S 921: Hvad er ministerens holdning til, at mennesker med muskelsvind ikke får optimal behandling, når de indlægges på lokalsygehuse?

Begrundelse: Der henvises til kronikken »Lokalsygehuse slog mine venner ihjel« af Sarah Glerup (bragt i Politiken den 14. november 2014). Spørgeren mener, at specialsygdomme skal behandles på specialhospitaler, og for mennesker med muskelsvind vil almindelige sygdomme oftest være specialsygdomme. Når man har muskelsvind, bliver en indlæggelse for helt andre og banale sygdomme, f.eks. blindtarmbetændelse, altid automatisk kompliceret. Der er mange særlige forhold at tage højde for. Det er lokalsygehuse ofte ikke opmærksomme på. Til forskel fra specialhospitalerne kender lokalsygehusene typisk ikke muskelsvindpatienterne i forvejen, og muskelsvind er så sjældent, at de aldrig møder nok patienter med muskelsvind til at få den fornødne erfaring og rutine. Konsekvenserne af at indlægge mennesker med muskelsvind på lokalsygehuse er alvorlige: Det koster unødigt lange sygdomsforløb. Det koster mén. Og det har ført til dødsfald efter behandling for ellers simple sygdomme. Lægeligt er der tvivl om årsagen, men sikkert er det, at ellers banale sygdomme kan have en voldsom effekt på en svækket krop, hvor muskelapparatet ikke fungerer optimalt. Eftersom kombinationen af muskelsvind og en anden ellers almindelig sygdom altid kræver specialviden, bør mennesker med muskelsvind altid behandles på højtspecialiserede sygehusafdelinger.

Aktører

Sagstrin

  • Besvarelse, mundtlig (spørgetid)
    2016-04-13T11:00:00.000Z

  • Anmeldelse
    2016-04-07T00:00:00.000Z

Dokumenter