Udkast til beretning

Beretning afgivet af Beskæftigelsesudvalget den [31. august 2022]
Udkast
til
Beretning
over
Forslag til folketingsbeslutning om at sikre, at ATP ikke påbegynder
ny konkurrenceforvridende erhvervsaktivitet på markedet for privat
kapitalforvaltning via PEP VII-fonden
af Torsten Schack Pedersen (V), Mona Juul (KF), Mette Hjermind Dencker (DF), Lars Boje Mathiesen (NB) og Alex
Vanopslagh (LA)
1. Politiske bemærkninger
Venstre, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre,
Danmarksdemokraterne, Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige
og Liberal Alliance
[Et flertal i udvalget (V, KF, RV, DD, DF, NB og LA)]
mener, at ATP udgør en vigtig rolle i det danske pensions-
system. ATP sikrer gode afkast til gavn for danske pensioni-
ster. ATP er et vigtigt supplement til folkepensionen. Den
position skal fastholdes.
ATP er en offentlig virksomhed, som er etableret for at
forvalte de obligatorisk opkrævede midler, som danskere i
arbejde løbende indbetaler, og som i dag udgør ca. 1.000
mia. kr.
ATP skal holde sig til den opgave, som ATP er etableret
for at løse og har løst godt igennem årtier.
I oktober 2020 oplyste ATP, at der vil blive foretaget
en ændring i forretningsområdet for ATP’s nye fond, ATP
Private Equity Partners VII K/S. ATP foretager private equi-
ty-investeringer, som er investeringer i unoterede aktier i
form af kapitaltilsagn til kapitalfonde gennem en række
helejede datterselskaber, herunder Private Equity Partners
AIFM ApS, som er samlet i regi af ATP Private Equity
Partners (ATP PEP). ATP PEP fungerer som en såkaldt fund
of funds, der således gennem en række porteføljefonde inve-
sterer i andre kapitalfonde og unoterede selskaber.
Indtil nu er ATP PEP’s investeringer gennem portefølje-
fondene foretaget udelukkende med investeringsmidler fra
ATP. ATP PEP har imidlertid ved en pressemeddelelse af
2. oktober 2020 offentliggjort, at deres nyeste fond, ATP
Private Equity Partners VII K/S (ATP PEP VII), vil åbne for
investeringer fra eksterne investorer.
Partierne ser med bekymring på, at ATP med den nyeta-
blerede fond bevæger sig i retning mod at begå opgavety-
veri, idet de med etableringen af en helt ny type investe-
ringsselskab åbner for at varetage investeringer for private
eksterne investorer.
Partierne frygter, at det vil medføre et brud med årtiers
praksis, og at ATP dermed bevæger sig ud i urimelig kon-
kurrence over for de private investeringsselskaber, der skal
kæmpe om de private investeringskunder.
Såfremt ATP’s fond åbner for privat kapitalforvaltning,
kan det påvirke markedet negativt og mindske effektiviteten
og innovationen for private erhvervsdrivende, fordi priva-
te kapitalforvaltere ikke vil kunne konkurrere med ATP’s
permanente adgang til kapital. Private kapitalforvaltnings-
selskaber har en betydelig udfordring og omkostning i for-
bindelse med den tidskrævende proces om tiltrækning af den
nødvendige kapital. Særligt kan det vanskeliggøre etablerin-
gen af nye private investeringsvirksomheder og etableringen
af private danske arbejdspladser.
Hvis ATP tiltrækker kapital fra eksterne investorer, vil
ATP indtræde som aktør på et marked i konkurrence med
private kapitalforvaltere. Givet at ATP har adgang til massiv
kapital, som hidrører fra et ikke-konkurrenceudsat marked,
nemlig fra ATP’s lovfæstede eneret som forvalter af en
omfattende pensionsformue, mener partierne, at der er en
Til beslutningsforslag nr. B 139 Folketinget 2021-22
Journalnummer
DokumentId
Offentligt
B 139 - Bilag 5
Beskæftigelsesudvalget 2021-22
betydelig risiko for, at den type aktivitet vil være konkurren-
ceforvridende.
ATP er en statslig myndighed, jf. notat af 23. april 1990
fra Justitsministeriets lovkontor om myndighedsafgrænsnin-
gen i lovforslaget om ligestilling mellem mænd og kvinder
ved besættelse af visse bestyrelsesposter i den statslige for-
valtning, statsministerens svar på L 156 – spørgsmål 7 og 8,
folketingsåret 1989-90.
ATP eller datterselskaber i ATP vil således gennem en
form for krydssubsidiering givet deres karakter have en kon-
kurrencefordel på det konkurrenceudsatte marked. Dette kan
eksempelvis være tilfældet ved, at ATP eller ATP’s datter-
selskaber er i stand til at tilbyde de eksterne investorer bedre
vilkår end andre kapitalforvaltere. Partierne mener, at hvis
ATP eller ATP’s datterselskabers investeringsvilkår ikke er
på markedsvilkår, kan der blive tale om ulovlig statsstøtte
ifølge notat »ATP PEP VII – statsstøtteretlige overvejelser«
af 21. januar 2021 af Gorrissen Federspiel, jf. Erhvervsud-
valget, alm. del – svar på spørgsmål 313, folketingsåret
2020-21.
Partierne mener ikke, at problemstillingen vedrørende
konkurrenceforvridning og statsstøtte kan løses ved, at ATP
”benchmarker” niveauet for fees, dvs. betalinger, imod det
private kapitalforvaltningsmarked, idet ATP, som Danmarks
største kapitalforvalter, vil kunne skabe markedet og kan
således ikke optræde i det private kapitalforvaltningsmarked
uden at være konkurrenceforvridende.
Hensynet til, at ATP ønsker at minimere investerings-
og administrationsomkostninger ved at skabe yderligere
stordriftsfordele igennem kapitalforvaltning for private inve-
storer, er efter partiernes opfattelse ikke relevant i denne
sammenhæng, idet ATP ikke kan agere i det private kapital-
marked uden at være konkurrenceforvridende.
Partierne mener, at ATP er veldrevet med lave omkost-
ninger, og at der derfor ikke er tungtvejende grunde til, at
det offentlige selskab ATP skal gå ind på markedet for privat
kapitalforvaltning.
Partierne vil derfor opfordre til, at regeringen i dialog
med ATP sikrer, at ATP fastholder fokus på den samfunds-
mæssigt væsentlige opgave med forvaltning af de obligato-
riske pensionsindbetalinger fra alle danskere på arbejdsmar-
kedet, således at ATP ikke påbegynder ny konkurrencefor-
vridende erhvervsaktivitet på markedet for privat kapitalfor-
valtning.
Frie Grønne, Danmarks Nye Venstrefløjsparti, Mode-
raterne, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og
Javnaðarflokkurin havde ved beretningsafgivelsen ikke
medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme
med politiske bemærkninger i beretningen.
2. Udvalgsarbejdet
Beslutningsforslaget blev fremsat den 1. marts 2022 og
var til 1. behandling den 12. maj 2022. Beslutningsforslaget
blev efter 1. behandling henvist til behandling i Beskæftigel-
sesudvalget.
Oversigt over beslutningsforslagets sagsforløb og
dokumenter
Beslutningsforslaget og dokumenterne i forbindelse med
udvalgsbehandlingen kan læses under beslutningsforslaget
på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.
Møder
Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i [2] møder.
Bilag
Under udvalgsarbejdet er der omdelt 4 bilag på beslut-
ningsforslaget.
Spørgsmål
Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 15 spørgsmål
til beskæftigelsesministeren til skriftlig besvarelse, som mi-
nisteren har besvaret.
P.u.v.
Bjarne Laustsen
formand
2