges med ca. 0,34 pct.
Den positive virkning på det effektive arbejdsudbud afspejler en antagelse om, at
antallet af hverdage, ligesom mange andre forhold kan være, normdannende for
arbejdsomfanget. Fx er de nuværende arbejdstidsregler (i bred forstand) et eksem-
pel på, at strukturerne på arbejdsmarkedet, som skaber rammerne de enkelte løn-
modtageres arbejdsomfang. De nuværende arbejdstidsregler er ikke nødvendigvis i
overensstemmelse med alles individuelle præferencer. Der kan således både være
personer, der har præferencer for et større og mindre arbejdsomfang.
Det lægges til grund, at store dele af de beskæftigede på arbejdsmarkedet har præ-
ferencer, der ligger relativt tæt på de nuværende arbejdstidsregler. Ved mindre æn-
dringer i fx den årlige standardarbejdstid er udgangspunktet, at disse grupper vil
følge normen på arbejdsmarkedet.
Erfaringsmæssigt er de regler, som sættes op via lovgivning eller kollektive aftaler,
af stor betydning for hvordan befolkningen reagerer. Fx er 37 timers arbejdsuge,
antallet af ferie- og helligdage normdannede for, hvor meget der arbejdes i løbet af
et år. Tilsvarende betyder folkepensionsalderen at en stor andel personer vælger
at trække sig, når de opnår denne alder, selvom der ikke er en særlig økonomisk
tilskyndelse til at trække sig tilbage netop på dette tidspunkt på grund af mulighe-
den for opsat (højere) folkepension, hvis der arbejdes efter folkepensionsalderen.
Det er en tilsvarende normdannede effekt, der lægges til grund ved afskaffelsen af
én helligdag.
Den normdannede virkning understøttes også af, at når én helligdag konverteres
til en almindelig hverdag vil samfundet holde åbent, fx vil dagtilbud til pasning af
børn være åbne. Den nye hverdag bliver altså fundamentalt anderledes end den
tidligere helligdag, og personer, der i dag ønsker at arbejde, men som ikke kan ar-
bejde, fordi de ikke kan få passet deres børn, eller fordi deres arbejdsplads er luk-
ket, får større mulighed for at arbejde.
Derudover kan den enkeltes præferencer blive påvirket af fx kulturelle forhold, li-
gesom regler på arbejdsmarkedet indirekte kan påvirke den enkeltes præferencer.
Fx vil værdien af at holde fri på en dag, hvor andre arbejder, kunne opleves som
mindre end at holde fri på dage, hvor ens familie og venner også har fri. Således
kan den enkeltes præferencer gradvist tilpasse sig normerne på arbejdsmarkedet.
Side 3 af 4
Det er vurderingen, at nogle personer vil reagere på en sådan måde, at deres sam-
lede årlige arbejdstid ikke ændres, fordi de holder fri på et andet tidspunkt, nogle
vil arbejde mindre end en dag ekstra, fordi de reducerer arbejdstiden på andre
tidspunkter af året, men ikke fuldt svarende til den ekstra arbejdsdag, og endelig
vil der være personer, som fuldt ud forøger deres arbejdstid med den ekstra ar-
bejdsdag. Samlet vil der således være et større arbejdsudbud efter afskaffelsen af
helligdagen.
Skønnet for arbejdsudbudsvirkningen på ¾ af bruttovirkningen er behæftet med
usikkerhed, men usikkerheden vender i udgangspunktet begge veje. På længere
sigt er usikkerheden større. Finansministeriet er ikke bekendt med empiri, der illu-
strerer om, og i givet fald hvor hurtigt beskæftigelsesvirkningerne evt. aftager, og
Finansministeriet vurderer, at det er mest retvisende, at det lægges til grund, at ef-
fekten på arbejdstiden er varig. Det bemærkes i den forbindelse, at der heller ikke
tidligere i 2012, 2017 og 2020 har været lagt til grund, at effekten skulle være mid-
lertidig.
Finansministeriet har tidligere argumenteret for, at de normdannede effekter kan
svækkes ved meget store justeringer. Som det fremgår af et tidligere svar til Folke-
tinget, må det antages, at den normdannende effekt og dermed gennemslaget på
arbejdstiden er faldende jo flere helligdage (eller fridage), der afskaffes.1
Usikkerheden i forhold til den skønnede arbejdsudbudsvirkning, håndteres på
linje med almindelig praksis i den finanspolitiske planlægning. Det betyder, at nye
informationer fx om arbejdstiden indarbejdes i de løbende opdateringer af de mel-
lemfristede fremskrivninger og udmålingen af det finanspolitiske råderum. En
eventuel højere eller lavere arbejdstid end skønnet vil således løbende – på linje
med andre nye informationer – blive håndteret i den finanspolitiske planlægning.
Dvs. hvis arbejdstiden stiger mindre/mere end forventet vil råderummet tilsva-
rende formindskes/forøges.
2. Fuld lønkompensation for at øget arbejdstid
Det er lagt til grund for beregningen, at der er fuld lønkompensation for det mer-
arbejde, der følger af afskaffelsen af en helligdag. Det betyder, at de beskæftigedes
årsløn stiger svarende til stigningen i deres årlige arbejdstid. Det stigende arbejds-
udbud vurderes derimod ikke i sig selv at påvirke timelønsniveauet (aflønningen
per aftalt arbejdstime). Det skal ses på baggrund af, at timelønnen på sigt stiger
med timeproduktiviteten, der ikke påvirkes af et stigende arbejdsudbud.
Det skal bemærkes, at beregningen ikke eksplicit tager højde for, at nogle personer
i forvejen arbejder på en helligdag og modtager ekstra betaling for disse arbejdsti-
mer. Ved en afskaffelse af en helligdag vil denne ekstrabetaling bortfalde. Det vur-
deres, at virkningen af dette forhold er beskedent i forhold til den samlede lønstig-
ning – og vil kunne holdes inden for rammer af, at der beregningsteknisk er lagt til
1 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 332 (Alm. del) af 4. maj 2017.
Side 4 af 4
at grund, at gennemslaget på arbejdstimer og dermed løn er på ¾ af det fulde po-
tentiale.
3. Højere offentlige indtægter, men uændrede offentlige udgifter
Forbedring af de offentlige finanser ved en afskaffelse af en helligdag afspejler et
øget skatteprovenu. Virkningen er beregnet givet den forudsatte stigning i den
præsterede arbejdstid og uændrede offentlige udgifter.


Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K
Folketingets Lovsekretariat
Christiansborg
19. januar 2023
Svar på spørgsmål nr. S 76 af 12. januar 2023 stillet af Rasmus
Jarlov (KF)
Spørgsmål
Er ministeren enig med økonomisk overvismand Carl Johan Dalgård om, at der
ikke bliver »fremlagt troværdig evidens for, at det at fjerne en helligdag påvirker
folks adfærd«, og dermed, at det »er helt principielt, fordi man plejer at skulle
godtgøre, når man indlægger en adfærdsvirkning. Efter min mening vil det være et
nybrud og en forandring i praksis, hvis man på det her grundlag siger, at noget har
en langvarig strukturel effekt«?
Begrundelse
Der henvises til artiklen »Topøkonomer ikke overbevist af regeringens nye bereg-
ninger: Intet empirisk belæg« af 11. januar 2023.
Svar
Regeringen har som bekendt tilkendegivet, at vi ønsker at afskaffe en helligdag.
Regeringens forslag skal ses på en meget alvorlig baggrund. Krigen i Ukraine gør
det nødvendigt at bruge flere penge på sikkerhed.
Finansministeriet har i den forbindelse foretaget en vurdering af forslagets virk-
ninger. Og der har i den forbindelse naturligvis været stor interesse om regerin-
gens forslag og Finansministeriets vurdering.
Finansministeriet har i svar til Folketinget fastholdt vurderingen og understreget,
at det er helt i overensstemmelse med ministeriets regneprincipper. Og at vurde-
ringen også har fremgået tidligere – både i sidste valgperiode under S-regeringen
og i forrige valgperiode under VLAK-regeringen. Finansministeriet har desuden
valgt at offentliggøre et faktaark, der forklarer principperne bag vurdering af for-
slaget.
Med venlig hilsen
Offentligt
Finansudvalget 2022-23 (2. samling)
Side 2 af 2
Nicolai Wammen
Finansminister