V 89: Folketinget tager ministrenes redegørelse til efterretning. Folketinget anerkender, at der er iværksat en række tiltag for at bremse bandekonflikten og bekæmpe bande- og rockerkriminaliteten, herunder: - En stærk intensiveret politiindsats med massiv polititilstedeværelse, omfattende visitationer af personer og biler, systematiske ransagninger efter ulovlige våben og intensiv og målrettet efterforskning mod bandemedlemmerne. - Forligspartiernes finanslovaftale om bl.a. meroptag på Politiskolen og etablering af særlige bandeenheder. - Regeringens bandepakke med markante strafskærpelser på bl.a. våbenområdet, udvidet mulighed for at udvise bandemedlmmer, intensiveret samarbejde med SKAT (»Al Capone-modellen«) og oprettelse af særlige banderåd. Folketinget noterer sig, at justitsministeren har anmodet rigsadvokaten og rigspolitichefen om en redegørelse vedrørende spørgsmålet om opløsning af visse bande- og rockergrupper. Folketinget opfordrer til, at regeringen fastholder den intensiverede indsats for at sætte en stopper for bandekonflikten og bekæmpe bande- og rockerkriminalitet, herunder ved at styrke indsatsen for at bryde fødekæden til banderne.
V 89 vedtaget med 58 stemmer (V, DF og KF), 26 (SF, RV, EL og LA) stemte imod; 26 (S) stemte hverken for eller imod.
Aktører
Kim Andersen (udpeget af V)
Forslagsstiller (priv.)Peter Skaarup
Forslagsstiller (priv.)Tom Behnke
Forslagsstiller (priv.)
Sagstrin
Behandling
2009-05-26T00:00:00.000ZResultat: ikke vedtaget