Fremsat den 11. januar 2023 af Leif Lahn Jensen (S), Lars Christian Lilleholt  (V), Henrik Frandsen (M), Karina Lorentzen Dehnhardt (SF), Peter Skaarup (DD), Ole Birk Olesen (LA), Mai Mercado (KF), Peder Hvelplund (EL), Martin Lidegaard (RV), Helene Liliendahl Brydensholt (ALT), Peter Seier Christensen (NB), Peter Kofod (DF) og Aaja Chemnitz (IA)

Fremsat den 11. januar 2023 af Leif Lahn Jensen (S), Lars Christian Lilleholt (V), Henrik Frandsen (M),
Karina Lorentzen Dehnhardt (SF), Peter Skaarup (DD), Ole Birk Olesen (LA), Mai Mercado (KF),
Peder Hvelplund (EL), Martin Lidegaard (RV), Helene Liliendahl Brydensholt (ALT), Peter Seier Christensen (NB),
Peter Kofod (DF) og Aaja Chemnitz (IA)
Forslag til folketingsbeslutning
om, at dansk politi skal kunne bruge genetisk slægtsforskning i efterforskning
af drab og grov personfarlig kriminalitet (borgerforslag)
Dansk politi skal kunne bruge genetisk slægtsforskning
som et efterforskningsværktøj i sager om drab og grov per-
sonfarlig kriminalitet, når nedenstående er opfyldt:
Politiet må kun bruge genetisk slægtsforskning med ken-
delse fra retten. Ved retsmødet skal følgende være opfyldt:
– Politiet skal dokumentere, at det uidentificerede dna med
begrundet mistanke stammer fra gerningspersonen.
– Genetisk slægtsforskning må kun bruges i helt særlige
sager, herunder drab, voldtægt, terror og identificering af
lig og jordiske rester.
– Alle andre eksisterende og tilgængelige dna-muligheder
skal være udtømt.
Beslutningsforslag nr. B 15 Folketinget 2022-23 (2. samling)
AX028268
Bemærkninger til forslaget
Beslutningsforslaget er en uændret genfremsættelse af
beslutningsforslag nr. B 10, folketingsåret 2022-23 (1.
samling). Der henvises til www.folketingstidende.dk, Folke-
tingstidende 2022-23 (1. samling), tillæg A, B 10 som frem-
sat.
Forbryderfotografier, retsmedicin, undersøgelser af ger-
ningssteder, fingeraftryk og dna er nogle eksempler på kri-
minaltekniske gennembrud, der har markeret sig i hver sin
tid og fortsat er helt afgørende værktøjer i opklaring af grov
personfarlig kriminalitet.
Genetisk slægtsforskning er i vores øjne det næste værktøj
i rækken af efterforskningsmuligheder, der vil stå som en
milepæl i dansk og international drabsefterforskning.
Faktisk er det så banebrydende, at vi med vores erfaring
på området godt tør garantere, at politiet kan opklare ældre
og fremtidige drabssager med dette værktøj som hovednøg-
len.
Genetisk slægtsforskning er blevet brugt i USA i årevis,
hvor hundredevis af sager er løst på denne måde, og svensk
politi beviste i 2018 at metoden virker, i en skandinavisk
sag, da de opklarede et 16 år gammelt dobbeltdrab ved brug
af genetisk slægtsforskning, og det tog dem kun 5 uger. Der
var med andre ord tale om en markant ressourcebesparelse
for svensk politi ved at få opklaret drabet hurtigt og med en
skånsom metode set i forhold til at indsamle dna-profiler til
traditionel sammenligning fra tusindvis af uskyldige person-
er.
Ved at bruge genetisk slægtsforskning kan det være slut
med serieforbryderen og mange af de uopklarede personfar-
lige forbrydelser.
I Danmark har vi særlig gode forudsætninger for at bruge
metoden, da vi ligesom Sverige har detaljerede kirkebøger,
der i mange tilfælde endda er digitaliseret.
I dansk politi har vi – som vi ser det – historisk set haft
sager, hvor genetisk slægtsforskning kunne have sat en stop-
per for en gerningsperson langt tidligere. Vi kan reelt være
færdige med at bekymre os om serieforbryderen i de mest
alvorlige sagskategorier som drab og voldtægt. Havde man
haft dette værktøj tilbage i 1990, kunne man eksempelvis
have stoppet en af danmarkshistoriens værste serieforbryde-
re, før han begik en række grove forbrydelser.
Men det er ikke kun et værktøj, som kan knække seriefor-
bryderen. Erfaringer fra USA viser, at mange af de ældre
uopklarede drab er begået af gerningspersoner, som ikke
ellers har begået anden nævneværdig kriminalitet, og som
derfor ikke er i politiets naturlige søgelys.
Den amerikanske kriminaltekniker Paul Holes, som var en
af efterforskerne bag opklaringen af en sag, hvor en mand
begik 13 drab og omkring 50 voldtægter, har udtalt, at der
ikke var nogen chance for, at de havde fanget gerningsper-
sonen, uden genetisk slægtsforskning. Intet i deres lange
efterforskning pegede i retning af den pågældende mand.
I dansk sammenhæng er dette værktøj lige nu strandet et
sted, hvor ingen rigtig vil svare på, hvornår det kan blive en
del af politiets værktøjer. Derfor har vi valgt at fremsætte
dette borgerforslag.
Det er lidt teknisk, men lad os forsøge at forklare:
Hvis politiet har en dna-profil fra gerningspersonen, som
ikke kan identificeres via politiets traditionelle dna-register,
kan man med en slægtssøgning få et bud på en række slægt-
ninge til vedkommende.
Herfra kan man så udarbejde et stamtræ med hjælp fra
kirkebøger, personregistre og lign. På et tidspunkt vil man
ramme de fælles forfædre, som også vil være forfædre til
gerningspersonen. Arbejdet består herefter i at udfylde stam-
træet fra de fælles forfædre og frem til nutiden, og i den
svenske sag endte man med et brødrepar, hvor den ene vis-
te sig at være gerningsmanden. Herfra kunne svensk politi
sammenligne dna-profilen fra gerningsstedet med den mis-
tænkte fra stamtræet.
Denne beregning vil fortsat være den retsgyldige dna-
sammenligning, som vi kender fra i dag, og kan som altid
ikke stå alene, men har brug for at blive bakket op af andre
beviser i sagen, for at mistanken er stærk nok til en tiltale.
Faktisk skal den genetiske slægtsforskning aldrig bruges
som bevis i retten. Den skal ses som en efterforskningsmeto-
de, der leder politiet på rette vej – men ikke fælder dom.
Der er flere muligheder for dna-databaser, når man skal
finde fjerne slægtninge til gerningspersonen. De amerikan-
ske databaser samarbejder allerede med myndigheder i de
sagskategorier, som vi nævner.
Som alternativ til de amerikanske databaser kunne der
oprettes en dansk statslig samtykkebaseret database, hvor
borgere bosiddende i Danmark frivilligt registrerer deres
dna. Man skal frit kunne trække samtykket tilbage og kunne
få slettet alle oplysninger, ligesom dna-profilen automatisk
vil blive slettet, når personen dør. Desuden vil man få en
garanti for, at ens dna udelukkende vil blive brugt til sam-
menligning og genetisk slægtsforskning i ovenstående sags-
kategorier.
Bekymringer i relation til genetisk slægtsforskning
Der har været rejst nogle bekymringer om metoden, men
det er bestemt realistisk at imødekomme disse bekymringer
ved at implementere metoden i de rette rammer.
Eksempelvis er der blevet rejst bekymring om, at uskyldi-
ge personer vil blive mistænkt i alvorlige sager, og at meto-
den risikerer at bringe politiets efterforskning på et vildspor.
Sandheden er, at det forholder sig stik modsat. Der er
netop tale om en metode, som kan lede efterforskningen
på rette spor, og jævnfør den videnskabelige artikel »Four
misconceptions about investigative genetic genealogy« af
Guerrini et al. (2021) om fire generelle misforståelser med
hensyn til politiets brug af genetisk slægtsforskning, så bli-
ver der gjort op med misforståelsen om, at mange uskyldige
vil blive mistænkeliggjort.
2
En anden udbredt misforståelse er, at politiet får adgang til
genetiske oplysninger fra andre end gerningspersonen.
Det eneste tidspunkt, hvor politiet skal bruge gernings-
personens dna til slægtsforskning, er ved den indledende
søgning efter slægtninge. Vi får aldrig adgang til nogen an-
dres genetiske oplysninger, og vi kommer ikke til at kunne
se eller bruge gerningspersonens sundhedsoplysninger, syg-
domsrisiko el.lign. Vi får udelukkende besked om, at enkelte
personer deler dna med gerningspersonen, og hvor langt ude
vi skal starte opbygningen af stamtræet.
I USA går bekymringerne primært på, at området ikke
er reguleret, og at politiet derfor kan bruge værktøjet uden
rettens kendelse. Der sættes altså ikke spørgsmålstegn ved,
om politiet skal bruge værktøjet eller ej, men kun hvordan
og under hvilke rammer man skal bruge det.
Der har i mange år været stor opbakning i befolkningen til
at oprette et fuldt dna-register over alle borgere. Det mener
vi ikke ville være proportionelt, men med ovenstående for-
slag vil det være muligt for alle at hjælpe dansk politi med
at opklare de værste forbrydelser ved at lade politiet bruge
deres dna til slægtskabssøgning.
Procesretfærdighed
Vi mener, at det er meget svært at forsvare Danmarks
nuværende tilgang til genetisk slægtsforskning over for de
pårørende og forurettede i de nævnte sagskategorier. Et
voldtægtsoffer eller en pårørende til en dræbt har enormt
svært ved at forstå, at genetisk slægtsforskning er en mulig-
hed, som politiet ikke må benytte.
I Danmark har vi et begreb, der hedder procesretfærdig-
hed. Det skulle gerne være med til at sikre, at den enkelte
borger har oplevelsen af, at man har fået en fair sagsbehand-
ling.
Det mener vi ikke at borgerne har i de alvorlige sager,
hvor der er en ren dna-profil, og hvor det oplagte værktøj
ville være genetisk slægtsforskning.
Derfor – støt vores borgerforslag. Ikke for vores skyld,
men for de dræbtes, forurettedes, pårørendes og fremtidige
ofres skyld.
Om fremsættelsen i Folketinget
Forslagsstillerne i Folketinget bemærker, at der er tale om
et borgerforslag, som inden for den fastsatte frist har opnået
det antal støttetilkendegivelser fra borgere, som kræves for
at få forslaget fremsat og behandlet som beslutningsforslag i
Folketinget.
Borgerforslaget er oprindeligt indgivet af Martin Wittrup
Enggaard som hovedstiller med Trine Weedfall Rasmussen,
Hans Erik Raben, Slagelse, Birgitte Lyngsøe, Hørsholm, Ca-
milla Belling og Christian Skov, København.
Forslagsstillernes fremsættelse af forslaget for Folketinget
er alene udtryk for, at forslagsstillerne på vegne af de parti-
er, som støtter borgerforslagsordningen, påtager sig at opfyl-
de en nødvendig betingelse for, at borgerforslaget kan blive
behandlet i Folketinget i overensstemmelse med intentioner-
ne bag ordningen for borgerforslag.
Fremsættelsen kan således ikke tages som udtryk for, at
forslagsstillerne nødvendigvis støtter forslagets indhold.
3
Skriftlig fremsættelse
Leif Lahn Jensen (S), Lars Christian Lilleholt (V), Henrik Frandsen (M), Karina Lorentzen Dehnhardt (SF), Peter Skaarup
(DD), Ole Birk Olesen (LA), Mai Mercado (KF), Peder Hvelplund (EL), Martin Lidegaard (RV), Helene Liliendahl
Brydensholt (ALT), Peter Seier Christensen (NB), Peter Kofod (DF) og Aaja Chemnitz (IA):
Herved tillader vi os for Folketinget at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om, at dansk politi skal
kunne bruge genetisk slægtsforskning i efterforskning af
drab og grov personfarlig kriminalitet (borgerforslag).
(Beslutningsforslag nr. B 15)
Der er tale om et borgerforslag, som inden for den fast-
satte frist har opnået det antal støttetilkendegivelser fra bor-
gere, som kræves for at få forslaget fremsat og behandlet
som beslutningsforslag i Folketinget. Der henvises til folke-
tingsbeslutning af 2. juni 2016 om mulighed for at få borger-
drevne beslutningsforslag behandlet i Folketinget, lov om
etablering af en ordning for borgerforslag med henblik på
behandling i Folketinget og bekendtgørelse om en ordning
for borgerforslag med henblik på behandling i Folketinget.
Borgerforslaget er oprindeligt indgivet af Martin Wittrup
Enggaard som hovedstiller med Trine Weedfall Rasmussen,
Hans Erik Raben, Slagelse, Birgitte Lyngsøe, Hørsholm, Ca-
milla Belling og Christian Skov, København.
Fremsættelsen er alene udtryk for, at forslagsstillerne på
vegne af de partier, som støtter borgerforslagsordningen,
påtager sig at opfylde en nødvendig betingelse for, at bor-
gerforslaget kan blive behandlet i Folketinget i overensstem-
melse med intentionerne bag ordningen.
4