S 633: Hvornår kan vi forvente det samlede nationale reduktionsmål for 2030, som regeringen skal fastlægge ifølge Energi-, Forsynings- og Klimaudvalgets beretning af 21. april 2016 over beslutningsforslag nr. B 20 (folketingsåret 2015-16), og vil reduktionsmålet tage afsæt i Klimarådets rådgivning samt Parisaftalens klimamål?

Begrundelse: På et samråd den 19. januar 2017 svarede ministeren på dette spørgsmål, at vi har fået et reduktionsmål fra EU for ikkekvotesektoren. Da dette ikkekvotesektormål som bekendt kun dækker ikkekvotesektoren og ikke de samlede nationale udledninger, bedes ministeren fortælle om arbejdet med et nationalt reduktionsmål for de samlede danske udledninger for 2030.

Sagstrin

  • Besvarelse, skriftlig
    2017-02-06T00:00:00.000Z