S 829: Hvad er ministerens holdning til, at en gruppe studerende bliver straffet i SU-systemet, når de hurtigt kommer i job efter afsluttet uddannelse?

Begrundelse: Når studerende afleverer speciale og direkte starter i job efterfølgende, er de stadig indskrevet på uddannelsen, da de afventer bedømmelse for deres opgave, og det har økonomiske konsekvenser for den studerende. Hvis en studerende f.eks. afleverer speciale den 31. maj og starter i job den 1. juni, vil den studerende stadig være berettiget til SU for juni, da vedkommende afventer bedømmelse. I samme måned modtager vedkommende en fuldtidsløn og overskrider dermed fribeløbsgrænsen for den pågældende måned. Da SU er forudbetalt, og løn typisk vil være bagudrettet. Hvis den studerende også har haft et studiejob ved siden af studiet fra 1. januar indtil den 31. maj, har den studerende stort set opbrugt fribeløbet og risikerer derfor at betale flere måneders SU-tilbage. Selv hvis den studerende fravælger SU for juni måned, stiger fribeløbet fra 13.876 kr. til 20.329 kr., som ikke vil være tilstrækkeligt for den studerende til at undgå at betale SU tilbage. Med andre ord ville det være mere fordelagtigt for den pågældende studerende, at starte i job en måned senere for at undgå en voldsom tilbagebetaling.

Sagstrin

  • Besvarelse, skriftlig
    2022-05-10T00:00:00.000Z

  • Anmeldelse
    2022-05-03T00:00:00.000Z