V 39: Folketinget noterer sig, at reduktionsmankoen allerede er nedbragt betydeligt i regeringsperioden, og der dermed er taget afgørende skridt i opnåelsen af 70 pct.-målsætningen. Folketinget konstaterer, at indgåede aftaler og beslutninger i erhvervslivet forventes at medføre betydelige drivhusgasreduktioner på ca. 7,2 mio. ton CO2e, ligesom investeringer i fremtidens grønne teknologier på sigt kan bidrage med store reduktionspotentialer. Folketinget noterer sig endvidere, at flere reduktioner vil følge i takt med beslutninger i erhvervslivet og udfoldelsen af resten af klimahandlingsplanen, og at der løbende vil blive vendt tilbage med yderligere grønne tiltag. Folketinget noterer sig i den forbindelse, at regeringen tidligt i 2021 vil fremlægge et udspil for landbruget, herunder for at adressere sektorens klima- og miljøpåvirkninger. Samtidig skal der satses på fremtidens grønne teknologier, som på sigt kan bidrage med store reduktionspotentialer, herunder f.eks. pyrolyse, CCS, PtX og grønne gasser, som endvidere understøttes af regeringens grønne forskningsstrategi.

Forslaget blev forkastet. For stemte 26 (S), imod stemte 61 (V, DF, RV, EL, KF, NB, LA, ALT, Susanne Zimmer (UFG), Uffe Elbæk (UFG) og 1 SF), hverken for eller imod stemte 7 (SF).

Aktører

Sagstrin

  • Behandling
    2020-12-22T00:00:00.000Z

    Resultat: ikke vedtaget

  • Fremsættelse
    2020-12-21T00:00:00.000Z