S 1323: Vil ministeren betegne det som social dumping, når Moderniseringsstyrelsen benytter sig af et firma som Alliance Security System, som på unfair vis vinder opgaver i statens regi ved at presse de ansattes arbejdsforhold nedad?

Begrundelse: Spørgeren stiller spørgsmålstegn ved, at Moderniseringsstyrelsen i stort omfang bruger Alliance Security Services A/S til at udføre vagtopgaver og vagtrelaterede ydelser – ikke mindst fordi virksomheden ikke har tiltrådt overenskomsten for branchen og systematisk benytter vikarer, der ikke nyder samme fordele og rettigheder som fastansatte. Ved at underbyde seriøse firmaer i vagtbranchen mener spørgeren, at denne virksomhed dels opnår en urimelig konkurrencefordel, dels at Moderniseringsstyrelsen kan komme til at medvirke til social dumpning.

Sagstrin

  • Besvarelse, skriftlig
    2016-08-22T00:00:00.000Z

  • Anmeldelse
    2016-08-11T22:00:00.000Z