S 381: Mener udenrigsministeren, at tvivlsspørgsmål om Færøernes kompetence i forhold til lov om Færøernes landsstyres indgåelse af folkeretlige aftaler bør kunne forelægges et kompetencenævn som beskrevet i hjemmestyrelovens § 6, stk. 2?

Begrundelse: Lov om Færøernes landsstyres indgåelse af folkeretlige aftaler af 2005 må i realiteten forstås som en modificering af det udenrigspolitiske råderum i hjemmestyreloven af 1948. At loven formelt set er en egen lov snarere end en ændring af hjemmestyreloven er et lovteknisk valg, som rigsmyndighederne har gjort på baggrund af et ønske fra det færøske landsstyres side, jf. lovforslagets almindelige bemærkninger. Derfor er der tale om en lovregulering i hjemmestyrelovens regi, som Udenrigsministeriet ikke egenhændigt kan påtage sig ensidig og definitiv fortolkningsmyndighed over. Udenrigsministeriet har egenhændigt fortolket, hvilke begrænsninger lov om Færøernes landsstyres indgåelse af folkeretlige aftaler sætter for Færøernes ret til at indgå folkeretlige aftaler. I et svar til spørgeren dateret den 2. januar 2018 (spørgsmål nr. S 335 af 18. December 2017) anfører udenrigsministeren, at »jeg kan bekræfte, at de danske myndigheder er ansvarlige for gennemførelsen af love som er vedtaget i Folketinget, herunder lovenes fortolkning.« Dette harmonerer ikke med hjemmestyrelovens § 6, stk. 2, som i klar tekst beskriver, at når parterne er uenige, så nedsættes der et udvalg med 2 repræsentanter for regeringen i Danmark og 2 repræsentanter for Færøernes landsstyre samt 3 højesteretsdommere. Bliver regeringens og landsstyrets medlemmer ikke enige, skal højesteretsdommerne afgøre tvisten. Derved er det gjort helt klart i hjemmestyreloven, at intet ministerium – hverken dansk eller færøsk – kan påtage sig rollen som definitiv fortolkningsmyndighed.

Aktører

Sagstrin

  • Besvarelse, skriftlig
    2018-01-14T23:00:00.000Z

  • Anmeldelse
    2018-01-07T23:00:00.000Z

Dokumenter