V 60: Det er Folketingets opfattelse, at en restriktiv indvandringspolitik er nødvendig for at værne om danske værdier. Folketinget bemærker, at det er vigtigt at bevare dansk kultur og danske værdier samt at bekæmpe islamiseringen af samfundet. Tildækningsforbuddet og arbejdet med at forhindre visse udenlandske pengedonationer til religiøse formål i Danmark er vigtige dele af arbejdet. Folketinget opfordrer til, at der i forlængelse heraf vedtages et forbud mod at bære religiøs hovedbeklædning i grundskoler, der finansieres af det offentlige. Folketinget opfordrer herudover regeringen til at værne om dansk selvbestemmelse og i forlængelse heraf i særlig grad at være opmærksom på de mulige negative konsekvenser af afgørelsen ved EU-domstolen i spørgsmålet om familiesammenføring og tyrkiske statsborgere. Folketinget opfordrer ligeledes regeringen til at styrke hjemsendelsen af flygtninge i overensstemmelse med finanslovsaftalen for 2019 samt sikre, at der hurtigst muligt etableres et asylstop, således at asylansøgere afvises ved de danske grænser.

Forslaget blev forkastet. For stemte 22 (DF), imod stemte 81 (S, V, EL, LA, ALT, RV, SF og KF), hverken for eller imod stemte 0.

Sagstrin

  • Behandling
    2019-01-30T23:00:00.000Z

    Resultat: ikke vedtaget

  • Fremsættelse
    2019-01-28T23:00:00.000Z