S 629: Vil regeringen støtte den østrigske regerings klage over Kommissionens godkendelse af statsstøtte til et nyt britisk atomkraftværk?
Begrundelse: Det planlagte atomkraftværk Hinkley Point C er sikret en fast afregningspris, som er mere end dobbelt så høj som det vindende bud på Krieger Flak-havvindmølleparken. Vattenfall vandt udbuddet på vindmølleparken med en pris på 37,2 øre/kWh. Hinkley Point er med statsstøtte sikret en pris på 92,5 pund/MWh i 35 år – svarende til 80,3 øre/kWh. Altså næsten 2,2 gange mere end Krigers Flak. Den østrigske regering har klaget ved domstolen over Kommissionens afgørelse. Regeringen bør formelt støtte den østrigske regerings sag af principielle årsager, men jo ikke mindst fordi vindmølleindustrien udsættes for unfair konkurrence, atomkraft giver mindre energiproduktion per krone (de øvrige problemer med atomkraft ufortalt) og der kanaliseres penge væk fra den grønne omstilling til vedvarende energi. Kommissionen undersøger heller ikke den franske regerings støtte til fransk atomkraft – en støtte, som muliggør franske energiselskabers investeringer i det 207,5 milliarder kroner dyre Hinkley-værk, idet de samtidig udnytter den favorable britiske statsstøtte til det ny atomkraftværk. Kommissionen har også accepteret, at bygningen af et nyt værk i Ungarn (PAKS II) ikke skal i udbud, og værket kan derfor leveres fra Rusland uden konkurrerende bud. Kommissionen tilsidesætter konkurrencehensyn, når det drejer sig om atomkraft. Alle EU-lande vælger sit energimix selv, og Kommissionen kan ikke blande sig i det og skal heller ikke kunne det. Men Kommissionen skal sikre fair konkurrence.
Aktører
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget
Relevant forPia Olsen Dyhr
SpørgerEnergi-, Forsynings- og Klimaministeriet
Ministerområde
Sagstrin
Besvarelse, skriftlig
2017-02-02T00:00:00.000Z
Dokumenter
Svar på spm. nr. S 629: Vil regeringen støtte den østrigske regerings klage over Kommissionens godkendelse af statsstøtte til et nyt britisk atomkraftværk?
Hovedtilknytning Frigivet 01/02/17Relationer:
Vil regeringen støtte den østrigske regerings klage over Kommissionens godkendelse af statsstøtte til et nyt britisk atomkraftværk?
Hovedtilknytning Frigivet 25/01/17Relationer: