S 618: Har ministeren en holdning til, hvorvidt Danmark kan have fordel af at tilslutte sig den fælleseuropæiske valuta, euroen, og vil regeringen arbejde for en dansk deltagelse i eurosamarbejdet hurtigt?

Begrundelse: Af regeringsgrundlaget »Et Danmark, der står sammen« fremgår det, at: »Regeringen vil styrke Danmarks deltagelse i det europæiske samarbejde og vil derfor gennemføre en folkeafstemning i den kommende valgperiode om Danmarks forbehold for de retlige og indre anliggende samt forsvarsforbeholdet«. Der lægges således ikke op til en folkeafstemning om dansk deltagelse i eurosamarbejdet. Det interessante er, hvorvidt regeringen har en holdning til, om det tjener Danmarks interesser bedst at være med i det europæiske samarbejde, inklusive euroen, eller om regeringen alene af valgtaktiske grunde og euroens ustabilitet undlader at forholde sig til Danmarks deltagelse i det fulde eurosamarbejde.

Sagstrin

  • Trukket tilbage
    2011-12-05T23:00:00.000Z

  • Anmeldelse
    2011-11-08T00:00:00.000Z