S 1711: Hvad er ministerens holdning til Gilleleje-fiskernes forslag om en sydligere og mere kystnær placering af møllerne ved Hesselø Vindmøllepark, så de ikke generer fiskeriet?

Begrundelse: Det fremgår af artiklen: »Vil gå Forsvaret på klingen om øvelser ved Hesselø« i Frederiksborg Amts Avis den 19. juli 2021, at Gilleleje-fiskerne med opbakning fra andre fiskere rundt omkring Kattegat forsøger at indsamle 50.000 underskrifter for at tvinge Folketinget til at debattere en sydligere og mere kystnær placering af møllerne, som ikke på samme måde rammer fiskeriet.

Sagstrin

  • Besvarelse, skriftlig
    2021-07-26T00:00:00.000Z

  • Anmeldelse
    2021-07-19T00:00:00.000Z