L 215: Forslag til lov om ændring af lov om midlertidig udskydelse af betalingsfristerne for indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag samt moms. (Forlængelse af den midlertidige udskydelse af betalingsfristerne for A-skat og arbejdsmarkedsbidrag samt moms).

Loven medfører en lempeligere afvikling af den udskydelse af betalingsfristerne for A-skat, arbejdsmarkedsbidrag og moms, som blev vedtaget i marts 2009. Der henvises til omtalen under lovforslag nr. L 154. Den med L 154 vedtagne midlertidige udskydelse af fristerne for betaling af indeholdt A-skat, arbejdsmarkedsbidrag og moms, som afregnes månedligt, ville ophøre med udgangen af august, hvor de normale betalingsfrister genindførtes. Normalisering af betalingsfristerne betyder, at virksomheder, der betaler moms månedligt, skal betale moms for 2 måneder samtidig. Tilsvarende betyder ophøret, at virksomheder, der har ansatte, skal betale indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag for 2 måneder samtidig. For at undgå disse dobbeltbetalinger forlænges den midlertidige udskydelse af betalingsfristerne for indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag samt moms med henblik på gradvis at vende tilbage til de normale betalingsfrister. Betalingsfristen for mellemstore virksomheders betaling af momsen for juli kvartal forlænges også.

Lovforslaget vedtaget med 108 stemmer (V, S, DF, SF, KF og LA) mod 2 (EL); 5 (RV) stemte hverken for eller imod.

Aktører

Sagstrin

  • Lovforslag som vedtaget
    2009-05-29T00:00:00.000Z

  • 3.behandling
    2009-05-28T22:00:00.000Z

    Resultat: vedtaget

  • 2. behandling
    2009-05-28T00:00:00.000Z

  • Betænkning
    2009-05-26T00:00:00.000Z

  • Politisk drøftelse
    2009-05-25T22:00:00.000Z

  • Frist for svar
    2009-05-25T00:00:00.000Z

  • Frist for politiske bem. og ÆF
    2009-05-24T22:00:00.000Z

  • Frist for spørgsmål
    2009-05-20T00:00:00.000Z

  • 1. behandling
    2009-05-19T00:00:00.000Z

  • Forslag som fremsat
    2009-05-15T00:00:00.000Z

  • Fremsættelse
    2009-05-14T22:00:00.000Z

Dokumenter