S 317: Har regeringen til hensigt at ændre boligstøttelovens § 2 b således, at også personer, som modtager førtidspension fra Færøerne – i lighed med EU-borgere – kan gøre brug af lovens muligheder for forhøjet boligstøtte til modtagere af førtidspension?

Begrundelse: Spørgeren er blevet forelagt et eksempel på en modtager af færøsk førtidspension, som modtager omkring 1.000 kr. mindre i boligstøtte end tilfældet ville have været, hvis vedkommende modtog ydelsen fra et EU-land. Spørgsmålet stilles med henblik på, at regeringen kan oplyse, om den finder anledning til at ændre disse regler, eller om der er bestemte grunde til at bevare det eksisterende regelsæt (f.eks. fordi der på Færøerne ikke findes en boligstøttelignende ydelse).

Sagstrin

  • Besvarelse, skriftlig
    2018-12-13T23:00:00.000Z

  • Anmeldelse
    2018-12-05T23:00:00.000Z