B 153: Forslag til folketingsbeslutning om snarest muligt at flytte administrationen af rensning af vandløb i Danmark fra Miljøstyrelsen til Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen.

Forslaget pålægger regeringen snarest muligt at flytte administration af rensning af de danske vandløb fra Miljøstyrelsen til Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen for at kunne imødegå de aktuelle og fremtidige oversvømmelser. I forbindelse med vedligeholdelse af vandløb skal både miljøhensyn og hensyn til vandløbenes funktion som afvandingskanaler varetages og vægtes. Som reglerne administreres i dag er balancen mellem de to hensyn tippet til fordel for miljøhensynet. Det er uhensigtsmæssigt, da alt for mange vandløb er så tilgroede, at vandet ophober sig på markerne og i åerne med alvorlige omkostninger til følge. Derfor bør administrationen af reglerne for vedligeholdelse af vandløb flyttes fra Miljøstyrelsen til Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, som forslagsstillerne finder i højere grad vil kunne administrere reglerne, så der sikres en mere hensigtsmæssig balance mellem miljøhensyn og hensynet til at sikre vandløbenes afvandingskapacitet.

Aktører

Sagstrin

  • Fremsættelse
    2020-03-10T00:00:00.000Z

  • Forslaget som fremsat
    2020-03-10T00:00:00.000Z