S 1768: Hvilke initiativer vil ministeren tage for at få renset havbunden for gamle fiskenet, som er blevet dumpet i havet til fare for livet på bunden, og hvad vil ministeren gøre fremadrettet for at sikre, at sådanne fiskenet ikke fremover smides i vandet?

Begrundelse: I artiklen »Chokfund i dansk farvand: Det vrimler med spøgelsesnet« i BT den 26. august 2020 fremgår det, at havbunden i Limfjorden er fuld af gamle fiskenet, som blot er blevet smidt i vandet. Disse fiskenet udgør en stor fare for livet på bunden. Mange fisk og krabber mister livet på grund af disse gamle fiskenet, fordi de sidder fast i nettene og ikke kan komme fri. Det er ikke bare et problem i Limfjorden. Det er også et problem i Øresund og mange andre steder i Danmark.

Sagstrin

  • Besvarelse, skriftlig
    2020-09-15T00:00:00.000Z

  • Anmeldelse
    2020-09-09T00:00:00.000Z