V 8: Folketinget konstaterer, at der fortsat er behov for at føre en stram, ansvarlig og konsekvent udlændingepolitik, hvor der er styr på antallet af flygtninge og indvandrere, som kommer til Danmark. Folketinget finder det afgørende, at vi ikke svækker sammenhængskraften i Danmark. Folketinget bifalder, at regeringen ønsker, at samfundet skal stille krav til indvandrere og flygtninge, og at flere skal bidrage til fællesskabet og være selvforsørgende. Folketinget noterer sig, at regeringsgrundlaget understreger, at alle skal respektere vores grundlæggende værdier om frihed, demokrati og ligestilling mellem kønnene, at der skal være lighed for loven, og at den danske lov altid skal stå over religiøse love. Folketinget deler ønsket om et større og vedholdende fokus på, hvordan vi som samfund gør op med negativ social kontrol, så piger og kvinder med indvandrerbaggrund nyder samme rettigheder og frihed som danske kvinder og mænd, og vigtigheden af at bekæmpe parallelsamfund – også før de opstår.

Forslaget blev vedtaget. For stemte 59 (S, V og M), imod stemte 47 (SF, DD, LA, KF, EL, RV, ALT og NB), hverken for eller imod stemte 4 (DF).

Aktører

Sagstrin

  • Behandling
    2023-05-02T00:00:00.000Z

    Resultat: vedtaget

  • Fremsættelse
    2023-04-28T00:00:00.000Z