S 376: Vil ministeren fortsat bakke op om, at Demokratikontoret i Social- og Integrationsministeriet anbefaler forsker René Karpanchof som oplægsholder til konferencer og lignende i fremtiden, når forskeren offentligt har indrømmet, at han selv aktivt tog initiativ til at hænge en uskyldig embedsmand ud på et falsk og opdigtet grundlag?

Begrundelse: Af DR-dokumentaren »Hængt ud på forsiden« fra den 29. oktober 2012 fremgår det, at forsker René Karpanchof selv erkender, at han er ophavsmand til en falsk påstand om, at en tidligere embedsmand skulle have nazistiske sympatier, en påstand, der blev bragt i dagbladet Information. Den samme forsker, René Karpanchof, blev anbefalet af Demokratikontoret i Social- og Integrationsministeriet til Ny-Dansk Ungdomsråds konference om radikalisering, som blev afholdt den 11. september 2012. Ministeren udtalte på et åbent samråd i Integrationsudvalget den 1. november 2012, at »jeg står bag de beslutninger, der bliver truffet i mit ministerium«, herunder anbefalingen af René Karpanchof.

Sagstrin

  • Skriftlig besvarelse
    2012-11-11T23:00:00.000Z

  • Anmeldelse
    2012-11-01T23:00:00.000Z

Dokumenter