S 45: Vil ministeren redegøre for samt fremlægge Fødevaredirektoratets konsekvensberegning, der viser omfanget af Fødevaredirektoratets tolkning af kosttilskudsbekendtgørelsen og kosttilskudsdirektivet?
Begrundelse: Fødevaredirektoratet udsendte en ny 'Vejledning om kosttilskud' den 15. september 2004. Det skete på baggrund af bekendtgørelse nr. 683 af 21. juli 2003. Denne bekendtgørelse implementerer Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/46/EF af 10. juni 2002 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivninger om kosttilskud. Fødevaredirektoratet har i forslaget til ny 'Vejledning om kosttilskud' opstillet en række kriterier for definitionen på drogebaserede kosttilskud, der går langt videre end EU-direktivets og kosttilskudsbekendtgørelsens definitioner. En overordnet definition angiver, at kosttilskud med indholdsstoffer, der også optræder i lægemidler, ikke længere kan defineres som værende kosttilskud. Dette vil afskære forbrugerne fra deres ret til fri adgang til en lang række kosttilskud, som lovligt har været markedsført i mere end 3 år, og som frit forhandles i Danmark, det øvrige EU og Norge. Det er bekymrende, at man herved fratager forbrugerne deres frie ret til at drage omsorg for deres egen velvære - ovenikøbet med bestemmelser der går videre end EU-direktivet. Det bedes derfor oplyst, om ministeren vil foretage sig nogle konkrete handlinger for at blive opfattet som forbrugernes minister, eller om ministeren vælger at stå som den mekaniske medicinalindustris lydige fortaler, der er uinteresseret i at forbrugerne kan få de sundhedsprodukter de efterspørger.
Aktører
Sundhedsudvalget
Relevant forHenriette Kjær
Tilfamilie- og forbrugerministeren
MinisterMinisteriet for Familie- og Forbrugeranliggender
MinisterområdeBirthe Skaarup (udpeget af DF)
Spørger
Sagstrin
Besvarelse
2004-10-19T22:00:00.000ZAnmeldelse
2004-10-04T22:00:00.000Z