L 17: Forslag til lov om kreditforeningen af kommuner og regioner i Danmark.

Med lovforslaget fastsættes rammerne for det tilsyn, som Finanstilsynet fremover skal føre med KommuneKredit. Det foreslås bl.a., at KommuneKredit underlægges tilsvarende krav, som gælder for øvrige kreditinstitutter, men således, at rammerne tilpasses KommuneKredits særlige virksomhed og de afgrænsede risici, som KommuneKredit påtager sig. Det foreslås at styrke reglerne om ledelse og organisering af KommuneKredit. Det gælder bl.a. i forhold til krav om egnethed og hæderlighed, krav til bestyrelsens overordnede og strategiske funktion og krav om etablering af en whistleblowerordning for ansatte. Den regulatoriske ramme for KommuneKredits finansielle risici opdateres og styrkes også, ved at der fastsættes krav til KommuneKredit for likvivitets- og markedsrisici, som også tilsvarende gælder for andre kreditinstitutter. Lovforslaget giver endelig mulighed for, at grønlandske og færøske kommuner mod en 100 procents-garanti fra den danske stat, kan optage lån og indgå finansiel leasing med KommuneKredit. Det skal være med til at sikre, at grønlandske og færøske kommuner får tilsvarende omkostningseffektiv adgang til finansiering, som danske kommuner har.

Aktører

Sagstrin

  • 1. behandling
    2022-10-11T00:00:00.000Z

  • Fremsættelse
    2022-10-05T00:00:00.000Z

  • Lovforslag som fremsat
    2022-10-05T00:00:00.000Z