S 1604: Hvad er ministerens holdning til, at Forsvarets radioantenne, der er placeret på Bøllureyn på Færøerne, bliver flyttet til Sornfelli, hvor en ny militær radar efter planen skal opsættes, således at placeringen af den nye vindmøllepark, der skal opsættes på Bøllureyn, ikke behøver tage hensyn til antennen, og således kan opnå optimal udnyttelse af områdets vindforhold?
Begrundelse: Den 4. august meddelte ministeren Færøernes Landsstyre, at regeringen ønsker at opsætte en ny militær radar på Sornfelli. Sagen er ikke behandlet politisk på Færøerne, men planen blev positivt modtaget af Færøernes udenrigsminister, da han blev spurgt om den af Færøernes Radio den 5. august. Forsvaret har en antenne på Bøllureyn, hvis placering risikerer at medføre, at den nye vindmøllepark, der skal opsættes samme sted, ikke kan opsættes på optimal vis. Dette kan således hæmme Færøernes grønne omstilling. Jeg har tidligere gjort ministeren bekendt med problematikken og har mødt forståelse. Derfor vil jeg spørge, om det ikke ville være oplagt, at antennen flyttes til Sornfelli, såfremt regeringens planer om store investeringer på det fjeld får støtte på Færøerne og gennemføres. Det vil samle Forsvarets virksomhed på et sted, og samtidig give færøske myndigheder og virksomheder frie hænder til at lægge den nye vindmøllepark således, at den kan producere den maksimale mængde grøn energi.
Aktører
forsvarsministeren
MinisterFærøudvalget
Relevant forForsvarsministeriet
MinisterområdeTrine Bramsen
TilSjúrður Skaale
Spørger
Sagstrin
Besvarelse, skriftlig
2020-08-17T00:00:00.000ZAnmeldelse
2020-08-07T00:00:00.000Z
Dokumenter
-
Relationer:
-
Relationer: