S 1158: Hvad er ministerens holdning til, at skoleledelsen på Herstedvester Skole i Albertslund kommune har bestemt, at børn, der går til konfirmationsforberedelse og skal konfirmeres her i foråret, ikke får fri til at holde blå mandag, en ellers ganske udbredt og hævdvunden dansk tradition, hvor de unge nykonfirmerede fejrer deres indtræden i de voksnes rækker, og vil ministeren give landets skoler besked om, at konfirmander naturligvis holder fri på blå mandag, hvis de ønsker det?

Begrundelse: Det er en flot dansk tradition at fejre konfirmationens anden dag med at holde blå mandag. I generationer har det været en meget udbredt og flot dansk tradition, som har vundet hævd. Helt principielt er det synd for de unge, at glæden ved at blive konfirmeret ikke efterfølges af den traditionsrige blå mandag, en dag som mange husker tilbage på med glæde livet igennem. Et andet og mindst ligeså vigtigt aspekt er, at forældre måske begynder at fravælge folkeskolen de steder, hvor danske traditioner ikke længere holdes i hævd, og i stedet vælger privatskole. Skolers fravalg af danske traditioner har ofte at gøre med, at der er mange elever med en ikke-dansk baggrund på skolen, og i misforstået hensyntagen til disse elever vælger nogle skoler at nedtone eller stoppe med danske traditioner. Den danske folkeskole skal naturligvis holde fast i danske traditioner, det er netop et særkende og en styrke ved skolen, og konfirmanders fri til at holde blå mandag er en del af de traditioner, som det i en globaliseret verden er værd at holde i hævd.

Sagstrin

  • Besvarelse, skriftlig
    2014-03-21T00:00:00.000Z

  • Anmeldelse
    2014-03-16T23:00:00.000Z