L 12: Forslag til lov om ændring af lov om nedlæggelse af statsbanestrækningerne (statsbanerne) Hobro-Løgstør og Tommerup-Assens og lov om anlæg af Ringbanen mellem Hellerup og Ny Ellebjerg. (Løgstørbanen og perroner til Øresundsbanen på Ringbanen).

Loven bemyndiger trafikministeren til at nedlægge jernbanestrækningen Viborg-Løgstør, og der foretages en redaktionel ændring af lovteksten i lov om anlæg af Ringbanen mellem Hellerup og Ny Ellebjerg, samtidig med at det præciseres, at etableringen af perroner til Øresundsbanen i projektet for Ny Ellebjerg station sættes i bero. Baggrund: Det fremgik af bemærkningerne, at der i mange år havde været et lokalt ønske om at få nedlagt banestrækningen Viborg-Løgstør, idet der ikke længere var nogen trafik på strækningen og det trafikale grundlag reelt ikke var til stede. Desuden var der i forbindelse med trafikaftalen af 5. november 2003 mellem regeringen, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Kristendemokraterne lagt op til at indstille lokaltoget mellem Roskilde og Kastrup, således at Øresundsbanens spor via Ny Ellebjerg station kun ville blive anvendt af godstog. Derfor ville der foreløbig ikke være behov for perroner til Øresundsbanen på Ny Ellebjerg station.

Lovforslaget vedtaget med 106 stemmer (V, S, DF, KF, SF, RV og KD) mod 1 (EL).

Aktører

Sagstrin

  • 3. behandling
    2004-12-16T00:00:00.000Z

    Resultat: vedtaget

  • Lovforslag som vedtaget
    2004-12-15T23:00:00.000Z

  • 2. behandling
    2004-12-06T23:00:00.000Z

  • Betænkning
    2004-11-24T23:00:00.000Z

  • Frist for politiske bem. og ÆF
    2004-11-23T00:00:00.000Z

  • Frist for svar
    2004-11-18T23:00:00.000Z

  • Frist for spørgsmål
    2004-11-03T23:00:00.000Z

  • Tidsplan
    2004-10-27T22:00:00.000Z

  • 1. behandling
    2004-10-27T00:00:00.000Z

  • Fremsættelse
    2004-10-05T22:00:00.000Z

  • Forslag som fremsat
    2004-10-05T22:00:00.000Z