S 88: Hvilken betydning mener ministeren det vil få, når beboere på Ærø afskæres fra at få medicin på søndage og helligdage, hvis de ikke tager færgen til Svendborg eller Rudkøbing, og vil ministeren arbejde for, at apoteket i Marstal fortsætter i C vagttjeneste, så beboere og turister på Ærø fortsat kan købe på medicin på søndage og helligdage?

Begrundelse: Spørgsmålet stilles som en opfølgning på spørgsmål nr. S 1089 (2023-24). Ministeren skriver i sit svar af 28. juni 2024 på spørgsmål nr. S 1089, at det ligger ministeren på sinde, at der er tilgængelighed til medicin i hele landet, og at borgere har adgang til at få den medicin, som de har brug for. Konkret undlod ministeren at svare på spørgsmålet, da Lægemiddelstyrelsen på daværende tidspunkt ikke havde truffet beslutning i sagen. Lægemiddelstyrelsen har den 1. oktober 2024 truffet beslutning om, at Marstal Apotek ikke påbydes C-vagtordning, som vil betyde, at ærøboere vil blive afskåret fra at hente medicin på apoteket på søn- og helligdage.

Sagstrin

  • Besvarelse, skriftlig
    2024-10-16T00:00:00.000Z

  • Anmeldelse
    2024-10-10T00:00:00.000Z