Svar på spm. nr. S 1232: Hvad mener ministeren om den geografiske forskelsbehandling, som borgere udsættes for i forhold til ophør af plejeorlov, når en døende bliver indlagt på hospice, og hvad er ministerens holdning til, at en pårørende, der tidligere har haft plejeorlov, bliver frataget sin orlov og skal begynde arbejde, når den døende indlægges?

Tilhører sager:

Aktører:


Svar til S 1232.docm

https://www.ft.dk/samling/20211/spoergsmaal/s1232/svar/1906658/2620405.pdf

1
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
sm@sm.dk
www.sm.dk
Folketingets Lovsekretariat
Medlem af Folketinget Kirsten Normann Andersen (SF) har d. 1. september
2022 stillet følgende spørgsmål nr. S 1232 til social- og ældreministeren, som
hermed besvares.
Spørgsmål nr. S 1232:
Hvad mener ministeren om den geografiske forskelsbehandling, som borgere
udsættes for i forhold til ophør af plejeorlov, når en døende bliver indlagt på
hospice, og hvad er ministerens holdning til, at en pårørende, der tidligere har
haft plejeorlov, bliver frataget sin orlov og skal begynde arbejde, når den
døende indlægges?
Svar:
Jeg vil indledningsvist gøre opmærksom på lovgivningen om henholdsvis
plejevederlag og plejeorlov:
Retten til plejevederlag er reguleret i servicelovens §§ 119-121. Det fremgår
heraf, at personer, som passer en nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem,
efter ansøgning er berettiget til plejevederlag, såfremt en række nærmere
angivne betingelser er opfyldt.
Retten til plejeorlov, det vil sige retten til fravær fra arbejdet i den eller de
perioder, hvor lønmodtageren modtager plejevederlag i henhold til
servicelovens regler, er derimod reguleret i Beskæftigelsesministeriets
lovgivning, men under henvisning til reguleringen af plejevederlagsordningen i
serviceloven.
Jeg har på den baggrund forstået dit spørgsmål sådan, at det særligt vedrører
retten til plejevederlag.
Jeg er glad for, at vi har en ordning, der gør det muligt at være der for en
nærtstående, som lever sine sidste dage. Det er vigtigt at have sine nærmeste
hos sig i den sidste tid, samt at de pårørende eller nærtstående har mulighed
for at yde nærvær og omsorg i denne tid.
Efter at have læst artiklen ”En indlæggelse af dine kære på hospice kan fjerne
retten til plejeorlov” på dr.dk den 28. august 2022, kan jeg godt forstå, at det
kan opleves som en svær overgang, når muligheden for plejevederlag og
plejeorlov ophører, fordi plejen overtages af fx et hospice.
Jeg kan generelt oplyse, at serviceloven er en rammelov. Loven sætter på den
måde de overordnede rammer for, hvilke serviceydelser og tilbud
Sagsnr.
2022 - 4751
Doknr.
609420
Dato
09-09-2022
Offentligt
Social- og Ældreudvalget 2021-22
2
kommunalbestyrelsen har pligt til at yde. Det indebærer en fleksibilitet for
kommunalbestyrelsen i sammensætningen af løsninger og i anvendelsen af
faglige metoder. Dette vil medføre, at der kan være forskelle i kommunernes
levering af hjælp efter serviceloven. Uanset det politisk fastsatte serviceniveau
skal hjælp efter serviceloven dog altid tilrettelægges på baggrund af en konkret
og individuel vurdering af den enkelte borgers behov og forudsætninger og i
samarbejde med den enkelte.
Den 2. august 2022 trådte lønmodtageres ret til fem årlige omsorgsdage i kraft.
Denne ret kommer ud over de muligheder, der allerede gælder for at få
plejeorlov til at passe eksempelvis en ægtefælle derhjemme i den sidste tid.
Som jeg tidligere har sagt, vil jeg se nærmere på de forskellige tiltag i
kommunerne og på de muligheder, der allerede eksisterer i ordningen i dag, og
overveje yderligere tiltag, der kan bidrage til at skabe mere tryghed for
pårørende eller nærtstående til døende.
Med venlig hilsen
Astrid Krag