V 41: Folketinget understreger, at den grønne omstilling og 70 pct.-målet skal nås på en økonomisk ansvarlig måde, hvor Danmark skal være i front med at udvikle nye, grønne teknologier, der kan omsættes til eksport og arbejdspladser. Folketinget minder derfor om Klimaaftalen fra juni 2020, der efterlyser en national strategi for CO2-fangst, CCU og power-to-X. For nylig udgav en samlet gruppe af 18 danske virksomheder og organisationer en power-to-X-rapport med en klar anbefaling om, at der allerede i 2021 skal afholdes et udbud, der støtter de første fyrtårnsprojekter inden for power-to-X-produktion. Folketinget støtter dette ønske og beklager derfor regeringens nølen. Det haster med en konkret strategi, hvis disse nye teknologier skal bidrage til CO2-reduktioner i 2030 og dermed sikre nye danske vækstmuligheder. At få disse teknologier op i industriel skala tager tid, koster investeringer og kræver markedsopbygning. Folketinget efterlyser derfor, at der hurtigt fremlægges en klar strategi for power-to-X og CCS/CCU.

Forslaget blev forkastet. For stemte 14 (DF og KF), imod stemte 81 (S, V, RV, SF, EL, NB, LA, ALT, Susanne Zimmer (UFG) og Uffe Elbæk (UFG)), hverken for eller imod stemte 0.

Aktører

Sagstrin

  • Behandling
    2020-12-22T00:00:00.000Z

    Resultat: ikke vedtaget

  • Fremsættelse
    2020-12-21T00:00:00.000Z