S 80: Mener ministeren, at forberedelsen af overgangen til voksenlivet for unge med handicap og kroniske lidelser er tilfredsstillende i landets kommuner, siden regeringen har besluttet at afskaffe kravet om, at overgangen skal forberedes bedre, og mener ministeren, at det krav om, at overgangen forberedes i god tid, som vi indførte i forrige regeringsperiode, var en dårlig idé?
Begrundelse: Som konsekvens af regeringens aftale med KL, jf. afbureaukratiseringsinitiativ nr. 66 i økonomiaftalen for 2025, skal overgangen til voksenlivet for unge med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse ikke længere forberedes i god tid. Regeringen ønsker at tilbagerulle loven om forberedelse af overgangen til voksenlivet for unge med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse – en lov, som samtlige af Folketingets partier stemte for, da loven blev behandlet i Folketingssalen (lovforslag nr. L 17, folketingsåret 2020-21).
Aktører
social- og boligministeren
MinisterSocialudvalget
Relevant forSocial- og Boligministeriet
MinisterområdeRosa Lund
Spørger
Sagstrin
Besvarelse, mundtlig (spørgetid)
2024-10-23T00:00:00.000ZAnmeldelse
2024-10-10T00:00:00.000Z
Dokumenter
-
Relationer: