S 946: Vil ministeren i forlængelse af tidligere samråd i Udvalget for Landdistrikter og Øer og § 20 spørgsmål (f.eks. S 126, 127 og 128) fra indeværende folketingsår oplyse, hvad regeringen helt konkret siden har gjort for at få bremset den sociale eksport af udsatte borgere og borgere på overførselsindkomst i de større byer til nogle af landets fattigste kommuner?

Begrundelse: Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har den 15. august 2018 offentliggjort en rapport, der viser, at der sker en nettoeksport af udsatte borgere og borgere på overførselsindkomst til nogle af landets fattigste kommuner. Problemet har tidligere været rejst over for regeringen, hvorfor spørgeren gerne vil vide, hvad regeringen siden har gjort for at bremse problemet, således at kommuner som f.eks. Guldborgsund, Lolland og kommuner i Vestsjælland ikke sander til i sociale problemer, på trods af at der sker en delvis kompensation via de kommunale udligningsordninger.

Sagstrin

  • Besvarelse, skriftlig
    2018-08-22T00:00:00.000Z

  • Anmeldelse
    2018-08-14T22:00:00.000Z