S 1033: Hvordan vil regeringen sikre, at den medicinske cannabis, der markedsføres i Danmark, er »dyrket i henhold til god landbrugspraksis og uden anvendelse af pesticider«, jf. § 5, nr. 2 i lov om forsøgsordning med medicinsk cannabis?

Begrundelse: I august i år kom det frem i dagspressen bl.a. i Politiken den 18. august, at regeringen ville tillade giftrester i cannabis til alvorligt syge. Dette mener spørgeren er i strid med lovtekstens ordlyd om, at den medicinske cannabis skal være »dyrket i henhold til god landbrugspraksis og uden anvendelse af pesticider«, jf § 5, nr. 2. Det er endvidere et faktum, at der i dag er danske producenter, som kan eller også inden for meget kort tid vil kunne tilbyde giftfri produkter, bl.a. Medican. Derfor vil spørgeren gerne have klarlagt, hvad ministeren vil gøre for at sikre pesticidfri produkter på det danske marked af hensyn til miljøet og brugernes sundhed.

Sagstrin

  • Besvarelse, skriftlig
    2018-09-20T22:00:00.000Z

  • Anmeldelse
    2018-09-12T22:00:00.000Z