Svar på spm. nr. S 1170: Hvad har ministeren tænkt sig at gøre ved forholdene for beboere på Specialcenter Slagelse?
Tilhører sager:
Aktører:
- Besvaret af: social- og ældreministeren
- Til: Astrid Krag
- Spørger: Pia Kjærsgaard
- Minister: social- og ældreministeren
Besvarelse S 1170.docm
https://www.ft.dk/samling/20211/spoergsmaal/s1170/svar/1903748/2614662.pdf
1 Holmens Kanal 22 1060 København K Telefon 33 92 93 00 sm@sm.dk www.sm.dk Folketingets Lovsekretariat Medlem af Folketinget Pia Kjærsgaard (DF) har d. 19. august 2022 stillet følgende spørgsmål nr. S 1170 til social- og ældreministeren, som hermed besvares. Spørgsmål nr. S 1170: ”Hvad har ministeren tænkt sig at gøre ved forholdene for beboere på Specialcenter Slagelse?” Svar: Mennesker med så svær en funktionsnedsættelse, at de har brug for at bo på et botilbud, udgør en af de mest sårbare grupper i Danmark. Derfor er en af de vigtigste opgaver, vi har som samfund, at sikre, at disse mennesker får tilstrækkelig hjælp og støtte til at kunne leve et værdigt liv. Det er derfor også problematisk, hvis der er borgere, som ikke oplever at få det. Kommunerne skal føre et personrettet tilsyn for at sikre, at borgernes behov bliver mødt, når der er truffet afgørelse om hjælp og støtte til børn, unge eller voksne efter serviceloven. Herudover skal socialtilsynene i deres løbende driftsorienterede tilsyn bl.a. tage stilling til, om det enkelte tilbud understøtter borgernes fysiske og mentale sundhed og trivsel. I regeringen har vi bl.a. ansvaret for at sikre, at de rigtige økonomiske rammer er til stede for, at kommunerne kan drive botilbud af høj kvalitet. Den demografiske udvikling alene betyder, at mange kommuner ville have haft svært ved at opretholde det samme serviceniveau som i dag, hvis der havde været nulvækst i den offentlige sektor. Derfor har regeringen i de sidste fire års økonomiaftaler prioriteret 5,9 mia. kr. ekstra til kommunerne, herunder det specialiserede socialområde. Det betyder, at der både er blevet tilført midler til at kompensere kommunerne for den demografiske udvikling, og mere til. Høj kvalitet på socialområdet kræver også, at der er de rette, højt specialiserede tilbud til rådighed. Det er netop det, regeringen ønsker at opnå med udspillet ’Et liv med ligeværdige muligheder’, der blev offentliggjort i maj 2022, og som vi lige nu forhandler med Folketingets partier. En del af udspillet er et forslag om specialeplanlægning, der netop er en strukturel ændring af det Sagsnr. 2022 - 4467 Doknr. 603837 Dato 26-08-2022 Offentligt Social- og Ældreudvalget 2021-22 2 specialiserede socialområde, der blandt andet skal sikre, at højt specialiseret viden fastholdes, udvikles og udbredes til hele området. Endelig oplever mange kommuner udfordringer med at rekruttere tilstrækkeligt mange kompetente medarbejdere til at kunne sikre en ordentlig drift af botilbuddene. Det er en problematik, som regeringen er bekendt med og allerede har taget en række skridt for at imødegå. Jeg henviser til min samtidige besvarelse af S 1171. Det ændrer dog ikke på, at personer med handicap har samme ret til en værdig tilværelse, som alle andre. Derfor er det vigtigt, at kommunerne lever op til deres forpligtelser ift. at visitere borgere til de rigtige tilbud, samt at føre tilsyn med, at den enkelte borger vedvarende bliver mødt i sine behov. Med venlig hilsen Astrid Krag
Besvarelse S 1171.pdf
https://www.ft.dk/samling/20211/spoergsmaal/s1170/svar/1903748/2614663.pdf
1 Holmens Kanal 22 1060 København K Telefon 33 92 93 00 sm@sm.dk www.sm.dk Folketingets Lovsekretariat Medlem af Folketinget Pia Kjærsgaard (DF) har d. 19. august 2022 stillet følgende spørgsmål nr. S 1171 til social- og ældreministeren, som hermed besvares. Spørgsmål nr. S 1171: ”Hvordan har ministeren tænkt sig at skaffe plejesektoren flere ansatte, så man ikke skal nøjes med én ansat til fire beboere?” Svar: Desværre oplever mange kommuner udfordringer med deres rekruttering af medarbejdere til botilbud og til plejesektoren bredt set. Vi har en stærk økonomi, og vi er et af de lande, der er kommet bedst igennem coronakrisen. Beskæftigelsestallene har været stødt stigende, og ledigheden i vores samfund er historisk lav. Det er rigtig positivt, men det betyder samtidig, at vi har få ledige til en stor efterspørgsel på arbejdskraft. Det rammer desværre også botilbuddene. Samtidig er der de seneste år sket en stigning i antallet af personer, som modtager socialpædagogisk støtte. Rekrutteringsudfordringen er noget, som regeringen tager meget alvorligt. Derfor har vi i de seneste års økonomiaftaler sikret, at kommunerne bliver tilført penge i takt med, at flere får behov for velfærd. Dermed er kommunerne blevet kompenseret for den demografiske udvikling og er derudover blevet tilført ekstra penge, som giver mulighed for at løfte socialområdet. Vi har også taget tiltag til at sikre flere medarbejdere generelt. Bl.a. indgik regeringen i januar en aftale med en kreds af politiske partier om en reformpakke, som samlet set styrker den strukturelle beskæftigelse med ca. 12.000 personer. Vi har også fjernet modregningen i pensionen for danskere på folkepension, førtidspension eller seniorpension – også for ægtefæller. Så det bedre kan betale sig at lægge nogle timer på arbejdsmarkedet. Samtidig er der en udfordring forbundet med at tiltrække den rigtige arbejdskraft. Tal fra Tilbudsportalen viser, at ca. 20 pct. af medarbejderne på botilbud for personer med psykiske vanskeligheder har grundskole eller en gymnasial uddannelse som højest udførte uddannelse. Derudover har ca. 55 pct. af medarbejderne en uddannelse inden for social- og sundhedsområdet, som blandt andet omfatter uddannelser som pædagog, sygeplejerske og SOSU-assistent/hjælper. Sagsnr. 2022 - 4467 Doknr. 604132 Dato 26-08-2022 Offentligt Social- og Ældreudvalget 2021-22 2 Der er altså en udfordring ift. tiltrække flere medarbejdere til bostederne, som har en relevant uddannelse, men den skal sandsynligvis løses på tværs af flere ministerområder, da løsningerne bl.a. omhandler overgangen til arbejdsmarkedet, hvordan vi fastholder flere pædagogisk uddannede i professionen samt en styrkelse af pædagoguddannelsen. Der er også en udfordring i at sikre sig, at området bliver ved med at være attraktivt uddanne sig indenfor. Regeringen har allerede givet et økonomisk løft til pædagoguddannelsen i årene 2019-2023. I finansloven for 2021 er der samtidig blevet afsat midler til at sikre ledige over 30 år, som enten er ufaglærte eller er faglærte med en forældet uddannelse, retten til at påbegynde en SOSU assistentgrunduddannelse med 110 pct. af deres hidtidige dagpengesats. Endelig har vi afsat 80. mio. kr. årligt fra 2021-2024 til et exceptionelt løft af taxametertilskuddene til hovedforløbene på social og sundhedsuddannelserne, dvs. både social- og sundhedsassistent og social- og sundhedshjælper. Det er vigtigt, at vi i vores velfærdssamfund har ordentlige forhold for både medarbejdere og beboere. Derfor har vi allerede igangsat en række initiativer for at sikre, at der fremover kommer til at være nok varme hænder i vores plejesektor, så sårbare mennesker på fx botilbud kan få den hjælp og støtte, som de har brug for. Det er en problematik, som vi tager alvorligt og vil blive ved med at arbejde for. Med venlig hilsen Astrid Krag