S 1073: Mener ministeren, vi har de rigtige og tilstrækkeligt med tilbud til syge borgere med f.eks. paranoid skizofreni, dobbeltdiagnoser og andre svære sindslidelser både i den behandlende psykiatri og i socialpsykiatrien og i overgangen mellem de to behandlingssystemer, så man fremadrettet kan undgå at meget syge og ofte udad-reagerende borgere placeres på bosteder sammen med stabile og færdigbehandlede patienter?
Begrundelse: Der har de senere år været en række triste og sørgelige episoder på nogle af bostederne for psykisk syge i socialpsykiatrien, senest på bostedet Lindegården, hvor en medarbejder blev dræbt af en psykotisk beboer. Disse episoder kan have mange konkrete årsager, men de kunne dels være udtryk for en behandlingspsykiatri og en socialpsykiatri, der er under pres på grund af for får ressourcer, således at syge borgere udskrives for hurtigt og efterfølgende fejlplaceres på psykiatriske bosteder, der ikke er beregnet til stærkt psykotiske borgere, eller borgere der slås med både alvorlig misbrug og svær sindslidelse. Dels at man måske mangler særlige tilbud til syge borgere med f.eks. paranoid skizofreni, dobbeltdiagnoser og andre svære sindslidelser i overgangen fra den behandlende psykiatri og socialpsykiatrien. Derfor vil spørgeren gerne høre ministerens holdning til, om vi i dag bruger tilstrækkeligt med ressourcer på området, og om vi i dag har de rigtige tilbud til disse udsatte borgere.
Aktører
Sundheds- og Ældreudvalget
Relevant forSophie Løhde
Tilsundheds- og ældreministeren
MinisterSundheds- og Ældreministeriet
MinisterområdeTrine Torp
Spørger
Sagstrin
Besvarelse, skriftlig
2016-05-10T22:00:00.000ZAnmeldelse
2016-05-02T22:00:00.000Z
Dokumenter
-
Relationer:
-
Relationer: