V 2: Folketinget konstaterer, at regeringen har fremlagt et bud på en plan for dansk økonomi frem mod 2025. Folketinget konstaterer endvidere, Danmark står over for en række bundne opgaver, der skal løses. Folketinget ønsker at skabe et stærkere Danmark med bedre forudsætninger for vækst, velstand, velfærd og flere danskere i arbejde. Folketinget noterer med tilfredshed, at der siden valget er foretaget en række stramninger af udlændingepolitikken, herunder indførelse af integrationsydelsen, og at asyltilstrømningen er på det laveste niveau i 5 år. Folketinget finder det afgørende, at der fortsat føres en stram udlændingepolitik. Folketinget understreger vigtigheden af, at de påtrængende, bundne opgaver løses, herunder at der findes en ny model for det fejlbehæftede ejendomsvurderingssystem, der kan skabe tryghed for danske boligejere.

Forslaget blev vedtaget. For stemte 58 (DF, V, LA og KF), imod stemte 55 (S, EL, ALT, RV og SF), hverken for eller imod stemte 0.

Aktører

Sagstrin

  • Behandling
    2016-10-05T22:00:00.000Z

    Resultat: vedtaget

Dokumenter