S 2237: Vil ministeren - på baggrund af oplysningerne i PriceWaterhouseCoopers rapport »Collection of statistical information on Green Public Procurement in the EU« - opprioritere anvendelsen af offentlig grøn indkøbspolitik som del af klimapolitikken og dermed gøre den offentlige grønne indkøbspolitik til en klar økonomisk fordel for Danmark, samtidig med at den kan give et betydeligt større bidrag til at nedbringe det danske CO2-udslip?

Begrundelse: PriceWaterhouseCoopers har i foråret 2009 udgivet en rapport, der sammenligner de syv lande i EU, der prioriterer grønne offentlige indkøb højest. Rapporten viser bl.a, at vi i Danmark prioriterer indkøb af bl.a. miljørigtigt papir samt tekstiler, men indsatsen på klimaområdet er svag. Danmark er samtidig det eneste land i undersøgelsen, der har et negativt økonomisk udbytte af sine grønne indkøb . Det hænger blandt andet sammen med, at Danmark kun i begrænset udstrækning benytter offentlige grønne indkøb på byggeri- og energiområdet. Danmark vil ifølge undersøgelsen kunne hente en klar økonomisk fordel samt store klimamæssige fordele ved energirenoveringer af offentlige bygninger samt ved et højere forbrug af 100 pct. vedvarende energi i det offentlige. Rapporten viser samlet set, at der er grundlag for en gennemgående opprioritering og forbedringer af de offentlige indkøb.

Sagstrin

  • Skriftlig besvarelse
    2009-05-25T22:00:00.000Z

  • Anmeldelse
    2009-05-14T22:00:00.000Z

Dokumenter