V 47: Folketinget konstaterer, at det er stærkt utilfredsstillende, at nogle udenlandske organisationer og udenlandske regimer m.v. støtter religiøse byggerier og forskellige aktiviteter, som kan undergrave det værdigrundlag, Danmark hviler på. Folketinget konstaterer, at regeringen i finanslovsaftalen for 2019 har aftalt med Dansk Folkeparti, at der i forlængelse af ordningen med nationale lister med navngivne udenlandske religiøse forkyndere, som kan udelukkes fra indrejse i Danmark under henvisning til, at de må anses for en trussel mod den offentlige orden i Danmark (hadprædikanter), skal indføres en ny ordning, som inden for rammerne af grundloven og Danmarks internationale forpligtelser målrettet kan forhindre udenlandske donationer til trossamfund, foreninger m.v., når disse undergraver demokrati og grundlæggende menneske- og frihedsrettigheder.

Forslaget blev vedtaget. For stemte 87 (S, DF, V, LA, RV og KF), imod stemte 14 (EL og ALT), hverken for eller imod stemte 4 (SF).

Aktører

Sagstrin

  • Behandling
    2018-12-18T00:00:00.000Z

    Resultat: vedtaget

  • Fremsættelse
    2018-12-12T23:00:00.000Z