S 936: Er ministeren villig til at undersøge mulighederne for at forbedre processen for ansøgere, der overgår fra biperson til hovedperson, eksempelvis en ordning hvor barnet beholder sin »plads i køen«?

Begrundelse: For at børn og unge under 18 år kan få tildelt indfødsret ved naturalisation, skal de som hovedregel indgå i en af deres forældres ansøgning som biperson. På Udlændinge- og Integrationsministeriets hjemmeside er der oplyst, at den gennemsnitlige sagsbehandlingstid er 22 måneder. Børn på 16 og 17 år kan risikere at deres ansøgning falder bort efter at have ventet i 2 år, hvorefter de selv skal ansøge som hovedperson. Børn og unge risikerer altså dobbelt sagsbehandlingstid i sager om indfødsret. En ordning, hvor barnet beholder sin »plads i køen«, ville kunne spare ressourcer og tid for både barnet og myndighederne. Der henvises til IFU alm. del – spm. 49.

Sagstrin

  • Besvarelse, skriftlig
    2024-05-15T00:00:00.000Z

  • Anmeldelse
    2024-05-08T00:00:00.000Z