S 371: Agter udenrigsministeren at arbejde for, at den europapolitiske aftale, som er indgået af Venstre, Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti og Konservative i 2008 bliver sendt til en vejledende folkeafstemning for derved at sikre, at ministeren har ret i, at der er opbakning i befolkningen til aftalen, sådan som ministeren tilkendegav var tilfældet den 5. december?

Begrundelse: Spørgeren henviser til udenrigsministerens udtalelser på TV2 News den 5. december 2015, hvor ministeren tilkendegav, at det var ministerens opfattelse, at der var opbakning i den danske befolkning til den europapolitiske aftale, der blev indgået i 2008, og som bl.a. indebærer, at Danmark skal arbejde for at blive en del af kernen i EU. I en meningsmåling foretaget af Norstat i maj 2015 tilkendegav 46 procent af danskerne imidlertid, at man ønskede en genforhandling af betingelserne for det danske medlemskab af EU. Spørgeren finder således, at det vil være mest rimeligt, såfremt ministeren fortsat ønsker at arbejde på det grundlag, som den europapolitiske aftale fra 2008 er udtryk for, at den europapolitiske aftale bliver sendt til en vejledende folkeafstemning, så ministeren kan være sikker på, at ministeren har det mandat, ministeren åbenbart forestiller sig, at ministeren har.

Sagstrin

  • Besvarelse, skriftlig
    2015-12-13T23:00:00.000Z

  • Anmeldelse
    2015-12-07T23:00:00.000Z