S 3055: Mener ministeren, at det kan være rigtigt, tilstrækkeligt smidigt og uddannelsesmotiverende, at udlændige, som modtager introduktionsydelsen og søger om optagelse på en SU-berettiget uddannelse, risikerer at få likviditetsproblemer i overgangsfasen fra tildeling af introduktions-ydelsen til tildeling og udbetaling af SU?

Begrundelse: Der er tale om et opfølgende spørgsmål til S 2676 stillet af folketingsmedlem Rasmus Prehn til ministeren for flygtninge, indvandrere og integration den 23. juli 2009. Baggrunden for spørgsmålet er, at introduktionsydelsen, jf. integrationslovens § 40, udbetales månedsvis bagud. SU udbetales månedsvis forud jf. SU-lovens § 38 b, stk. 2. Det betyder, at hvis en udlænding søger om optagelse på f.eks. universitetet den 30. juli 2009, får denne først tildelt SU den 1. september 2009, men for 2 måneder, nemlig august og september måned. Det betyder, at udlændingen står uden forsørgelsesgrundlag i 1 måned og derfor må ty til at søge sin kommune om hjælp til betaling af faste udgifter. Aktivloven og integrationsloven er ikke i harmoni med inddrivelsesloven. Inddrivelsesloven bevirker, at selv om der er dobbeltudbetaling i september, kan kommunen ikke kræve pengene tilbagebetalt, da kommunen ikke kan inddrive fra borgere på SU. Kommunen er altså nødt til en besværlig og administrativ tung omgåelse af de gældende regler, hvis kommunen ønsker at yde de unge hjælp.

Sagstrin

  • Skriftlig besvarelse
    2009-09-14T00:00:00.000Z

  • Anmeldelse
    2009-09-07T22:00:00.000Z

Dokumenter