Svar på spm. nr. S 1159: Hvordan forholder ministeren sig til, at ældre bliver usagligt diskrimineret på grund af alder, herunder om ministeren enig i, at der er behov for et politisk indgreb, der forbyder usaglig diskrimination af ældre, så vi skal gøre det muligt for dem at leve et aktivt seniorliv af deres boligformue?
Tilhører sager:
Aktører:
- Besvaret af: erhvervsministeren
- Til: Astrid Krag
- Spørger: Morten Messerschmidt
- Minister: social- og ældreministeren
Svar på spm. nr. S 1159.docx
https://www.ft.dk/samling/20211/spoergsmaal/s1159/svar/1903637/2614379.pdf
ERHVERVSMINISTEREN 26. august 2022 ERHVERVSMINISTERIET Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Tlf. 33 92 33 50 Fax. 33 12 37 78 CVR-nr. 10092485 EAN nr. 5798000026001 em@em.dk www.em.dk Folketingets Lovsekretariat Besvarelse af spørgsmål nr. S 1159 stillet af Morten Messerschmidt (DF) den 18. august 2022. Spørgsmål 1159: Hvordan forholder ministeren sig til, at ældre bliver usagligt diskrimineret på grund af alder, herunder om ministeren enig i, at der er behov for et politisk indgreb, der forbyder usaglig diskrimination af ældre, så vi skal gøre det muligt for dem at leve et aktivt seniorliv af deres boligformue? Svar: Der tages i reguleringen en række hensyn i forhold til lån med nedsparings- formål, og data fra Nationalbanken og Finanstilsynet peger på, at ældre ge- nerelt har god adgang til at låne, jf. min besvarelse af spørgsmål S 1157. Der kan imidlertid være tilfælde, hvor ældre med ønske om at optage lån kan føle sig diskrimineret pga. deres alder, hvis de får afslag. Jeg har derfor bedt Finanstilsynet om at være særligt opmærksomt på, at ældre ikke bliver diskrimineret, når de vil belåne deres friværdi. Med venlig hilsen Simon Kollerup Offentligt Social- og Ældreudvalget, Erhvervsudvalget 2021-22
Svar på spm. nr. S 1157.pdf
https://www.ft.dk/samling/20211/spoergsmaal/s1159/svar/1903637/2614380.pdf
ERHVERVSMINISTEREN 26. august 2022 ERHVERVSMINISTERIET Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Tlf. 33 92 33 50 Fax. 33 12 37 78 CVR-nr. 10092485 EAN nr. 5798000026001 em@em.dk www.em.dk Folketingets Lovsekretariat Besvarelse af spørgsmål nr. S 1157 stillet af Morten Messerschmidt (DF) den 18. august 2022. Spørgsmål 1157: Hvad mener ministeren om Torben Andersen, Svend Erik Hougaard Jensen og Jesper Rangvid ide om, at det skal være nemmere for danske boligejere at leve af deres friværdi, når de pensioneres? Svar: Jeg er ikke bekendt med, at Torben Andersen, Svend-Erik Hougaard Jensen og Jesper Rangvid har stillet et konkret forslag til at gøre det nemmere for pensionister at belåne friværdi. Jeg mener, at seniorer skal have gode lånemuligheder og mulighed for at belåne en del af den friværdi, de måtte have opsparet i en bolig. I forhold til rammerne for seniorers låntagning tages der allerede i dag en række hensyn i forhold til lån med nedsparingsformål. For det første fraviger man ved lån med nedsparingsformål den i øvrigt gældende retningslinje om, at låntager skal have økonomi til at servicere et lån med afdrag for at kunne optage afdragsfrie lån, så længe belåningsgra- den er under 60 pct. For det andet er lån med nedsparingsformål med en belåningsgrad under 60 pct. ikke omfattet af retningslinjerne fra januar 2018 for boliglån i hus- stande med høj gæld. Data peger desuden på, at ældre generelt har god adgang til at låne. Tal fra Nationalbankens viser, at ældre står for en betydelig del af den tillægsbelå- ning, der ydes. Finanstilsynets tal viser desuden, at udlån til ældre i højere grad end til yngre ydes med afdragsfrihed. For ældre, som for alle andre aldersgrupper, gælder, at de skal have økonomi til at optage et lån. Med venlig hilsen Simon Kollerup Offentligt Social- og Ældreudvalget, Erhvervsudvalget 2021-22