S 768: Hvad er ministerens holdning til, at Netværket - Ø & Land fik afslag på støtte til afholdelse af et visionsmøde på Tunø den 26. og 27. maj 2012 med den begrundelse, at mødet allerede var afholdt og derfor falder uden for puljen, på trods af at ansøgningen var indgivet inden udløbet af ansøgningsfristen?

Begrundelse: Netværket - Ø & Land afholdte et stort visionsmøde den 26. og 27. maj 2012 på Tunø. I den forbindelse ansøgte man Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter om midler til afholdelse af et arrangement, der fandt sted den 27. maj. De sendte ansøgningen den 15.maj, som var fristen for ansøgning til den type midler. De fik svar længe efter, med et afslag, med den begrundelse, at arrangementet allerede var afholdt. Det var det jo ikke på ansøgningstidspunktet. Spørgeren finder, at hvis det er sådan ministeriet arbejder, så kan ministeren jo sylte samtlige ansøgninger med den begrundelse, at arrangementerne er afholdt.

Sagstrin

  • Skriftlig besvarelse
    2012-12-19T23:00:00.000Z

  • Anmeldelse
    2012-12-19T00:00:00.000Z

Dokumenter