S 1218: Mener ministeren, at alle udsatte og fattige borgere er dækket ind i forhold til at kunne købe den nødvendige medicin, når henstandsordningen til kronikere p.t. kun omfatter 2,5 pct. af patienterne?

Begrundelse: I Politiken den 15. maj 2017 tilbageviser ministeren problemet med fattiges manglende mulighed for køb af medicin med henvisning til, at apotekerne kan bruge den såkaldte henstandsordning til kronikere. Apotekerforeningen har opgjort, at det kun var 2,5 pct. af patienterne, som i 2016 havde så store medicinudgifter (køb af medicin for mere end 18.000 kr. årligt), at de opnåede at få 100 pct. tilskud til de udgifter, som oversteg 3.880 kr. om året. Det var dermed også kun 2,5 pct. af patienterne, som var berettiget til en henstandsordning. Ordningen hjælper derfor ikke de resterende 97,5 pct. af medicinbrugerne, hvoraf mange har store medicinudgifter.

Sagstrin

  • Besvarelse, skriftlig
    2017-05-23T00:00:00.000Z