Fremsat den 8. december 2022 af Pernille Vermund (NB), Kim Edberg Andersen (NB), Peter Seier Christensen (NB), Lars Boje Mathiesen (NB) og Mikkel Bjørn Sørensen (NB)

Fremsat den 8. december 2022 af Pernille Vermund (NB), Kim Edberg Andersen (NB), Peter Seier Christensen (NB),
Lars Boje Mathiesen (NB) og Mikkel Bjørn Sørensen (NB)
Forslag til folketingsbeslutning
om iværksættelse af en uvildig advokatvurdering af, om der er juridisk
grundlag for, at en eller flere af de i Minkkommissionens beretning involverede
ministre tiltales ved Rigsretten
Folketinget beslutter at iværksætte en uvildig advokatvur-
dering af, om der er juridisk grundlag for, at en eller flere
af de i Minkkommissionens beretning involverede ministre
tiltales ved Rigsretten.
Beslutningsforslag nr. B 5 Folketinget 2022-23 (2. samling)
AX028199
Bemærkninger til forslaget
Det er forslagsstillernes holdning, at minksagen ikke kan
få en værdig afslutning, uden at det efterprøves, om der er
juridisk grundlag for, at en eller flere af de i Minkkommis-
sionens beretning involverede ministre tiltales ved Rigsret-
ten.
Det faldt uden for Minkkommissionens kompetence at
tage stilling til muligt retligt ministeransvar. På det område
er Folketinget enekompetent til at rejse tiltale, og Rigsretten
enekompetent til at dømme.
Med hensyn til spørgsmålet om, hvorvidt tiltale bør rejses,
er det forslagsstillernes holdning, at ingen af de juridiske bi-
drag, der er bragt på banen, kan træde i stedet for en uvildig
advokatvurdering bestilt af Folketinget som den, der blev
foretaget på baggrund af Instrukskommissionens beretning.
For så vidt angår den advokatvurdering om minksagen,
som Nye Borgerlige tog initiativet til, står det klart, at den
ikke nyder anerkendelse alene grundet opdragsgiveren, selv
om ingen har kunnet pege på faglige mangler.
For så vidt angår den retlige vurdering af statsminister
Mette Frederiksens ansvar i minksagen, som er udarbejdet
af tre danske professorer, jf. Udvalget for Forretningsorde-
nen, alm. del – bilag 2, folketingsåret 2022-23, 2. samling,
er det forslagsstillernes holdning, at notatet ikke er udtryk
for et uvildigt stykke arbejde.
For det første bør de tre professorer betragtes som inha-
bile. Som det påpeges af lektor, dr.jur. Rasmus Grønved
Nielsen i kronikken »Lektor i jura: Mink-vurderingen for-
plumrer mere, end den oplyser« i Politiken.dk den 16. no-
vember 2022, har de tre tidligt i forløbet peget på, at Mette
Frederiksen er uskyldig, hvorfor de efter gængse standarder
har gjort sig selv inhabile.
Som det påpeges samme sted, ville de tre professorer ikke
kunne være blevet udpeget til dommere i sagen, selv forud
for offentliggørelsen af notatet, på baggrund af deres tidlige
udmeldinger i sagen. Der er dermed ikke på nogen måde tale
om en uvildig undersøgelse, uanset at medierne har brugt
udtrykket »uvildig«.
Hertil kommer, at i hvert fald den ene af de tre professo-
rer selv var af den overbevisning, at notatet var politisk
motiveret. Således udtalte medforfatter Jørgen Albæk Jensen
til Jyllands-Posten bl.a.: »Vi håber at kunne få overbevist i
hvert fald nogle af de borgerlige partier om, at der ikke er
noget at komme efter, så man kunne tage det punkt ud af
regeringsforhandlingerne«, jf. artiklen »Jurister har vurderet
minksagens centrale spørgsmål på ny« den 8. november
2022. Det skal her tilføjes, at de to andre medforfattere
efterfølgende tog afstand fra Jørgen Albæk Jensens udmel-
ding, men tilbage står, at i hvert fald en af de tre forfattere
var overbevist om, at notatets formål var af politisk art.
Ydermere kan der stilles en række spørgsmål til de tre
professorers juridiske tilgang. På trods af fraværet af rets-
praksis og modstridende holdninger fra andre er notatet
stort set blottet for de generelle forbehold. Det bemærkes
herved, at Minkkommissionens beretning også er udtryk
for et opdrag, der var afgrænset af det daværende politiske
flertal. Beretningen er begrænset, og den dækker ikke alle
spørgsmål, særlig i forhold til de begivenheder, der indtråd-
te mellem pressemødet den 4. november 2020 og den 29.
december 2020, hvor minkloven trådte i kraft. F.eks. tages
der ikke – som i den advokatvurdering, som Underudvalget
under Udvalget for Forretningsordenen lod foretage på bag-
grund af Instrukskommissionens beretning, jf. Underudval-
get under Udvalget for Forretningsordenen, alm. del – bilag
9, folketingsåret 2020-21 – forbehold for, at der kan komme
nye beviser frem, og at Rigsretten kan foretage en anden be-
visvurdering, end Minkkommissionen havde mulighed for.
Endelig er det en rimelig og saglig kritik, at de tre
professorer tillægger den statsretlige rollefordeling mellem
ministre og embedsmænd for stor vægt. Det harmonerer
efter forslagsstillernes opfattelse bedst med ministeransvar-
lighedsloven, at en minister kan have en konkret anledning
til at spørge til hjemmel, navnlig hvor der tages en uforudset
og ubehandlet beslutning, som embedsværket ikke har lagt
op til. Med andre ord er det ikke givet, at embedsværket i så
væsentlig grad, som de tre professorer lægger til grund, skal
bære ethvert ansvar for hjemmelsproblematikker. Som pro-
fessor i jura Lasse Lund Madsen i detaljer har redegjort for
i artiklen »Juraprofessor har brugt sommeren på at granske
minksagen. Nu åbner han den på ny: »Sad jeg med sagen
nu, ville jeg hælde til en domfældelse«« i Berlingske.dk
den 20. august 2022, understøtter den strafferetlige retsprak-
sis, at beslutningstagere kan ifalde ansvar for manglende
undersøgelse af hjemmel. Endelig fører de tre professorers
tilgang til, at det bliver vanskeligt at forestille sig et konkret
eksempel, hvor der kan foreligge grov uagtsomhed, mens
ministeransvarlighedsloven netop fastslår, at groft uagtsom
tilsidesættelse af en ministers pligter er strafbar.
Konsekvensen af, at der ikke foretages en uvildig advo-
katvurdering, vil efter forslagsstillernes holdning være, at
tilliden til politikerne svækkes. Der er ikke saglige eller
økonomiske grunde til at undlade en advokatvurdering, men
undladelse kan til evig tid fortolkes som udtryk for, at mag-
ten ikke vil undersøge sig selv. Hvis der ikke er noget at
komme efter, bør det fastslås ved en uvildig advokatvurde-
ring.
Det er desuden af generel interesse at få prøvet spørgsmål
om ministres adfærd, herunder at afdække, hvor grænserne
for magthaverne og embedsværkets handlinger og undladel-
ser går i spørgsmål, der har vidtrækkende konsekvenser for
borgerne, og som i denne sag har kostet skatteyderne milli-
arder af kroner.
Bl.a. på ovenstående baggrund er det forslagsstillernes
holdning, at det eneste rigtige og værdige er, at Folketinget
påtager sig at igangsætte en uvildig advokatvurdering af
2
Minkkommissionens beretning og de involverede ministres
retlige ansvar.
Det forudsættes naturligvis, at indhentningen og den ef-
terfølgende behandling af advokatvurderingen i Folketinget
sker under samme vilkår med hensyn til sikring af de in-
volverede ministres retssikkerhed, som fandt anvendelse i
forbindelse med advokatvurderingen efter Instrukskommis-
sionens beretning, jf. kapitel XVIII og XIX i Folketingets
forretningsorden. Det forudsættes endvidere, at den nærme-
re tilrettelæggelse vil kunne drøftes under udvalgsbehandlin-
gen af forslaget.
3
Skriftlig fremsættelse
Pernille Vermund (NB):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om iværksættelse af en
uvildig advokatvurdering af, om der er juridisk grundlag
for, at en eller flere af de i Minkkommissionens beretning
involverede ministre tiltales ved Rigsretten.
(Beslutningsforslag nr. B 5)
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
4