S 33: Hvad agter ministeren at foretage sig for at tilsikre, at butikker og biografer i Århus lever op til lovens krav om studierabatter?

Begrundelse: JP Århus kan 15.september 2004 berette om, at butikker og biografer i Århus giver studierabat uden at fortælle kunderne om det. Forbrugerrådet, som vurderer, at problemet er udbredt, meddeler imidlertid, at det ikke får nogen følger for de erhvervsdrivende, når de negligerer deres oplysningspligt. Dette er efter spørgerens opfattelse klart uacceptabelt, da de 10 pct. rabat for mange studerende - der måske er på SU - kan være mange penge at spare. Forbrugerrådet oplyser v/Claus Brøgger, at det er ulovligt, når butikkerne ikke lever op til de krav, der stilles om oplysning om rabatter. Desværre meddeler han ligeledes, at der ikke følger nogen straf med overtrædelsen, da politiet ikke har ressourcer til at følge op på det. På denne baggrund ønsker spørgeren at høre, hvad ministeren agter at gøre ved problemet. Man kunne eventuelt forestille sig at orientere de erhvervsdrivende sammenslutninger om, at reglerne om studierabatter skal efterleves samt pålægge dem at indberette til politiet, når man finder eksempler på butikker, der ikke efterlever reglerne. En gennemsnitlig universitetsstuderende kan let skulle betale bøger for 4-5.000 kr. om året, og her er en rabat på 10 pct. altså mange penge. Derfor er det utilstedeligt, at butikkerne ikke lever op til lovens krav, og spørgeren forventer derfor, at ministeren hurtigst muligt vil fremlægge initiativer for at tilsikre, at der rettes op på disse forhold.

Sagstrin

  • Besvarelse
    2004-10-19T00:00:00.000Z

  • Anmeldelse
    2004-10-04T22:00:00.000Z

Dokumenter