V 16: Folketinget bakker op om, at en reform af asylsystemet skal tilrettelægges på en mere human og retfærdig måde, sådan at flere flygtninge hjælpes i nærområderne eller via kvotesystemet og færre risikerer vold, overgreb eller at miste livet. Folketinget bakker op om, at Danmark engagerer sig i løsninger, der er mulige, og overholder internationale konventioner og Danmarks EU-retlige forpligtigelser, herunder om at der kan indgås samarbejde med andre lande inspireret af Tyrkiet-aftalen, oprettes et modtagecenter uden for Europa eller andet, der tilsvarende bidrager til at løse udfordringerne. Et modtagecenter uden for Europa skal etableres af EU eller i samarbejde med en række andre lande og etableres i et sikkert tredjeland, der lever op til Danmarks internationale forpligtelser. Danmark og EU skal fortsat leve op til flygtningekonventionen, herunder fastholde retten til at søge spontan asyl og få beskyttelse og varetage beskyttelse af en rimelig andel af verdens flygtninge, bl.a. gennem FN's kvotesystem.

Aktører

Sagstrin

  • Behandling
    2023-05-09T00:00:00.000Z

  • Fremsættelse
    2023-05-04T00:00:00.000Z