S 769: Hvilke tiltag har ministeren til hensigt at tage i forbindelse med det anlægsprojekt, der gennemføres med lovforslag nr. L 112, for at tage højde for de eventuelle miljø- og sundhedsrisici, som projektet vil have for nærområdet og arbejdsmiljøet for anlægsarbejderne på projektet, nu, hvor der er en klar og tydelig dokumentation for asbest i linjeføringen?

Begrundelse: Der henvises til bemærkningerne til lovforslag nr. L 112, hvoraf det fremgår, at der er risici for asbestholdig jord (pkt. 9.19.2 og 9.19.4). Samtidig kunne ministeren ikke til 1. behandlingen af lovforslaget garantere, at der ikke blev fundet asbest i forbindelse med anlægsprojektet. Dertil kommer, at tænketanken Geohav har fotodokumenteret, at der er asbest på linjeføringen.

Sagstrin

  • Besvarelse, mundtlig (spørgetid)
    2024-04-10T00:00:00.000Z

  • Anmeldelse
    2024-04-04T00:00:00.000Z