S 2298: Vil ministeren tage initiativ til, at personer, der er forfulgte, kan få et nyt CPR-nummer, alternativt tage initiativ til, at personer, der ønsker at leve skjult f.eks. på grund af frygt for vold fra tidligere ægtefælle eller familie, kan rette personlig henvendelse til CPR-registret og få ’spærret’ udlevering af alle oplysninger samt få indsat ’alarmklokker’ således at det sikres, at oplysninger på CPR-nummeret, herunder adresse, kun af myndighederne kan udleveres til rette person ved personligt fremmøde, når dennes identitet utvivlsomt er fastslået?
Begrundelse: Spørgeren har i spørgsmål nr. S 1096 af 26. januar 2009 spurgt til, om det er muligt for forfulgte personer at få et nyt CPR-nummer. Den daværende velfærdsminister har svaret, at det ikke er muligt. Dels er der ikke hjemmel hertil i gældende lovgivning, dels vil der altid være henvisninger mellem et gammelt og et nyt CPR-nummer, hvorfor et nyt CPR-nummer ikke afhjælper problemet. Spørgeren ønsker imidlertid, at ministeren, som ny minister på området, genovervejer svaret i lyset af de oplysninger, der kommer frem i DR1 Dokumentaren torsdag den 28. maj 2009. Der er behov for, at forfulgte personer kan beskyttes bedre end i dag. Hvis ministeren fortsat ikke vil åbne op for nye CPR-numre til forfulgte personer, ønsker spørgeren, at ministeren som alternativ vil tage initiativ til en bedre sikring af eksisterende CPR-numre med tilhørende informationer, herunder adresse. En person, der ønsker at leve skjult, bør kunne henvende sig til Folkeregistret og få 'spærret' udlevering af oplysninger knyttet til sit CPR-nummer. I den forbindelse kunne myndighederne optage foto, fingeraftryk og lignende af personen, og fremover sikre, at oplysninger fra CPR-registret kun udleveres til rette person ved personlig henvendelse, når dennes identitet utvivlsomt er fastslået.
Aktører
indenrigs- og socialministeren
MinisterSocialudvalget
Relevant forPeter Skaarup
SpørgerIndenrigs- og Socialministeriet
MinisterområdeKaren Ellemann
Til
Sagstrin
Skriftlig besvarelse
2009-06-02T22:00:00.000ZAnmeldelse
2009-05-26T22:00:00.000Z