S 578: Hvordan kan et tilkøringsanlæg i forbindelse med tilslutning til E45 i nordgående retning fra rasteplads Fuglsang ved Skanderborg efter ministerens opfattelse finansieres, og hvornår mener ministeren, at det ville kunne anlægges i praksis?

Begrundelse: Ministerens forgænger H.C. Schmidt besøgte i sommeren 2011 Skanderborg. Den daværende minister var positiv overfor en tilslutning til E45 i nordgående retning fra rasteplads Fuglsang ved Skanderborg og ville gerne undersøge projektet, dog uden tilsagn om finansiering af projektet. En sådan tilkørsel vil aflaste trafikpresset i krydset Låsbyvej/Banegårdsvej og samtidig sikre hurtig adgang til motorvejen for det nyopførte boligområde, Skanderborg Bakker. Der er i området mange pendlere, der hver dag kører mod Aarhus.

Sagstrin

  • Skriftlig besvarelse
    2011-11-08T23:00:00.000Z

  • Anmeldelse
    2011-11-04T00:00:00.000Z

Dokumenter